Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Jeg forstår ikke treenigheden… til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg forstår ikke treenigheden…

I Det Nye Testamente beskrives Helligånden blandt andet som en due. -

- Arkiv

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

Helligånd | treenighed
flexblock
11 debatindlæg Hold mig opdateret

Helligånden sørger for, at mennesker kan lære Gud at kende som mere end teori, skriver generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen

Spørgsmål:

Hvad er Helligånden? Nogen siger, at Helligånden er Gud, men er det sådan, det skal forstås? Den treenige Gud der manifesterer sig dels i Jesus Kristus, dels i Helligånden og i det, vi kalder Gud? Jeg forstår nemlig ikke treenighedsbegrebet helt og vil gerne have det penslet lidt tydeligt ud.

Maria

Svar:

Kære Maria

Du vil gerne have lidt tydeligere penslet ud, hvad Helligånden er i forhold til Gud. ”Hvad” er for mig en forkert måde at spørge på. For mig hedder det helt klart ”hvem”, hvis man skal spørge til Helligånden.

Dermed mener jeg, at man kun kan tale om Helligånden som person på linje med Gud Fader og Gud Søn. Jesus omtaler også Helligånden som ”en anden Talsmand,” underforstået én ligesom Ham selv. Den væsentligste kilde til at beskrive Helligånden og Hans virke finder vi i Johannesevangeliet i kapitlerne 13 (slutningen) til og med 16, hvor også Jesu beskrivelse af Ham som ”en anden Talsmand” findes.

Annonce
”Gud er ånd,” hedder det et andet sted i Det Nye Testamente. Man kan sige, at Helligånden er udtryk for Guds tilstedeværelse eller nærvær hos mennesker og i verden. Gud omtales ellers ofte som ophøjet over alt, som Herre over hele universet, hvilket for mange kan lyde som om, Gud kun kan forstås som en uendeligt fjern størrelse, hinsides tid og rum.

Det er Han også, men da Gud også i et andet Johannes-skrift er defineret som kærlighed (”Gud er kærlighed” 1. Joh. 4,16b), må Han også være en nærværende Gud, og Hans nærvær må kunne erfares, også efter at Jesus er holdt op med at vandre rundt i kød og blod. Da Jesus gjorde det, repræsenterede Han selv Guds nærvær. Efter Jesu korsfæstelse, død, opstandelse og himmelfart er det nu Helligånden som ”sørger for” Guds nærvær i Jesus på ethvert tidspunkt og på ethvert sted i verden.

Helligånden sørger for, at mennesker kan lære Gud at kende som andet end en teori eller en fjern størrelse, samt at mennesker lærer Jesus at kende som andet og mere end en historisk person, der levede og døde engang. At læse i Bibelen er en god vej til information om Jesus, men at bede om Helligåndens vejledning under læsningen, er vejen til at læsningen også nærer troen på Jesus som Frelser og Herre og på Gud som Far.

Desuden omtaler Jesus Helligånden som den person, der giver kraft og mod til at tjene, til at forkynde evangeliet i ord og handling. Der er adskillige episoder i Apostlenes Gerninger, hvor man ser, at apostlene har fået samme magt og myndighed som Jesus havde til at helbrede sygdomme og udfri folk fra dæmonisk påvirkning, ja, i visse tilfælde endog til at opvække folk fra de døde.

Den hebraiske og generelt semitiske betegnelse for Helligånden har med ordet for vind at gøre. Derfor var Helligåndens komme til apostlene på pinsedagen efter Jesu opstandelse og himmelfart forbundet med lyd som af et kraftigt vindpust, hvorefter der kom tunger som af ild over apostlene. Det hænger nøje sammen med, at Jesus taler om at apostlene skal døbes med ”Helligånd og ild,” og at apostlen Paulus opfordrer de kristne til at være ”brændende i ånden.”

Helligånden er altså en person, der til tider kan manifestere sig på mange forskellige måder, men som ellers usynligt og næsten umærkeligt er til stede hos den troende. Helligånden mærker de fleste nok på den måde, at ved med sig selv, at de tror på Jesus som Herre og Frelser.

