Spørg om etik
Dommere kan sagtens holde tro og arbejde adskilt
25. feb 2009 05:17 Ifølge religionsforsker Tim Jensen er der større grund til at frygte politikere, der lader sig styre af religiøse principper end dommere med tørklæde
| Kommentér |
|
| Links |
| Tim Jensen | |
 | Artikler |
| Profil | |
| Udskriv |
| Tip en ven |
Det er ikke tørklædet, der afgør, om en dommer udfører sit arbejde godt. - Foto: sxc.hu
Spørgsmål:
Jeg kan som moderne progressiv dansker - gift med kvinde fra Tyrkiet, hvor piger uden tørklæde kan opleve ringeagt fra de som bærer det - ikke helt forstå, hvorfor tvivl om det hensigtsmæssige ved religiøse symboler på dommere i retssale skulle være udtryk for snæversyn. Lovforslaget skyldes vel nærmere ønsket om at holde dommernes personlige tro, etik og verdensbillede som et personligt anliggende.
Er der gennem historien eksempler på, at det har været en god idé at blande kirke og dømmende magt?
Jeg spørger, fordi jeg ikke kender så meget til religionshistorie, men f.eks. den spanske inkvisition for bare 200 år siden er vel et af eksemplerne på, hvorfor det er en god idé at holde tro adskilt fra bevisførelse? Hvad er eksemplerne på, at det skulle være en god idé at lade tro få en fremtrædende plads i dommersædet?
Måske er det indlysende for religionsforskere og psykologer, men hvordan kan man gøre det begribeligt for en lægmand, at nogen, der ikke kan lægge deres ydre religiøse symboler i en retssal på hylden de par timer en domsfældelse varer - også vil have vilje til at parkere deres indre religiøse verdensbillede og anerkende, at ingen og intet står over loven?
Er der eksempler fra udlandet på, hvordan man har overbevist befolkningen om at det er en god idé?
(Her tænker jeg på eksempler fra demokratiske lande, ikke fundamentalistiske regimer).
Venlig hilsen
Thomas
Svar:
Kære Thomas
Til spørgsmålet om dommere og domstole: Det er vist ganske rigtigt denne begrundelse regering og andre politiske partier giver for den mulige kommende lov mod tørklæder og andre religiøse symboler i retssale.
Jeg kan som moderne progressiv dansker - gift med kvinde fra Tyrkiet, hvor piger uden tørklæde kan opleve ringeagt fra de som bærer det - ikke helt forstå, hvorfor tvivl om det hensigtsmæssige ved religiøse symboler på dommere i retssale skulle være udtryk for snæversyn. Lovforslaget skyldes vel nærmere ønsket om at holde dommernes personlige tro, etik og verdensbillede som et personligt anliggende.
Er der gennem historien eksempler på, at det har været en god idé at blande kirke og dømmende magt?
Jeg spørger, fordi jeg ikke kender så meget til religionshistorie, men f.eks. den spanske inkvisition for bare 200 år siden er vel et af eksemplerne på, hvorfor det er en god idé at holde tro adskilt fra bevisførelse? Hvad er eksemplerne på, at det skulle være en god idé at lade tro få en fremtrædende plads i dommersædet?
Måske er det indlysende for religionsforskere og psykologer, men hvordan kan man gøre det begribeligt for en lægmand, at nogen, der ikke kan lægge deres ydre religiøse symboler i en retssal på hylden de par timer en domsfældelse varer - også vil have vilje til at parkere deres indre religiøse verdensbillede og anerkende, at ingen og intet står over loven?
Annonce
(Her tænker jeg på eksempler fra demokratiske lande, ikke fundamentalistiske regimer).
Venlig hilsen
Thomas
Svar:
Kære Thomas
Til spørgsmålet om dommere og domstole: Det er vist ganske rigtigt denne begrundelse regering og andre politiske partier giver for den mulige kommende lov mod tørklæder og andre religiøse symboler i retssale.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det at blande kirke og dømmende magt, er det samme som at blande religion og dømmende magt, antager jeg: Det er der masser af eksempler på, men om det har været godt eller skidt, må du ikke spørge mig om.
Det kan jeg have min mening om, men det er jo ikke det, det gælder her for mig at svare på. Mere interessant er det at stille spørgsmålet om det at bære kors, kalot eller tørklæde er ensbetydende med at “blande kirke og dømmende magt”? Domstole og advokater hævder modsatte og anfører, at det er uheldigt at den lovgivende magt blander sig i den dømmende magts arbejde.
Hermed er også svaret på dette tredje spørgsmål: Adskillige teologer ved danske universiteter er troende og tilmed fungerende præster. De vil som flest hævde, at de ikke blander dette sammen med deres forskning eller undervisning. Hvorfor skulle dommere ikke kunne lade være med at blande tro og arbejde? De skal jo tilmed dømme efter loven. Deres personlige råderum er mindre. Også end f.eks. politikeres.
Der er mere grund til, antager jeg, at frygte at religion og politik blandes, fordi politikere i højere grad og på usynlig vis kan lade deres religiøse overbevisning guide dem også i politiske spørgsmål.
Foreløbig er loven ikke vedtaget, så må man jo se, om de der bærer kors og kalot og turban og tørklæde vil eller ikke vil lægge det væk, mens de fungerer som dommere. Men husk nu på, at der findes dem, der hævder, at loven primært er rettet mod muslimer, og at det i sig selv gør diskussionen skæv.
Venlig hilsen
Tim Jensen
Lektor i religionsvidenskab, Syddansk Universitet
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
| Læs seneste svar |
Temaer fra religion.dk |
Temaer fra kristendom.dk |
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
|
|
|
Stil dit eget spørgsmål til religion.dk |
||
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |