Jeg synes det er et lidt sjovt og ufarligt argument hvor Gud er rart væsen der på en eller anden måde har leget lidt med at skabe 'et eller andet' - på en eller anden måde - fordi han synes det var hyggeligt. Universets størrelse vidner så om at han har haft rigtig godt tid (og her menes rigtig god tid) til at pjatte rundt med noget stjerner og galakser - før han så er fløjet tilbage for måske at redde evolutionen med Jesus. - som vist også var med fra starten....

Naturen er stadig uforklarlig på mange områder og det må de fleste nok acceptere. Det handler nok mere om hvad man har brug for at tror på - både eksistentialt, socialt, økonomisk og fagligt. Teologisk faglighed svare ikke rigtig på spørgsmålet om hvordan og hvorfor er åbenbart fordi Gud er et rart væsen. Det er altså for nemt et argument - prøv igen.

Rar? Hvem har sagt at Gud er rar?

Han er frygtindgydende. Tænk at indeholde jeres manglende kærlighed hvert sekund. Jeg kan s'gu ikke, men det kan Han åbenbart.

Næh! Rar er noget man har mulighed for at være som menneske imod sit medmenneske.

Her i mit mikrokosmos er der også mennesker der kalder mig for rar. (Tro det eller lad være).

Fy føj, jeg vil hellere være spændende end jeg vil være rar.

Som jeg tænker det, må Gud være ufatteligt tålmodig og kærlig, for jeg kunne - som du jmp - temmeligt sikkert ikke udholde sådan, som Gud må gøre det, at kun usselt få mennesker kan opføre sig rimeligt godt, næstekærligt og retfærdigt.

Jeg bliver både mest trist, og mest gal, samt efterfølgende frustret og opgivende, overfor generelt og bredt mennesker.

Personligt er jeg tæt ved at kvæles i, at jeg oplever, at tæt på ingen kan eller vil samarbejde med mig, for at gøre en positiv forskel, eller for at tjene Gud, ved at forsøge hjælpe og støtte alle andre rimeligt gode medmennesker.

Men jeg tænker også, at jeg må være en alt for ringe og powerløs Guds tjener, for jeg magter åbenbart ikke min opgave. Det er ubeskriveligt pinefuldt at måtte erkende.

Jeg håber, at Gud har, og kan finde, andre tjenere end jeg, som helt anderles bedre end jeg, kan få flest mennesker til at lytte og handle, sådan de optimalt tjener Gud.

Det hænger mig ud af halsen, at selv helt små og uvæsentlige menings-forskelle gør, at folk ikke gider - eller lyster - at samarbejde!

Kh
Johnny

Sådan er det Johnny fordi vi alle vælger selv. Derfor kan hverken du eller jeg, eller Gud for den sags skyld, nå de som ikke vil lytte.

Det er let at blive frustreret over dem som ikke vil lytte, men man må ikke glemme at alle de andre også er der.

Vi er mange som har brug for at vi kommer hinanden ved og det skal vi gøre. Jeg må indrømme at jeg også nogle gange farer i flint over menneskene især på en debat som denne.

Så må jeg tage mig sammen og huske at der er mange som gerne vil det godt men som ikke ved hvordan de skal sætte ord på.

Vi møder alle både det negative og det positive i vores liv. Det er en kunst at rive sig ud af det negative og koncentrere sig om det positive.

En kunst som jeg også har brug for at lære. Det er en svær vej at følge sit eget hjertes stemme, men det er ulejligheden værd. Hvem har sagt at livet skal være let?:)

Hej jmp & øvrige læsere

Jeg er helt enig i, at vi hver især selv må og skal vælge, hvilken vej vi vil følge, eller hvordan vi vil bruge vores liv.

Jeg er overbevist om, at Gud ofte lader os begå fejl, og meget værre handlinger, og iagttager hvad som sker, og hvem som gør hvad. Herefter bliver vi dømt af Gud, sådan som jeg tror det. Jeg føler selv ofte, at Gud prøver mig af, eller tester mig.

