Abort splitter stadig

Præsident Barack Obama erklærede i 2007 over for organisationen Planned Parenthood, at en af de første handlinger, hvis han blev præsident, ville være at fjerne statslige restriktioner på abort. Under valgkampen op til præsidentvalget sagde han desuden flere gange, at han ville reducere antallet af uønskede svangerskaber, udvide adgangen til adoption og støtte til enlige mødre, der ønsker at beholde deres barn.

Efter valget spørger mange nu, om abortmodstanderne har styrke nok til at hindre en mere liberal abortlovgivning. Valget betød en klar tilbagegang i stemmer i stater som Californien og South Dakota, hvor et flertal afviste forslag om en strammere abortlovgivning. Og valget af Obama kvalte samtidig ethvert håb om, at udskiftninger i USA's Højesteret vil åbne for en underkendelse af ”Rove versus Wade” kendelsen, der i 1973 erklærede, at abort var tilladt under den amerikanske forfatning.

Professor Cynthia Gorney fra Berkeley Graduate School of Journalism i Californien, der studerer abortproblemet, mener med henvisning til folkeafstemningerne i Californien og South Dakota , at der er en udmattelse at spore i abortdebatten. Men spørgsmålet vil stadig have en fremtrædende plads i debatten. Det bekræftes af Charmaine Yoest, præsident for abortmodstandernes organisation, United for Life.

Meningsmålinger og forskningsresultater synes at vise, at yngre evangelikale støtter abortmodstand mere end de ældre. En undersøgelse blandt hvide evangelikale viste således, at 70 procent af de yngre, men kun 55 procent af de ældre, gik ind for stramninger i abortlovgivningen.

Samtidig er antallet af aborter i USA det laveste siden 1973, det år, da adgangen til abort blev givet fri. Guttmacher Institute i New York har gjort op, at der i 2005 var 19,4 aborter pr. tusind kvinder, eller i alt 1,2 millioner aborter. Tallet er nogenlunde det samme som for 30 år siden, men ud af en betydelig større befolkning.