Det er især den sidste fortolkning, som modstanderne af hidjâb i det offentlige rum benytter sig af. For modstanderne af hidjâb symboliserer ’tørklædet’ en form for tvang. Disse modstandere hævder typisk, at staten bør bidrage til kvinders frigørelse og ikke tolerere beklædningsmæssig ’indespærring’. Efter deres opfattelse kan det ses som en undergravning af princippet om tolerance og lighed at acceptere ulighed af kvinder som et kulturelt-religiøst træk.

I mange andre tilfælde er hidjâb et udvortes udtryk for identitet i en ung kvindes udforskning af hendes religiøse tilhørsforhold. I denne sammenhæng er det ikke en praksis, som forældrene tvinger deres døtre til. Det kan endda bæres uden at tage forældrenes mening i betragtning og ja, endda på trods af det.

I Danmark har tørklædet ofte været debatteret offentligt. Enten på baggrund af konkrete sager, hvor kvinder har følt sig diskrimineret på en arbejdsplads eller som led i en generel debat om de fremmede, hvor ’tørklædet’ har fået en særlig symbolsk position.

I de sidste to århundreder, er spørgsmålet om kvindelig tilsløring blevet ét af de mest omstridte religiøse og kulturelle temaer i den muslimske verden - også i de vestlige samfund, hvor der er forholdsvis store muslimske grupper. Det skyldes ikke mindst den sekulære påvirkning, som også muslimske samfund har oplevet, Kvindelig tilsløring bruges meget ofte som den kendetegnende markør mellem ”traditionelle” og ”moderne” samfund.

Ordet hidjâb har i løbet af århundreder skiftet betydning fra at kendetegne den fysiske afgrænsning mellem mænd og kvinder til at blive en grænse, som kommer til udtryk gennem forskellige former for sømmelig beklædning, mest konkret i form af tørklæder. Det symboliserer dog langt mere end en simpel hoved-tilsløring, chador (kåbe som hovedsageligt bruges i Iran) eller niqāb (ansigtstildækning).

Kvinder, der dækker eller tilslører det meste af deres krop, når de er i det offentlige rum eller i selskab med mænd udenfor familien, mener, at dette er den beklædningspraksis, som er mest i overensstemmelse med Koranens betydning og de tilknyttede Hadith referencer. Konservative fortolkninger af islam har generelt set denne type tilsløring som synonym med en kvindes forventede sociale og huslige rolle.

Der er dog mange kvinder – konservative eller ej - i både muslimske samfund og i ikke-muslimske lande, som i de seneste år er vendt tilbage til hovedbeklædning som et tegn på en genbekræftelse af deres religiøse hengivenhed. Dette har ofte været gjort i strid med kvinders gældende påklædningspraksis i en specifik kultur. Tørklædet repræsenterer på den måde både en politisk holdning, såvel som en religiøs holdning.

Brian Arly Jacobsen
Religionssociolog, Københavns Universitet