Re: Engle er trofaste
Hanskrist, publiceret d.01/02 12:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man miste sin skytsengel?
Hej Verner jeg vil gerne fortælle dig om 2 markante oplevelser jeg har haft.
Jeg boede i Århus og skulle som en ældre dreng ud og køre med Århus 1900's triathleter, hvor et par af dem var på landsholdet. Jeg startede ud fra Århus Stadionhal i kæmpestore gear på vej ud af Århus sydpå. Jeg blev ret hurtigt kontaktet af en af de seriøse og fik fortalt at dersom jeg ikke, ret hurtigt fandt et mindre gear da ville det være et spørgsmål om kort tid og jeg ville gå død og ikke længere kunne følge med de andre. At lytte til hvad andre siger har aldrig været min stærke side; så jeg fortsatte i mine tonser gear også op ad bakkerne. Da vi havde kørt ca 80 km kom han igen op på siden af mig og udtrykte sin forundring over at jeg kunne følge med og stadig kørte i disse store tunge gear og endda var en af dem der kørte stærkest af alle. På et tidspunkt skulle vi deles i 2 grupper, de der ønskede at køre 120 km og de der ville op på 160 km. Jeg valgte de 160 km med de 2 sejeste. Da jeg kom tilbage efter de 160 km til Nørrebrogade lige overfor kunstmuset i Århus hvor jeg boede, havde jeg bare ikke lyst til at stå af cyklen så jeg fortsatte forbi min lejlighed op igennem Tordenskjoldsgade, ud mod Egå og op til Randers og på hjemvejen fra Randers en tur til Rønde og tilbage igen, så jeg alt i alt nåede op på 220 km den dag.
Tilbage til hvad der skete på turen. Det var en vinterdag lige omkring frysepunktet og da jeg nærmede mig de 200 km skete noget meget mærkeligt med mig, for pludselig var jeg ikke alene (selv om jeg kørte muttes alene på vejene (bortset fra bilerne) den søndag på det tidspunkt). Jeg havde pludselig fået selskab, eller jeg havde fået en dobbeltgænger, for jeg sad på cyklen og så var der en over mig, nøjagtig som de fortæller fra patienter der har oplevet deres egen operation oppefra, eller deres egen kliniske død oppefra. Jeg sad på cyklen helt normalt i min fysiske ellevilde kraftpræstation og så var der en bevidsthed eller Ånd over mig, der pakkede mig ind, som beskyttede mig imod de nærgående biler og imod vejene der efterhånden var blevet glatte. Jeg følte mig fuldstændig ekstatisk og oversikker tryg og usårlig og urørlig på mig selv og al ting, fordi jeg havde den bevidsthed eller Ånd lige over og med mig (følelsen af at være pakket ind og urørlig og usårlig var slående). Lignende fænomener som Runners High og "flow" havde jeg ofte oplevet, men aldrig det her, hvor jeg havde en dobbeltgænger der pakkede mig ind og gjorde mig flyvende, udstyrede mig med flow, så jeg følte mig i en anden verden, og følte mig usårlig og urørlig, som om jeg havde fået et ekstra legeme udenpå, overklædt mit fysiske legeme (jeg tror Steiner og Paulus er de eneste jeg kender der tager problemstillingen seriøst). Det var parløb der ville noget. Det siger sig selv at min hjerne har scannet situationen/oplevelsen og jeg glemmer det aldrig og trækker selvfølgelig i ny og næ på den erfaring via min hukommelse, hvor hjernen jo ofte er lige så glad for en erindring om sol, strand, vand og blå himmel som dette at være der i virkeligheden.
Sådanne markante "mystiske" erfaringer de skal selv sagt indarbejdes i mit verdensbillede som er neocortical sproglig (alt andet ville være idiotisk), hvorfor jeg selv sagt becifrer, eller sætter ord på (det jmp og Krishnamurti og Kræn-p mener man ikke skal eller kan) denne oplevelse (det er meget vigtig at sætte ord på, fordi man ellers ikke integrerer de subcorticale dynamiske områder af hjernen med de neocorticale (nemlig er det helt sikkert en bottom up (subcorticale impulser og strømninger der overvælder neocortex i et samspil med frigørelse af neurotransmitter) overvældende erfaring jeg har stået overfor og ordene/sproget sikrer at denne bottom up ekstatiske erfaring, integreres i og med neocortex og dialektisk også bliver en top down funktion hvor neocortex får ny indflydelse på de subcorticale områder).
Jeg kan becifre, sætte ord på ved hjælp af Steiner; ved hjælp af den ny videnskab om hjernen; via Maslow og mindfullness og sidst men ikke mindst via Paulus. Paulus og til dels Steiner er de eneste to personer jeg kender der tilsyneladende har taget højde for alt et menneske her i livet kan komme ud for; jeg kender ikke et så fuldstændigt og komplet verdensbillede som det Paulus har efterladt. 2000 år før vi får en videnskab om højre og venstre hjernehalvdel, har Paulus allerede haft en diskurs herom (især 1 Kor 14, men mange andre steder, ja overalt, fordi han skelner klart mellem Gudsmystik og Kristusmystik der har den antropologiske nyskabende værdistigning med i sig), en diskurs han fører uden så meget som at ryste på hånden; dette er bemærkelsesværdigt siger Albert Schweitzer at Paulus har så megen indsigt i de forhold den medicinske og psykiatriske forskning i dag kan begynde at verificere.