Med venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Generalsekretær i Dansk Europamission
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Jeg forstår ikke treenigheden…

Agnostikeren, publiceret d.16/02 10:01 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Svaret til Maria burde have været et citat fra Robert Ingersoll (1833-1899) om Treenighedens (Trinity) paradoks:

Christ, according to the faith, is the second person in the Trinity, the Father being the first and the Holy Ghost third. Each of these persons is God. Christ is his own father and his own son. The Holy Ghost is neither father nor son, but both. The son was begotten by the father, but existed before he was begotten–just the same before as after. Christ is just as old as his father, and the father is just as young as his son. The Holy Ghost proceeded from the Father and Son, but was equal to the Father and Son before he proceeded, that is to say, before he existed, but he is of the same age as the other two. So it is declared that the Father is God, and the Son and the Holy Ghost God, and these three Gods make one God. According to the celestial multiplication table, once one is three, and three time one is one, and according to heavenly subtraction if we take two from three, three are left. The addition is equally peculiar: if we add two to one we have but one. Each one equal to himself and to the other two. Nothing ever was, nothing ever can be more perfectly idiotic and absurd than the dogma of the Trinity.

Det kan ikke siges bedre.
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

Agnostikeren, publiceret d.16/02 13:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
I dagens anledning har jeg oversat Ingersoll's fremragende gennemgang af Treenighedens paradoks her:

http://www.skepticisme.dk/2009/02/treenighedens-paradoks-og-robert.html
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

trodi, publiceret d.16/02 17:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Til agnostikeren

Det er - bortset fra et par stavefejl - en brugbar oversættelse, du har fået lavet.

Jeg er næppe forkert på den, når jeg - også i din opfattelse - anser denne udgave af treenighedsbegrebet for et rædsomt udslag af evne og vilje til fra teologisk side at lægge et uigennemsigtigt røgslør hen over den treenige umulighed.
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

Agnostikeren, publiceret d.16/02 19:00 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Hej trodi,

Tak for advarslen omkring stavefejl, de burde være elimineret nu, det gik vist lidt for stærkt i morges!

Og jeg er helt enig med dig om at dette paradoks er lig mange af dem man ser indenfor religion, "spiritualitet", alternativ behandling og andet fusk: "accepter dette paradoks, tro på trods af sund fornuft, glem al logik - og først da har du fundet Gud, Vejen, Frelse osv."...

Mange hilsner
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

Lars, publiceret d.16/02 20:48 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Jeg kunne selv have stillet samme spørgsmål, selv om jeg godt kender troslæren, som den har været fortolket op gennem historien. Trosbekendelse er lang og omstændelig. På den måde kunne man godt misunde muslimers meget korte bekendelse: Der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er hans profet. Den apostolsk bekendelse efterlader mig faktisk hver gang, jeg synger med på den ved gudstjenesten, med tvivl om, jeg nu tror på det hele, og forklaringer som nu også Henrik Ertner Rasmussens hjælper kun kort tid. Ofte siger jeg til mig selv, at det er troen på Gud, som vi kender ham gennem Jesus, der betyder noget. Mere problematisk, finder jeg, er spørgsmålet om, hvorvidt trobekendelsen kan siges at udtrykke en evig sandhed. I så fald vil Helligåndens virke ikke kunne forstås. Den kristne kirke er ofte blevet splittet i spørgsmålet om den rette tro, og medmennesker er blevet karakteriseret som hedninger og kættere. I mit religiøse perspektiv tjener sådanne begreber kun et religionsimperialistisk formål. Guds rige er noget helt andet, tror jeg.
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

one1, publiceret d.16/02 22:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
citat:
med tvivl om, jeg nu tror på det hele, og forklaringer som nu også Henrik Ertner Rasmussens hjælper kun kort tid. Ofte siger jeg til mig selv, at det er troen på Gud, som vi kender ham gennem Jesus, der betyder noget. Mere problematisk, finder jeg, er spørgsmålet om, hvorvidt trosbekendelsen kan siges at udtrykke en evig sandhed. I så fald vil Helligåndens virke ikke kunne forstås.


