Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Katolicisme: "Ikke i aften, skat..." til din ven.
Katolicisme: “Ikke i aften, skat…”
- Brug af prævention er forbudt indenfor katolicisme. -
- /colourbox.com
Den katolske seksualmoral bygger på forældede forestillinger, der fører til frustration og dobbeltmoral. Kommentar af katolik Kaare Rübner Jørgensen
I teorien er den katolske seksualmoral ganske enkelt: sex er kun tilladt mellem personer af forskelligt køn; det må ikke praktiseres før og uden for ægteskabet; onani og brug af prævention er forbudt. Formålet med sex er nemlig at få børn, eller som det hedder på katolsk-dansk: sex er henordnet til forplantningen.
Enhver krænkelse af disse regler betragtes som en synd. Det samme gør seksuelle drømme og fantasier. Trods ægtefællers periodiske afholdenhed betragtes som en dyd, står de seksuelt til rådighed for hinanden og kan ikke nægte at efterkomme den andens ønske om sex. Et ”Ikke i aften, skat” kan ikke tolereres.
Sidespring med trælkvinden
Disse regler har til dels bibelsk oprindelse. Når jeg siger til dels, skyldes det, at der intetsteds i Bibelen findes noget forbud mod brug af prævention; det er noget, der sluttes på grundlag af den antikke konceptionsteori (se nedenfor). Desuden må det siges, at de gammeltestamentlige regler kun er forskrifter for mænd; kvinder regner man ikke med. Reglerne forbyder dog ikke en mand at have sex med hans tjeneste- eller trælkvinder, ligesom de ej heller forbyder en mand at have flere koner eller foreskriver seksuel afholdenhed for gifte mennesker. Det er noget, der først kommer med Paulus og kirkefædrene.
Da mennesker dengang opfattede alt, hvad der skete som udtryk for Guds vilje, lod de selvfølgelig også Gud være ophavsmand til samfundets etiske regler. Men det er ikke ensbetydende med, at vi, der har foretaget et paradigmeskifte fra en mytologisk til en tilværelsesforståelsepå naturvidenskabeligt grundlag også skal gøre det. Er det ikke mere rimeligt at betragte den gammeltestamentlige og senere nytestamentlige regulering af menneskers seksuelle adfærd som udtryk for en beskyttelse af slægtens interesser, således som de blev fortolket af samfundet elite?
Annonce
Barnet er i mandens sæd
Ligesom alle andre regulativer for menneskelig adfærd opstår seksuelle på- og forbud ikke ud af intet. Bag dem ligger nogle forudsætninger af mental eller filosofisk art. En af de vigtigste, når vi taler om seksualmoralen, er den antikke konceptionsteori, som havde gyldighed, indtil man i anden halvdel af 1800-tallet blev klar over, at der var noget, der hed ægceller.
Enhver krænkelse af disse regler betragtes som en synd. Det samme gør seksuelle drømme og fantasier. Trods ægtefællers periodiske afholdenhed betragtes som en dyd, står de seksuelt til rådighed for hinanden og kan ikke nægte at efterkomme den andens ønske om sex. Et ”Ikke i aften, skat” kan ikke tolereres.
Sidespring med trælkvinden
Disse regler har til dels bibelsk oprindelse. Når jeg siger til dels, skyldes det, at der intetsteds i Bibelen findes noget forbud mod brug af prævention; det er noget, der sluttes på grundlag af den antikke konceptionsteori (se nedenfor). Desuden må det siges, at de gammeltestamentlige regler kun er forskrifter for mænd; kvinder regner man ikke med. Reglerne forbyder dog ikke en mand at have sex med hans tjeneste- eller trælkvinder, ligesom de ej heller forbyder en mand at have flere koner eller foreskriver seksuel afholdenhed for gifte mennesker. Det er noget, der først kommer med Paulus og kirkefædrene.
