Til teolog Magnus Nørgaard Sørensen som skrev:
"Nogle har så fundet ud af, at de fleste naturvidenskaber også bygger på hypoteser og principper, som ikke kan bevises med fuld sikkerhed."
Hvad mener du med 'nogle har fundet ud af'? Det har da næsten altid været accepteret af videnskaben at man ikke kan vide ret meget mere end hvad ens målinger/sanser kan angive - man kan ikke vide om ens teori kun dækker hvad man kan se/måle i dag, om der er noget 'nedenunder'.
"Og så forsøger man at sige, at begge dele jo handler om tro."
Det er som at sidestille at tro at jeg kan gætte rigtigt i plat-eller-krone i 2 ud af 5 forsøg, med det at tro at jeg kan gætte samtlige lotto tal, hver uge resten af året:
Begge dele er et spørgsmål om tro. Men der er jo en forskel på hvor velunderbygget troen er.
"Teologien derimod kan, når det gælder den kristne lære - også om skabelsen - slutte fra klare skriftsteder, hvad der er sandt."
Nej. I kan påstå at det der står i visse bøger er sandt. Stammerne i Borneos regnskov vil påstå at deres gamle skabelsesberetning er sand, og der er ingen af jer der har noget som helst argument for at det lige netop er jer der har ret. Når du siger 'slutte' mener du tydeligvis 'vælge' (i forstanden 'frit fra alle hylder') istedet for 'afgøre med nogen grad af akademisk eller intellektuel redelighed'.
"Den har faktisk en vidneberetning, ja endnu mere: den har en tilståelse fra ham, der skabte himlen og jorden. Teologien kan derfor drage en langt mere sikker konklusion end naturvidenskaberne."
Skal jeg skaffe dig en anden bog som påstår at jorden blev skabt på en anden måde, og som også påstår at den er en vidneberetning fra den der skabte himlen og jorden?
Siger du at enhver bog som påstår den slags naturligvis må være sand? Eller har du yderligere argumenter for, hvorfor lige netop en bog skrevet af uvidende, kvindehadende gedehyrder for 2000 år siden, er sand?