Nuvel, det var overvejelser af samme slags, jeg gjorde mig for snart mange år siden over for Folkekirkens vedholdende bekendelsesgrundlag.
Jeg tog så den beslutning, at når en såkaldt folkekirke er forstenet i noget uforståeligt trosfims om en helligånd, der kan placeres forskellige steder, uden at det hjælper på forståelsen af denne naivistiske ånd, at så ville jeg ikke være medlem der mere, men bruge de sparede – dengang ca. 2000 kr. – til eksistentielle formål.
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

ole burde, publiceret d.16/02 23:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Treenigheden er,som det her blir antydet ,en dinosaur-agtig blyklods om benet paa folkekirken.
Mer noejagtigt er "treenigheden" svaer at saelge paa et marked hvor efterspoergselen er skrympet kraftigt ind.

Set fra en Ide-historisk synsvinkel, ser det imidlertidigt helt anderledes ud .
Hvis man proever paa at give udtryk for en dyb tungtfordoejelig og original idee, er det sjaeldet ret populaert.
Treenigheds-begrebet var oprindeligt ment som en dynamisk formel til videre udforskning af guds-begrebet, men som saa meget andet , blev ideen dogmatiseret lang tid foer den ku' komme nogen steder hen .
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…eller dens apologeter

trodi, publiceret d.17/02 20:44 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Se bare elendigheden i denne væsentlige tråd.
Det elendige er, at ingen af denne treenighedens apologeter tør træde i karakter og fortælle os, der er uforstående og lidt søgende i dette åndsrige samt om hemmeligheden ved at forstå denne ånd og dens virke.
Det er vist samme elendighed andre debattører oplever, når der spørges til forskelligt vedrørende 'troen'.
Del Link

Re: - Jeg forstår ikke treenigheden…

trodi, publiceret d.17/02 21:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
Helligånden, (Spiritus Sanctus), i den kristne teologi er den betegnelsen for den ene af de tre elementer (personer? Helligånden omtales af nogen som 'Han'.) i Treenigheden.
Helligånden er af samme guddommelige væsen som Faderen og Sønnen og kaldes også "Skaberånden" (spiritus creator). Den, Helligånden, er en slags bindeled mellem Faderen og Sønnen.

Det lidt pudsige er, at af de 3 i denne treenighed er der kun et væsen, som vi kan erkende som et kødeligt element, nemlig Jesus.

De 2 andre er af ukendt stof. Se dog ovenfor (Han). Hermeneutikerne har deres vanskelighed med den ånd.
Er det mon en mulighed, at disse 2 er pust og/eller sus i et menneskes imaginære tilstand – hvad det så end måtte være?

Jesus er citeret flere steder for at nævne Helligånden.
Mest kendt er nok "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn".(Mattæusevangeliet 28,19)

Man bliver dog ikke klogere på denne ånds beskaffenhed af at læse de steder, hvor Jesus omtaler 'Helligånden'.
Der findes mig bekendt ingen undersøgelse af, hvad den kristne jedermann forstår ved denne helligånd.

Der er kun luftig hjælp at hente hos hermeneutikerne og de måske mere jordnære præster. Der er næppe tvivl om, at treenighedslæren er kristendommens akilleshæl – og det skyldes primært denne hellige ånd, som har en del gerninger på sin samvittighed.
Del Link

Treenigheten forklart

Anders, publiceret d.12/12 01:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg forstår ikke treenigheden…
TREENIGHETEN

Ved Fader, Sønn og Hellig Ånd
er kjærligheten gitt et bånd.
I hjertets, kroppens, blodets navn
er vi som Herren Gud til gavn.

Jeg håper man vil ha glede av å se Treenigheten forklart, på http://www.vaksinius.com/fra-bibelen/treenigheten.

God jul!
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​