Såsnart en sådan usædvanlig hændelse bliver integreret i ens bevidsthed og hukommelse via sproget/ordene (begrebsdannelsen) da har man sikret sig imod at den nogensinde går tabt; hændelsens betydning, værdi, kraft og identitet-, karakter- og personligheds- -bevarende og -styrkende funktion sikrer man sig som erfaringsgrundlag man kan trække på og udnytte til videre færd her i livet.
I nyere tid, altså, efter denne Lance Armstrong erfaring, hvor Paulus har fået stadig større indflydelse på mit liv, har jeg en lignende stærk oplevelse/erfaring.
Det var en onsdag og jeg var i Nørresundby, men boede i Holstebro og skulle spille Herrematch i Trehøje Golfklub der i vestjylland. Så onsdag formiddag begynder jeg rejsen mod Holstebro i bus fra Aalborg. Jeg studerer udelukkende Pauls breve og skriver også derom, der i bussen på vej til Holstebro. Pludselig der i bussen begynder Kristus at vinde skikkelse i mig, altså en gentagelse af Armstrong oplevelsen, hvor det dog er becifret ifølge Pauls terminologi, fordi jeg på det tidspunkt er hard core Paulinsk Kristusmystiker. Ikke jeg lever længere, men Kristus lever i mig. Dette med at ikke jeg lever længere må ikke forstås bogstaveligt, for man lever sørme og er der ganske normalt til stede fysisk i sin gamle person, men Kristus er der også og Kristus styrer bare for vildt og så fedt og kører med klatten for en. Jeg kommer til Holstebro iklædt Kristus og rejser videre mod Trehøje Golfklub, stadig iklædt Kristus, for at blive skrevet ind til Herrematch og stille til start. Jeg tænker indimellem, gad vide om det her også holder når jeg skal spille golf, eller om Kristus forlader mig og siger; "nu må det være nok for i dag Adam Hans-Krist, det her golf må du selv klare, det gider jeg ikke være med til". Men sørme, Kristus tager med på golfturen. Jeg oplever alting magisk den dag, jeg er i højt humør og min makker og dem jeg spiller med kan ikke derudover mærke noget usædvanligt på mig, før jeg begynder at svinge køllerne og mine jern (de aner iøvrigt ikke en skid om at jeg opfatter mig selv som Hard Core Kristen). Fra tee til green spiller jeg som en professionel, omkring green forhindrer mit skønne humør med de andre mig i at score vildt højt (jeg koncentrerede mig ikke om putningen, fordi jeg var så udadvendt og fokuseret på de andre, på samværet).
Da vi når til hul 11, et par 3 hul inde i en granbevoksning. Gør jeg klar til at slå, går ind i min stance; men rejser mig så op, går ud af min stance igen og går hen imod min makker og spørger ham om jeg lige skal lave en "hole in one". "Ja hvis der er nogen der kan gøre det, så er det dig Hans, sådan som du spiller i dag", svarer han mig. Jeg annoncerer hvordan jeg vil lave "hole in one" (udføre slaget) med en draw, mit favorit slag. Jeg går i stance og svinger min 6 jern, og ganske rigtig bolden er ramt perfekt med en draw der er sendes afsted ca 2 meter til højre for hullet og drejer (Draw-er) ind mod flaget på vej derned. Min makker siger da bolden er i luften, "ja det kan sgu da godt være du gør det". Det magiske sker, bolden lander perfekt på green og ruller ca den lille meter frem mod hullet med flag i og vi både ser og hører lyden fra bolden der kiler sig ned i hullet med flaget i. Og så var der whisky til alle herrerne i klubhuset, men ingen anede at jeg spillede i Herren selv den aften. Jeg har virkelig aldrig haft behov for at fortælle om forbindelsen til Kristus i mit liv i enhver sammenhæng (man skal ikke tale om noget så alvorligt hvis ikke folk er stemt derpå/derfor).
Så nu har jeg diplom og læder bagmærke og mit navn på en tavle for hul 11 i Trehøje golfklub og det kan jeg takke min far i Kristus for, nemlig Paulus, hvis han ikke var blevet far til mig i Kristus ville dette aldrig være hændt.
Stance
En spiller har taget sin stance, når han har anbragt sine fødder som forberedelse til et slag
Draw
Et kontrolleret slag, som starter lidt til højre og drejer tilbage mod af målet
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS:
det er meget vigtig at digtere og mystiker sætter ord på de her forhold, så ungdommen kan forstå de her forhold og derved har et alternativ til stoffer og psykofarmaka.
Det er ligeledes vigtig at man ikke gør det til noget a-seksuelt, eller noget der er blottet for æstetik og delvis erotik. For det er bestemt ikke et kønsløst foretagende, et libidofattigt foretagende, for det er lyst og glæde (passion og lidelse (især cyklingen er fyldt med lystfyldte lidelser)) når det er bedst.
PS:
hvis man ikke kan forstå de her ovennævnte forhold, så kan man jo spørge Iben Thranholm, der er lige så usædvanlig smuk som hun er usædvanlig begavet, og dette forhold forstyrrer altid en mand, fordi der nu opstår en vild kamp mellem de 2 hjernehalvdele, kampen mellem øjnene og ørerne, mellem stenaldermanden med limbiske øjne i hovedet og den kultiverede og lyttende dannede personlighed. Noget brødrene Madsen iøvrigt ved en masse om og optræder med.