Dog tror jeg ikke på, at Gud IKKE kan påvirke det enkelte menneske. Det er jeg helt sikker på, at Gud kan! Om ikke andet, kan Gud fjerne os, eller gøre os ondt, sådan vi ikke længere kan gøre fortræd eller forkert.

Hvis folk fik Gud på besøg, sådan som jeg fik det, så kan jeg slet ikke forstille mig, at nogen kunne lade være med at smide sig fladt på maven, og acceptere at tjene Gud, som Gud vil det.

Mere usikker er jeg overfor, om Gud kan påvirke alle mennesker, dyr og natur - på samme tid, eller jeg ved IKKE, om Gud er, hvad vi kalder almægtig?

Jeg ved altså ikke, eller er usikker overfor, om Gud kan, hvis Gud vil det, opsøge alle mennesker, og få dem til at lystre eller tjene?

Håber jeg bliver forstået, der er jo mange mennesker på jorden at besøge, og spørgsmålet er for mig, om Gud kan besøge alle - hurtigt nok?

Kan du hjælpe mig jmp, for jeg er ved at gå itu af at spekulere over, hvorfor jeg bare ikke kan få folk til at støtte mig, og mit politiske tiltag, blot med en dum vælgererklæring?

Hvorfor tror du jmp - helt ærligt - at ingen vil støtte mig og partiet, når det blot handler om en vælgererklæring?

Der er naturligvis mange årsager, da hver især har deres egne begrundelser. Men noget må være helt galt, enten med min person, hvad jeg står for, eller en kombination af mere - omkring min peron og mit virke.

Bare skyd - eller vær ærlig - jmp, jeg er på ingen måde sart, så fortæl bare ærligt, hvis flest tror, at jeg er psykisk syg, løjner, ude efter personlig magt, eller hvad end du tror er primære årsager til, at jeg lades helt alene?

Jeg tror også på jmp, som du, at mange gerne vil gøre noget godt, og de gerne vil deltage i fællesskaber. Men jeg ser og oplever også, at den ringeste uenighed ofte gør, at folk nærmest skændes, eller bliver meget uvenlige, og de efterfølgende ikke kan eller vil samarbejde. Hvorfor sker det, hvis du er enig?

Min oplevelse og erfaring er også, at flest har mere end svært ved at være - generelt eller normalt - positive og venlige overfor alle andre fremmede mennesker.

Hvis du også oplever det, hvorfor tror du så, at det flest er sådan, altså negative og uvenlige overfor andre fremmede?

Jamen jmp, det er da nemt at være positiv, og være glad, hvis man kun tænker på sig selv, og sine mest nære og kære.

Det er jo ikke nær så svært at gavne ens eget liv og trivsel. Hvis man kan stille sig tilfreds med, at man selv - og de absolut mest nære og kære - trives, så er det rimelig nemt at være glad og positiv.

Altså jmp, jeg tror, at du er et godt menneske, for du trives - som jeg - ikke, fordi det gør dig ondt, at andre ikke trives, og fordi nogle gør andre bevidst fortræd, eller alle opfører sig ikke rimeligt, som de burde, hvis de vil være gode Guds børn.

Kh
Johnny

Hvem ved hvorfor menneskene gør som de gør? Jeg ved det i hvert fald ikke.

Måske fordi vi kun tænker på os selv?

Gud er ikke som menneskene forestiller sig. Gud er kærlighed.

Det betyder at vi må forstå os selv som vi er og tilgive os selv vore menneskelige svagheder. Men når vi forstår og tilgiver os selv så forstår vi og tilgiver også den anden.

Ikke at vi accepterer det onde vi selv og andre gør, men snarere at vi forstår det og bestræber os på at gøre det bedre næste gang.

Kærlighed er ikke sådan at komme om ved. Men kærlighed er at forstå det liv vi lever, det er at komme hinanden ved.

Når vi ved med os selv at vi ikke er fuldkomne så er det også lettere at forstå at de andre heller ikke er fuldkomne.

Kærlighed er samvær, samhørighed, at komme hinanden ved og dybest set er det os selv som person der forholder sig til en anden person.

Vi taler og taler men i virkeligheden er der ingen der ved noget som helst.

Det, som ligger lige for, at komme hinanden ved det magter vi ikke fordi vi hele tiden er fortabt i vore egne egoer.