Da mennesker dengang opfattede alt, hvad der skete som udtryk for Guds vilje, lod de selvfølgelig også Gud være ophavsmand til samfundets etiske regler. Men det er ikke ensbetydende med, at vi, der har foretaget et paradigmeskifte fra en mytologisk til en tilværelsesforståelsepå naturvidenskabeligt grundlag også skal gøre det. Er det ikke mere rimeligt at betragte den gammeltestamentlige og senere nytestamentlige regulering af menneskers seksuelle adfærd som udtryk for en beskyttelse af slægtens interesser, således som de blev fortolket af samfundet elite?
Ligesom alle andre regulativer for menneskelig adfærd opstår seksuelle på- og forbud ikke ud af intet. Bag dem ligger nogle forudsætninger af mental eller filosofisk art. En af de vigtigste, når vi taler om seksualmoralen, er den antikke konceptionsteori, som havde gyldighed, indtil man i anden halvdel af 1800-tallet blev klar over, at der var noget, der hed ægceller.
Denne teori kan kort formuleres sådan: ligesom bonden strør sæden på marken, planter manden under samlejet barnet i kvindens krop. Barnet er altså i mandens sæd. Det er derfor, Gud straffer Onan (1. Mos. 38), for ved at spilde sin sæd på jorden dræber han det barn, der er i den, og krænker derved Guds krav om, at mennesker skal mangfoldiggøre sig, og at en mand skal gifte sig med sin broders barnløse enke, således at hans slægt kan føres videre. Det er også på baggrund af denne teori, at mandlig onani og mandlig homoseksualitet samt brug af prævention er blevet forbudt.
Havde Adam og Eva sex?
Den katolske seksualmoral var dog tidligere strengere end i dag. Ved at kombinere den græske filosof Platons despekt for følelser, den jødiske opfattelse af kvinders urenhed og Paulus’ udsagn om, at han ville ønske, at alle kristne kunne leve som han, nåede kirkefædrene frem til, at et liv uden sex var renere og Gud mere velbehageligt end et liv med. Derfor opfordrede de ægtefæller til at afholde sig fra sex, når de havde fået de børn, de havde brug for, og anså det også for at være en synd at have sex, når kvinden ikke længere var i den fødedygtige alder.
De diskuterede også, om Adam og Eva havde haft et sexliv i Paradiset. Konsensus herom var der ikke, men den sejrende opfattelse blev, at de havde det, men at det havde været et sexliv uden libido, for det seksuelle begær og den seksuelle lystfølelse kom først med syndefaldet.
De middelalderlige teologer, der alle var mænd og som oftest tillige ordensgejstlige, overtog disse tanker. Derudover indførte de en række begrænsninger. Således var sex forbudt på alle søndage, fastedage og kommunionsdage samt i kvindens menstruations-, svangerskabs- og dieperioder.
Bordeller i orden
Da mænd næppe kunne klare at være seksuelt afholdende i halve og hele år eller længere, foreslog Thomas Aquinas oprettelse af kommunale bordeller, så mænd kunne få afløb for de aggressioner, legemsvæskerne skabte i deres krop. De kvinder, der arbejdede der, begik, mente han, kun synd, hvis de følte lyst og fik orgasme. Desuden var den eneste tilladte seksuelle stilling den, hvor manden lå oven på kvinden. Den illustrerede nemlig mandens overhøjhed over kvinden og var efter deres opfattelse den mest befordrende for undfangelse. At stimulere hinanden med kys og kærtegn under samlejet var også forbudt. Ingen form for sex var fri for synd, men graden heraf afhang af begæret og lystfølelsen. Jo større den var, desto alvorligere var synden. At sexlivet også kan formidle kærlighed, havde de ikke forståelse for.
Cølibat er det bedste
Dette var kirkefædre og middelalderlige teologer. Mange af deres ideer, der efter nutidig opfattelse byggede på en fejlagtig biologi, er heldigvis forladt. Det gælder f.eks. pave Pius XII’s tilladelse i 1951 til, at man for at undgå undfangelse godt må dyrke sex i kvindens ufrugtbare perioder – noget der ikke kun ville have fået kirkefaderen Augustin til at rotere i sin grav, men også var i direkte strid med forgængerens encyklika ”Casti connubii” fra 1930. For her hedder det, at ”enhver seksuel handling skal være åben for liv.”
