Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kjolen er til særlige anledninger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kjolen er til særlige anledninger

I 1600- og 1700-tallet var kraven helt nødvendig for at undgå drys fra parykkerne på præstekjolen. -

- Foto: Arkiv

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Helt frem til 1800-tallet brugte danske præster kjole og krave til hverdag, skriver sognepræst Jørgen Kjærgaard. Sådan er det ikke mere

Spørgsmål:

Var der flere typer af præstekraver i perioden 1940-45? Og hvordan blev de brugt – var det kun ved gudstjenester? Hvordan var præsten klædt, når han ikke var i kirken, f.eks. på besøg på hospitalet?

Venlig hilsen
Knud

Svar:

Den hvide pibekrave, som hører til det sorte ornat, som er embedsdragt for præster i den danske folkekirke, har sin oprindelse i renæssancens Spanien, hvor den brugtes af velklædte folk, både mænd og kvinder, og ofte i forbindelse med både spraglede og kulørte beklædninger.

Den sorte præstekjole var oprindelig 1500-tallets aldeles verdslige borgerdragt – også båret af både kvinder og mænd. De lutherske præster brugte den i kirken for at understrege, at de ikke var andet og mere end den øvrige menighed. Dog tog man mange steder hvid messeskjorte og messehagel på under nadverhandlingen.

Annonce
Ofte ses de tidlige lutherske præster afbildet uden krave, men da parykkerne vinder frem i løbet af 1600-tallet, bliver kraven nødvendig til at forhindre det hvide drys fra parykken i at snavse den sorte kjole til.

I slutningen af 1600-tallet og især i 1700-tallet bliver den tyske ”klipfisk” populær. En stivet hvid halsdug, hvis snip var delt i to under hagen og et stykke ned på brystet. Den hvide krave var kostbar, svær at holde ren og stivet ved daglig brug og blev efterhånden søndags- og festbeklædning. I løbet af 1800-tallet hørte præsterne op med at bruge kjole og krave til hverdagsbrug.

Det var forhistorien. Hvad angår tidsrummet 1940-45 er der ikke særlige forhold, der gør sig gældende. Folkekirkens præster brugte kjole og krave ved gudstjenester og kirkelige handlinger – og ved sygebesøg, når der skulle holdes hjemmealtergang; altså også på hospitalet. Sådan er det stadig for mange præster.

Nogle præster brugte formodentlig også dengang en såkaldt sort præsteskjorte; enten med rund, hvid hals – den såkaldt 'anglikanske' model, eller med en hvid ”refleksbrik” forrest, a la den katolske.

I Danmark har denne civile præstebeklædning tidligere været forbundet med højkirkelige præster, men det er min opfattelse, at de, der i dag bruger præsteskjorten (som findes i flere farver), gør det i situationer, hvor kjole og krave er upraktisk. Det gør jeg selv.

Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Sognepræst

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Kjolen er til særlige anledninger

snedsted, publiceret d.17/03 10:00 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kjolen er til særlige anledninger
Tak for Jørgen Kjærgaards grundige redegørelse for præstekjolens historie og nuværende anvendelse.

Jeg synes det er godt, at præsten i hellige situationer er iklædt præstekjolen (embedsuniformen). Det neutraliserer på en måde præsten, så man ikke fristes til at studere hans eller hendes påklædning i stedet for at høre det kristne budskab, præsten forkynder.

I tilknytning til Kjærgaards svar vil jeg spørge, om han finder det i overensstemmelse med kjolens betydning, at præster også bærer den f.ex. ved demonstrationer, der handler om værdipolitiske spørgsmål.

Under debatten forud for - og efter - vedtagelsen af abortloven i 1973 vrimlede det med kjoleklædte præster på gader og stræder.

Man kan selvfølgelig hævde, at en protestdemonstration imod abort, betragtet som drab, er en hellig handling, idet ikke to - men et par hundrede - var forsamlet i Jesu navn. Men??

Hvad mener Kjærgaard om kjolens anvendelse til politiske formål?

Med venlig hilsen
Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock