Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Troen på én Gud binder os sammen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Troen på én Gud binder os sammen

Den danske debat tager for lidt afsæt i de ting, kristne og muslimer har til fælles, mener imam Naveed Baig. -

- stock.xchng.

Kommenter Hold mig opdateret

Kristne og muslimer er langt fra enige om alt. Men det er livsbekræftende, at fem præster fra Haderslev stift tager udgangspunkt i en fælles tro, mener imam Naveed Baig

Fem præster fra Haderslev stift præsentererede deres svar på ’ A Common Word’, et brev fra 138 muslimske lærde til den kristne verden på et seminar i Kolding d. 13. januar 2009. Svaret indeholder en lille indledning/afsluttende bemærkninger og fem punkter, som jeg gerne vil kommentere her.

Dokumentet har en fin indledning og afslutning, med et korrekt og respektfuldt forhold til "A Common Word" og dermed den muslimske invitation til at se på fællestræk i kristendom og islam. Som udgangspunkt er dokumentet velovervejet og imødekommende. Der er dog for meget fokus på det teologiske, hvilket næppe var brevskrivernes intention.

For de muslimske brevskrivere handler det formentlig mere om fredelig sameksistens og en levende dialog. Det, som skrives i dokumentet om forskelle og ligheder, kommer egentlig ikke som nogen overraskelse. Det ved alle, der har beskæftiget sig lidt med begge religioner, formentlig også mange af de 138 originale underskrivere. Jeg er sikker på, at brevet (også) kan bruges herhjemme, især af dem, som har en interesse i religionsdialog og -teologi.

Følgende er kommentar til de forskellige punkter, som dokumentet beskæftiger sig med:

Annonce
Den ene Gud
Første punkt handler om troen på den ene Gud. Der er ingen tvivl om, at det nok er det punkt, som binder de monoteistiske religioner sammen. Derfor er det livsbekræftende, at der ikke kun indledes med dette punkt, men at der også bliver lagt en del vægt på den fælles basis. Det er ikke altid lige let at finde dette udgangspunkt i den danske religionsdialog og debat. Der siges bl.a.’ Lad os derfor gensidigt anerkende, at kristne og muslimer tror på én Gud.’

Jesus Kristus og treenigheden
I punkt to markerer de danske præster én af forskellene mellem kristendom og islam, nemlig den forskellige opfattelse af Jesus Kristus og treenigheden. Der er dog ikke nogen teologisk redegørelse for treenighedsbegrebet. Det er selvfølgelig vigtigt at fastslå, at treenigheden udgør et af kristendommens centrale dogmer, men forståelsen af treenigheden blev ikke formuleret af Jesus Kristus selv.

På samme måde er heller ikke alle islams fem søjler formuleret i Koranen. Som kristne og muslimer har vi Guds åbenbaring, men vi har også en teologi, dvs. en forståelse af Gud og Hans åbenbaring, og det er vigtigt at skelne mellem disse to. Der er også muslimske teologer, som faktisk forsvarer treenighedsbegrebet metafysisk, f.eks. med ideen om den elskede (objektet), elskeren (subjektet) og kærlighed (enheden). Man har også en forståelse af Jesus Kristus som Ruh Allah eller ’Guds ånd’, sådan som Profeten Muhammad beskrev ham engang.

Forskellige opfattelser af Gud?
For det tredje spørger præsterne: "Kan muslimer tale om Gud som far og som kærlighed..."? Altså om muslimer og kristne kan tale om Gud på samme måde. Det er et kendt spørgsmål, der som baggrund har en indvending mod den "muslimske gudsopfattelse ". Svaret er: Ja, muslimer taler meget om Gud som kærlighed; Rahman (nådig) og Rahim (barmhjertig) er to af de mest brugte af Guds navne, men muslimer taler ikke om Gud som fader. Man vil helst undgå enhver tale, der kan begrænse Guds væsen.

I den forstand har man også diskuteret Guds navne, og hvorvidt disse kan være anledning til en antropomorf forståelse af Gud. Men hvis vi er enige om, at Gud er uafhængig af os, så må det betyde, at Hans kærlighed er uafhængig af, hvordan vi beskriver ham: som kærlig, mindre kærlig, som både kærlig og den retfærdige mv. Vor teologi og vores tale om Gud påvirker altså ikke Gud selv, men den har en konsekvens for vores religioner og vores religiøse liv, og det er det, der burde fokuseres på. Et af Guds 99 navne er Al-wadood (Den elskende).