Man kan dog også finde eksempler på, at vi ikke har fjernet os så meget fra disse gamle ideer, som man skulle tro. Indtil den nye kirkeret i 1983 mente man, at cølibatet var mere velbehageligt i Guds øjne end ægteskabet. Pave Johannes Paul II kunne så sent som i 1990’erne udtale, at enhver mand, der så med lystne øjne på sin hustru, begik en synd! Også en periodisk seksuel afholdenhed i ægteskabet lovprises stadigvæk.
Nutidens psykologiske og biologiske erkendelser har givet os en helt anden forståelse af sex og af værdien af et tilfredsstillende sexliv. Derfor kan man spørge, hvor hensigtsmæssigt det er at opretholde gamle regler, der ikke kun bygger på og er en følge af en fejlagtig konceptionsteori, men også skyldes nogle i dag forældede kønsrollemønstre og samfundsstrukturer.
Desuden ved vi efter den omfattende forskning, der har fundet sted siden 1980’erne, at menneskers seksuelle adfærd i fortiden sjældent har været i overensstemmelse med de regler, kirkerne foreskrev. I renæssancen var Rom den by i Europa, der havde det største antal prostituerede i forhold til befolkningstallet, fordi enhver, der ville gøre karriere ved pavehoffet måtte være ugift. I den dydige victorianske tidsalder var 1,5 procent af alle huse i London bordeller. De havde 2 millioner kunder om ugen. Ud af en befolkning 1.25 millioner var 80.000 fuldtids-prostituerede, dvs. at mindst en fjerdedel af alle kvinder under 30 opretholdt livet ved at sælge seksuelle ydelser (hvor mange der var det part-time, vides ikke, men det formentlig været lige så mange). Og i nutidens katolske Portugal køber 40 procent af den mandlige befolkning sex, men tallet i det sekulariserede Danmark blot er 14 procent.
En problematisk seksualmoral
Pave Benedikt XVI formanede os under sit besøg i Sydney i sommer til at tage vare på vor klodes tilstand. Det gjorde han ret i, men er han ikke klar over, at den største trussel er det voksende befolkningstal i ulandene? Tilsyneladende ikke, for ellers ville han ikke forbyde prævention. Uden brug af prævention vil et land som Mexico nemlig om tohundrede år have en befolkning på 30 milliarder. Det er kun ét land blandt mange. Hvordan skal vi løse de klimatiske og økologiske problemer med en verdensbefolkning, der er flere hundreder gange større end den nuværende, kan man med rette spørge.
Da regler er til for menneskers skyld, ikke mennesker for reglernes, kan man overveje, om det ikke ville være bedre at tilpasse reglerne til menneskers behov end at gøre det omvendte? Må man ikke erkende, at alle mennesker – og det uanset om de har hetero-, bi- eller homoseksuel orientering – har et behov for at give og modtage den kærlighed, der er iboende i sex?
Presser man mennesker til at fornægte og undertrykke deres seksualitet, skaber man ikke kun psykiske problemer for den enkelte, men også et hyklerisk samfund. Desuden forhindrer man, at den glæde og det overskud, et tilfredsstillende sexliv giver, kan kanaliseres videre til en omsorg og hjælpsomhed i mødet med andre mennesker. For hvor meget er forkrampede mennesker med psykiske problemer i stand til at give andre? Hvor meget overskud har den udslidte mor, der har født 10-12 børn, og den fortvivlede far, der skal skaffe penge til familiens livsunderhold?
Kaare Rübner Jørgensen er mag.art. i historie og formand for VEOK (Vi Er Også Kirken, en reformbevægelse indenfor den katolske kirke i Danmark)
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