Kærlighed er den følsomhed som reagerer på synet af en lille hundehvalp. Ikke sentimentalitet men synet af skønheden og kærligheden.

Livet er svært fordi vi kun tænker på os selv.

Kærligheden, Gud, er i det nære forhold.

At vi kommer hinanden ved. Eller elsker hinanden i stedet for at være selviske.

citat:
Hvis folk fik Gud på besøg, sådan som jeg fik det . . . .

Lider du ikke bare en lille smule af megalomani? Det er da næsten ikke til tro, at Gud virkelig havde tid til et besøg hos hr. Johnny, når han må antages at have mere end nok at se til i den hele vide verden.

citat:
Gud er ikke som menneskene forestiller sig. Gud er kærlighed

Det er da herligt, at du sådan tilsyneladende uden nogen skreven refleksion kan henregne dig selv til noget andet / nogle andre end menneskene!!

God morgen Johnny.Du skriver,at du kan ikke forstå hvordan Gud kan være alle steder påeen gang.Jamen jeg tror ikke, at det er noget vi skal spekulere os fjollet over,thi hvor meget vi tænker over det,jo mere indviklet bliver det.Det er ikke sådan at Gud render rundt med et ur og tænker:Nå nu kl 10 skal jeg besøge Johnny,og kl 11 skal jeg besøge jmp,og så skal jeg til verner kl 12,og puha alle dem jeg skal have fat i kraven på i løbet af dagen-jamen ved Gud jeg får stress,af al den renderi-jeg kan slet ikke overkomme at være gud-jeg må søge en psykolog.Ja ubdskyld en lille vits her midt om natten,men jeg vil komme med et billede.Se ligesom solen skinner på os alle,og virker på os alle,således kan Gud være hos os alle.Grunden til at ateisterne ikke tror på Gud er at disse kan ikke få en forklaring påhvordan Gud virker,og så siger de til sig selv.Nå men alt det vi ikke forstår-jamen det eksisterer slet ikke,dem der tror på Gud, de har rotter påloftet-Sig mig engang tror I også, at Obama har rotter påloftet???nå men tiden vil vise det.Men jeg kender tilfulde hvordan man kan spekulere sig helt fjollet.Mange gange tænker jeg; hvad nu hvis jeg ikke havde fået en p.c for 8 år siden.Hvad havde jeg så lavet.Men hver gang kommer jeg til det resultat, at det er meningsløst at tænke i disse baner,fordi hele hvort liv er forudbestemt og tingene kan ikke være anderledes end det er.Vi må tage dagene som de kommer.Vi er forudbestemt til den rolle vi spiller. Hele livet, er som et teaterstykke-vi er den vi er og det må vi indrette os efter.Hvis jeg ikke havde fået en p-c hvad havde jeg så lavet.Og jeg havde aldrig lært jer derude at kende.Men så kan man sige-nå men alle dem jeg ikke lærte at kende.kommer jeg heller ikke til at savne.Vi skal leve hver dag i nuet,og se hvad dagen bringer,og være glade for at bo i Danmark.Det tænker jeg på hver eneste dag.Se hvad der sker ude i verden-se bare Australien-tænk hvis det var os.Ja godmorgen alle,og hav en god dag.Jeg hilser Kristus i jer.Gud er overalt påsamme tid og sted.

m.v.h Verner.

Hej jmp

Hmm - jeg kan blot konstatere, ud fra dit svar, at du som jeg - heller ikke fatter, hvorfor flest ikke vil, eller ikke lyster, at samarbejde om, at flest muligt får optimalt gode livsvilkår.

Jeg undres, for man kan jo nemt samarbejde om at gøre godt, og samtidigt have socialt positivt og hyggeligt samvær. Og vi er rigtigt mange, som er alt for meget alene, eller som føler os sådan, fordi vi ikke har ret mange, eller ingen, at samtale- & hygge sammen med.