Etik
Det fjerde, præsterne ønsker at tage op, er spørgsmålet om etik og næstekærlighed. Punkt 4 slutter med et relevant spørgsmål om, hvorvidt muslimer også er fordret af tanken om at tilgive ens fjender. Fælles for både kristne og muslimer er, at man forsøger at forstå og kende ’de andre’ - også dem, som hverken er muslimer eller kristne (verden handler ikke kun om de to religioner) og dem, der har et andet livssyn.

Gud tolerer alle (mennesker er skabt i Guds billede), og etikken er noget, der vedrører mennesket som sådant, ikke kun muslimer eller kristne. Både Koranen og Profetens liv afspejler utallige fordringer om at tilgive og vise barmhjertighed over for alle - også ens fjender. Mange muslimer kender den meget berømte Taif bøn, hvor Profeten beder ihærdigt for de mennesker, som skader ham til blods i byen Taif. Men det er ikke altid, at disse idealer bliver praktiseret. Derfor er det også vigtigt at være selvkritisk. I Islamisk forståelse er den største fjende en selv, og derfor er ’selvets Jihad’ den største anstrengelse, man kan foretage sig.

Mission og sameksistens
Sidste punkt om mission og sameksistens er vigtigt. Den kristne og den muslimske mission kan dog ikke sidestilles, hverken historisk eller teologisk. Det er ikke alle muslimer, som har troen på, at Islam er den ’eneste’ sande vej, ligesom alle kristne heller ikke har det.

Noget af de mest afgørende i præsternes dokument finder jeg i det første punkt: ’Ingen kan fatte Guds storhed og guddommelige mysterium fuldt ud. Gud taler vi om i jordiske kategorier, men Gud vil altid være større end disse kategorier.’

Dette citat opsamler meget godt den muslimsk - kristne dialog. Vi kan godt prøve at beskrive vores forhold til hinanden, og hvem der kan gøre krav på ’sandheden’. Men når alt kommer til alt, så kender Gud mennesket bedre, end det kender sig selv og derved også vores relation til os selv og hinanden. Vi kan prøve at sætte ord på vores forståelse af sandheden, men den vil altid være relativ i forhold til det absolutte.

København, 02. marts, 2009

Naveed Baig er imam
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

- Troen på én Gud binder os sammen

snedsted, publiceret d.06/03 09:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
ET ER TEORI, NOGET ANDET ER PRAKSIS.

Hvis en muslim konverterer til kristendom, skriver han/hun under på sin egen dødsdom. En sådan konvertit betragtes som en frafalden, og straffen for frafald er i den teokratisk styrede muslimske verden mange steder døden.

"Rationalet" bag dette vanvid er, at man kun accepterer konvertering fra en laverestående tro til en højere.

Og i islamisk selvforståelse er islam en højere religion end kristendommen. Skal man derfor betragtes som konvertit, må man konvertere fra kristendommen til islam. Gør man det modsatte er man slet ikke konvertit, blot frafalden. Og man er således hjemfalden til straffen for frafald.

Det er muligt, at en lærd imam, en kristen teologisk professor og en rabbiner kan føre en konstruktiv dialog om fællestræk og forskelle mellem de monoteistiske religioner. Men når religionerne bliver praktiserede, sættes der kun fokus på forskellene.

Og det værste af alt: Måderne at missionere på er så forskellige, at det koster liv.

Muhammedanerne missionerer nu på samme måde, som kristne gjorde på korstogenes tid. Nu er det islam, der har førertrøjen på, når det gælder idé-imperialisme.

Carsten Snedsted.
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

john92, publiceret d.06/03 18:45 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Vi er frelst af nåde for Jesus døde for os,Men tror muslimerne
ikke på.De tror på gode gerninger ?

Jesus sagde ingen kommer til faderen undtagen gennem mig.
Det tror muslimerne ikke på.

jesus døde og opstod igen, det tror muslimer ikke på.

Guds ånd helligeånden tager bolig i os når vi tager i mod Jesus, det tror muslimerne ikke på.

Enhver kristen kan se at det ikke er det samme evangelium
vi snakker om.

