Spørgsmål 2:

En amerikansk græskkyndig har udtalt, at "Ordet var Gud" i Johannes 1,18, kan oversættes med "en gud", fordi ’Theos’ - ordet for Gud - står uden den bestemte artikel foran i de græske grundtekster. Jeg har også læst, at det heller ikke er normalt at sætte en eller et foran et navneord på græsk. Kan du bekræfte det? Der står følgende på nettet: Er gengivelsen "en gud" i overensstemmelse med græsk grammatik? Nogle græske værker hævder, at den græske tekst skal oversættes "Ordet var Gud". Men ikke alle er enige herom.

Bibeloversætteren William Barclay siger: "Nu har græske navneord, undtagen når særlige grunde spiller ind, normalt altid den bestemte artikel, og vi ser straks her, at Theos, ordet for Gud, ikke har den bestemte artikel foran. Når et græsk navneord forekommer uden den bestemte artikel foran, bliver det mere en beskrivelse snarere end en identifikation, og det får mere karakter af et tillægsord end af et navneord...

Hvis Johannes havde sagt ho theos én ho logos, og altså benyttet den bestemte artikel foran begge navneord, ville han have identificeret logos med Gud. Oversættelsen bliver derfor lidt kluntet udtrykt: "Ordet var i samme klasse som Gud, tilhørte samme art som Gud… Johannes identificerer ikke her ordet med Gud. For at udtrykke det meget enkelt: "Han siger ikke, at Jesus var Gud."

I den hebraiske del af Bibelen bliver der også brugt "en gud" (Se Anden Mosebog 7,1 og Salmernes Bog 82,6).

Svar:

Ovenstående beskrivelse af det spørgsmål, som formuleringen i Joh 1,1 udløser, gør udmærket rede for vanskelighederne med sætningen, der almindeligvis oversættes, ’og Ordet var Gud’. Der er også nogle meget gennemtænkte udsagn om måden at forstå udsagnet på. Jeg citerer nedenfor, hvad jeg i min ”Kommentar til Johannesevangeliet” har skrevet om meningen med den pågældende sætning. Det er så mit svar på spørgsmålet.

”Et væsentligt spørgsmål er, med hvilken betydning ordet ’Gud’ er brugt. Måske er det lettest at nærme sig evangelistens forståelse ved at begynde med nogle afgrænsninger.

På den ene side må det fastholdes, at der ikke skal udtrykkes identitet mellem Logos og Gud. Dels er ordet Gud ikke som i den foregående sætning determineret, dels ville en sådan tolkning – trods 1,18 og 20,28 – stride mod forståelsen i evangeliet i øvrigt.

På den anden side ville det også være for svagt at opfatte Gud som ensbetydende med adjektivet ’guddommelig’. Med disse afgrænsninger kan det nu positivt siges, at der formodentlig i formuleringen i 1c ligger, at Logos er af samme væsen som Gud, ja på sin vis er som Gud...

En sådan forståelse harmonerer også med den, der i øvrigt gøres gældende i evangeliet. Jesu ord er Guds ord, hans gerninger er Guds gerninger (5,19.30; 7,17; 8,28; 14,10). At møde ham er samtidig at møde Gud (12,45; 14,10). I det lys vil det være berettiget at betragte 1c som højdepunktet i den række af kristologiske udsagn, hvormed prologen og dermed evangeliet indledes.” (Jf. i øvrigt Thomas’ bekendelse i 20,28).

Jeg har vanskeligt ved at se, på hvilken måde de to gammeltestamentlige steder kan belyse udsagnet i Joh 1,1.

Helge Kjær Nielsen
Dr.theol., tidligere lektor i Ny Testamente på Aarhus Universitet