Tine Lindhardt |
24. februar 2009
Teolog og bispekandidat Tine Lindhardt har både fortalt bibelhistorie og evolutionshistorie for sine børn
’Adam og Eva – det er da de første mennesker der gik fra at være aber til at blive mennesker!’ Sådan omtrent sagde én af vores sønner som barn og løste dermed enkelt og praktisk problemet med at kombinere Bibelens skabelsesberetninger og Darwins evolutionslære.
Han og hans bror havde fået begge dele fortalt som godnatlæsning gennem årene. Først bibelhistorierne og siden nogle glimrende bøger som i børnehøjde gjorde rede for Darwin, udviklingslæren og den videnskabelige beskrivelse af verdens tilblivelse.
Selvfølgeligt overvejede vi, deres forældre, hvordan de ville kombinere de to forskellige måder at fortælle om verdens skabelse på. Om det ville give sammenstød og være et problem for dem. Men som sagt løste de det med en barnets logik, som man kun som voksen kan misunde dem.
Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med Darwins 200 års fødselsdag i år og den debat, det rejser netop om forholdet mellem Bibelens skabelsesberetninger og udviklingslæren som Darwin er ’far’ til. Det er meget naturligt, at det popper op, men spørgsmålet er, om det er så stort et problem, som man vil gøre det til.
Mon ikke de fleste er klar over, at de bibelske beretninger ikke er videnskabelige beskrivelser af, hvordan verden er blevet til. Eller sat på spidsen: de er forældede som videnskabelige beretninger, men helt nutidige i deres beskrivelse af at Gud står bag verden og os.
Man kan også sige det anderledes, nemlig at Darwin og skabelsesberetningerne giver svar på to meget forskellige ting. Darwins udviklingslære vil give svar på, hvordan verden er blevet til, i hvilken orden (eller tilfældighed) dyr og planter har udviklet sig, hvor lang tid det har taget, hvornår det er sket.