Men mange muslimer vil gerne kende kende Gud, så vi må lede dem til Jesus.

Men det er farlig at sige at vi tilbeder den samme Gud for der er kun en Gud, men ham kender muslimer ikke for hans navn er Jesus.

Men at snakke tro med muslimer er nemt for de tro jo på en
Gud. Så tag dem med til møde og lad dem møde jesus.

Alle har vi brug for Gud, og mange dansker vil ikke have nogen med Gud at gøre, men det vil muslimener jo.

Så på den måde kan man have en dialog hvis man kan kalde det sådan.
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

Verner Christiansen, publiceret d.06/03 19:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Hej John 92: Jeg forstår godt din toleranse overfor muslimerne.De er joikke forbrydere allesammen vel-håber jeg da ikke.Men der er en ting man aldrig hører om.Har muslimerne åndelige oplevelser ligesom de kristne-opleveler de bønhørelser-undere-mirakler???Hvordan kande være så fanatisk troende dersom de aldrig op lever noget af den slags.Læser de bøger?? Ja sp er mange.Jeg ved ikke om der er nogle muslimer til stede her.Jeg vil gerne høre demgive en forklaring på¨hvad de oplever,thi de må opleve noget,ellers kunne de ikke være så overbeviste om deres tro.

m.v h Verner.
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

Hamada, publiceret d.06/03 22:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Verner spørger om muslimer:

citat:
De er jo ikke forbrydere allesammen vel-håber jeg da ikke




Nej, jeg håber heller ikke alle kristne er forbrydere.

citat:
Læser de bøger??




Ja, nogen gør. Jeg har studentereksamen.


citat:
Jeg vil gerne høre dem give en forklaring på hvad de oplever, thi de må opleve noget, ellers kunne de ikke være så overbeviste om deres tro.




Vi er ligesom kristne. Nogle er meget troende, andre ikke.

Jeg hører ikke til de meget troende, men jeg føler et fællesskab med andre muslimer.
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

sandhedssogende, publiceret d.07/03 16:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen

Hej med dig Verner
Du spurgte, om der er undere og mirakler i islam, det er der helt sikkert, men det er ikke noget muslimer går så meget op i, da de er i besiddelse af et mirakel, der overgår disse undere, dette er Quranen. Jeg har selv været udsat for et af disse mirakler, og jeg tror mange muslimer kan nikke genkendende til dette. F.eks. kan jeg gå i dagevis og spekulere over et eller andet problem, og så åbner jeg Quranen på et tilfældigt sted, og svaret springer mig lige i øjnene, dette er sket flere gange, det er da mirakuløst. Jeg tror også muslimer er så overbeviste om deres tro, fordi det giver svar på de spørgsmål, som vi mennesker går og tumler med, som f.eks. hvor kommer vi fra, hvad er formålet med vores eksistens, hvad sker der, når vi dør, og hvad vil der ske derefter. Hvis du spørger en person, hvad formålet med f.eks. en kuglepen er, vil han svare, den er til at skrive med, hvad formålet med øjet er, det er til at se med, men hvis du spørger vedkommende, hvad formålet med hans eksistens er, kan de fleste ikke svare, det er dog ellers det allervigtigste at vide. Jeg tror, det mange gange er grunden til depressioner og endda selvmord, når man ingen anelse har om hvorfor man er til. Derfor, når du endelig har fundet viden om disse ting, holder du fast med næb og kløer.
Med hensyn til undere findes de da, jeg har kun selv været vidne til to tilfælde, men jeg ved, der er mange af samme slags. Jeg kender en mand, der var meget plaget af store nyresten, og der var kun operation tilbage, men før operationen, tog han en tur til Makkah, hvor han drak af den berømte Zam Zam kilde, dette opløste fuldstændig stenene. Der var også en kvinde, der blev kureret for kræft, selv om hun var opgivet af lægerne, lægerne ville ikke tro deres egne øjne, da hun kom tilbage, og der ikke var skygge af kræft tilbage. Jeg ved, der er mange andre af sådanne tilfælde, men kun disse to, har jeg selv oplevet.
Den omtalte Zam Zam kilde, er den kilde, der blev til, da Hagars søn, Ismael, græd af tørst, og den er nævnt i bibelen.
Første mosebog 21-19
Da åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en brønd med vand,og hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen at drikke.

