Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Paven får sin egen YouTube-kanal til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paven får sin egen YouTube-kanal

Paven har fået sin egen YouTube-kanal. -

- -/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Pave Benedikt XVI og Vatikanet lancerer en kanal på YouTube og håber dermed især at få de unge i tale

Vatikanet vil udnytte internettets muligheder som missionsmark og lancerede fredag sin egen videokanal på YouTube. Kanalen skal bringe information til hele verden om, hvad den katolske kirke tænker og mener om nutidens problemstillinger.

Siden 1995 har Vatikanet haft egen hjemmeside, men det er først nu, at Vatikanet melder sig på banen med en egentlig strategi for kommunikation i de digitale medier, sandsynligvis for selv at være med til at tegne den katolske kirkes image i det digitale rum.

Den 81-årige Pave Benedikt XVI ser gode muligheder i at kommunikere digitalt. Selvom han er bekymret for, om internettet trækker folk væk fra de almindelige fællesskaber i virkeligheden uden for skærmen, og for om det trivialiserer sex og fremmer vold, så vil paven række ud til den stadigt stigende gruppe mennesker, der tilbringer meget tid på internettet.

Han er begejstret for sociale fora som Facebook og Myspace, og han håber teknologien vil hjælpe den katolske kirke med at nå millioner verden rundt. Især de unge er målgruppen, og i en pressemeddelelse om emnet appellerer han direkte til unge katolikker om at være troens budbringere i den digitale verden.

Annonce
Kanalen vil inkludere information og taler fra paven på fire forskellige sprog, nemlig italiensk, engelsk, tysk og spansk. Pladsen på det google-ejede YouTube kommer ikke til at koste Vatikanet penge, rapporterer LA Times og citerer YouTubes europæiske salgsdirektør Henrique le Castro, der er beæret over, at Vatikanet har valgt YouTube som kommunikationsplatform.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock