Som teologistuderende undrer det mig meget, når jeg læser sådanne teologiske udtalelser, som der er blevet fremført i dette blogindlæg.

For er der én ting, der hurtigt går op for en, når man studerer teologi, så er det at Bibelen IKKE er Guds Ord. Der er alt for mange teologiske modsætninger og historiske fejl i Bibelen til at den skulle være "Guds Ord". Blot tanken om, at Gud skulle have inspireret Bibelens forfattere i en sådan grad, at disses skrifter kan betragtes som Guds Ord og den absolutte sandhed, forekommer mig absurd.

Jeg er selv kristen og anser derfor Bibelen som en vigtig samling af skrifter, fordi den indeholder et vidnesbyrd om Kristus. Men alle Bibelens skrifter er menneskets refleksioner om Gud, de er forsøg på at forstå ham/hun/det. Og Bibelen er, når alt kommer til alt, menneskers værk. Derfor er den også fejlbarlig og i høj grad præget af forfatterens egen teologiske agenda, hans tid og kultur, og hans menneskelige begrænsninger.

Bibelen er ikke et naturvidenskabeligt dokument, derfor skal man heller ikke anvende den naturvidenskabeligt. Teologer kan ikke sige noget om, hvordan universet opstod, eller hvordan mennesket opstod. Men de kan sige noget om "hvorfor". De kan, ved hjælp af de bibelske skabelsesmyter, lægge en religiøs tolkning ned over verdens eksistens og menneskets tilværelse. De kan sige noget om, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi står i forhold til det guddommelige. Men stadigvæk kun som en tilnærmelse, aldrig som absolut sandhed.

Bibelen kan ikke bruges som argument i en naturvidenskabelig debat; dette vil være at gøre vold mod både Bibelen og vores sunde fornuft.

Indlægget er skrevet af ”Logosophia”