Jeg har aldrig oplevet, at andet end ganske få mennesker, i meget beskedent omfang, har interesseret sig for mit sociale virke. Jeg har tæt på arbejdet helt alene, lige siden år 1995. Selv de få som kender mig, familie, ganske få venner, eller de få gode bekendte, har ikke udvist speciel interesse for, hvad jeg har begået af omfattende hjælpearbejde. De ved endda, hvorfor jeg begyndte hjælpe.

Altså har den manglende interesse ikke noget at gøre med, at jeg nu - mange år efter - i offentlighed har orienteret om, at Gud talte til mig, og bad mig hjælpe andre mennesker.

Flest fra min familie, og flest af mine ganske få venner og bekendte, har vedholdende forsøgt at rådgive mig til, at jeg opgiver at tjene Gud så omfattende, som jeg forsøger det. De fleste synes eller mener, at jeg helt primært bør passe godt på mig selv, og på mine mest kære og nære. Ofte har jeg fået fortalt, eller ladet forstå, at det ikke er hyggeligt at samtale om diverse dårligdomme og problemer.

Som jeg oplever det, orker de nærmest intet at høre om, hvad jeg er optaget af, hvorfor jeg ikke får luft for mine mørke tanker og følelser, og derved bliver det - for mig -også svært at få plads til, samt tale om, noget mere hyggeligt og rart.

Jeg hælder også mest til at tro jmp, at menneskers mangelende handle- & virkekraft skyldes, at de helt primært tænker på sig selv, og på deres helt få nære og kære.

Desuden - folk må ikke tro rigtigt og ægte på Gud, for ellers kan man ikke være - mere eller mindre - ligeglade med, hvad fremmede mennesker udsættes for af nød, lidelse og uretfærdighed, samt alt anden dårligdom!

Min kone er fra Kina, og har været i DK i godt et år. Hun er ved at forstå, at i Danmark er det helt almindeligt, at selv familiemedlemmer ofte ikke hjælper og støtter hinanden - i særligt stort omfang. Det sker tit, at min kone udtaler, at hun finder det meget dårligt, trist og underligt, at vi danskere ikke mere og bedre hjælper og støtter hinanden, og hygger os sammen, sådan som hun er vant til det fra Kina.

Men jmp, var det ikke også sådan før (mange år tilbage) i Danmark, at folk generelt kom hinanden meget mere ved, dengang det offentlige ikke kunne forventes at yde den enkelte - eller familier - støtte og hjælp, når de udsættes for store problemer?

I Kina er det jo fortsat overvejende sådan, at ingen kan forvente det offentliges hjælp og støtte, når de får store problemer. Man må i Kina håbe, at familie, venner eller gode bekendte træder til, med hjælp og støtte, også økonomisk - når man ikke længere magter de helt nødvendige gøremål. Uha - bliver man alvorligt syg eller skadet i Kina, og ingen penge har, så har man godt nok et problem, for det koster penge, også når man nødvendigt må på sygehus.

Ala du skriver det jmp, opfatter jeg også, at flest gerne vil gemme væk, hvad de ikke ved godt nok, uanset det jo ikke er nogen skam, at vi mennesker har meget begrænset viden og tænke-power. Jeg er meget enig i, at det generelt er ekstremt begrænset, hvad det enkelte menneske evner og forstår. Dog kan mange få rigtigt gode evner, eller meget god forståelse, inden for et meget smalt område, hvis de flittigt studerer og øver sig, og ved at de specialicerer sig. Mange er ex ufattligt gode til fysik, men mangler så andre evner. Det skal man ikke lade sig narre af.

Men jmp, det kræver jo ikke særligt gode evner, før mennesker kan være næstekærlige, og for at et menneske godt kan indleve sig i andre menneskers situation. Men det kræver naturligvis, at man enten er opdraget og opvokset kærligt og godt, eller man selv besidder disse egenskaber.

De som på diverse debatter og chatter, også her, bevidst begår uvenlighed, hån og nedladende behandling af andre fremmede mennesker, de har langt flest slet ingen rimelig undskyldning for, at de ikke kan opføre sig venligt, kærligt/rart og tollerant - overfor alle andre, som ikke har generet dem det ringeste.

Derfor - jeg orker og gider ikke disse mørke sjæle. De spilder min tid og energi, og de gør mig kun trist og gal.

Kh
Johnny