Med venlig hilsen
den sanhedsøgende
og hav en god weekend
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

Verner Christiansen, publiceret d.07/03 16:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Hej Sandhedssøgende.Mange tak for dit lange svar.Jeg selv har samlet på udklip tidsskrifter og bøger,lige siden jeg var 25 år nu er jeg snart 80 år.Dette var sågrunden til minint. for parapsykologi idet jeg tænkte-der må være en grund-hvemgør disse ting og hvad gør disse ting,så efterhånden havnede jeg så i spiritismen og senere så åndsvidenskaben hvor jeg står nu.Jeg er sikker påat åndsvidenskaben er vejen frem.En dag i nær fremtid får denne det blå stempel,men indtil da måvi få her på nettet kæmpe med modstand og latterliggørelse.Menvier ved godtmod. Det er man når man ved at Gud står bag os .Som der står i bibelen: Når Gud er med os-hvem kan da være mod os.Kan du have en god weekendt kære ven.God aften.

m.v.h Verner.
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

en kristen, publiceret d.08/03 00:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Det er den værste usandhed, Taqyia, den tilladte muslimske løgn over for vantro.
Kristendommen og islam er absolutte modsætninger.
Alene det faktum, at kristne er blevet forfulgt og slået ihjel af muslimer i muslimernes evige erobringskrige, og kristne stadigvæk er det mest forfulgte folkefærd af muslimer, taler sit tydelige sprog.
De kristne menigheder bør vågne op og vende sig mod Jesus i stedet for at flirte med islam. Jesus sagde: Vogt jer for de falske profeter!
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

Hamada, publiceret d.08/03 00:49 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
citat:
Alene det faktum, at kristne er blevet forfulgt og slået ihjel af muslimer i muslimernes evige erobringskrige, og kristne stadigvæk er det mest forfulgte folkefærd af muslimer, taler sit tydelige sprog.





Hvem slog hvem ihjel i Srebrenica?

http://images.google.dk/images?source=ig&hl=da&rlz=1W1GGLD_da&q=Srebrenica&lr=&um=1&ie=UTF-8&ei=uAezSaGZEJmMsQOKupCNAQ&sa=X&oi=image_result_group&resnum=4&ct=title
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

kefasir, publiceret d.08/03 01:13 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Hvem slår, hvem ihjel? MENNESKET....I princippet er lov blot retningslinier, og alle samfund har det i større eller mindre grad. Historien gentager sit evindelige spor, jerusalems fald giver ekko i selv landskabet uden bjerge! Mange taler, som om de ved besked, at deres trosretning er den rigtige, men er det ikke blot love, som fodre samvittigheden, og får selv den svageste i samfundet til, at føle identitet når han bliver kronet, som en del af samfundet? (jeg mener helt klart, at man skal hjælpe dem, som man kan, hvis det er op til Gud).I stedet for at rette skylden ud på verden og skabe den negative kraft i en selv, skulle man starter med at tøjle sin tunge, som forbander en masse man ikke ved noget om, når det kommer til stykket. Starter man ud med, at sige det er den anden der er den dumme, så er fokus helt og holdent på det, og det synes svært, at slukke den ild man har påsat? Hvad har man i sidste ende, at forsvare sin tro med, Gud? Men, så er det, som om Gud bliver bolden i fodboldkampen, hvem der først får fat i den? Ergo Gud bliver en ting, som alt andet i denne verden, og derfor kæmper alle om tingen? Gud være os nådige.
Del Link

Re: - Troen på én Gud binder os sammen

Hamada, publiceret d.08/03 11:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Troen på én Gud binder os sammen
Kefasir skrev: ”Alene det faktum, at kristne er blevet forfulgt og slået ihjel af muslimer i muslimernes evige erobringskrige, og kristne stadigvæk er det mest forfulgte folkefærd af muslimer, taler sit tydelige sprog.”

Hvorpå jeg spurgte: ”Hvem slog hvem ihjel i Srebrenica?”


Til dette fik jeg et aldeles irrelevant og ubrugeligt svar. Jeg tillader mig derfor selv at svare:

I Srebrenica var det de kristne, der slog muslimerne ihjel.
8.000 bosniske muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær anført af general Ratko Mladic. Formålet var etnisk udrensning.

Det er kun 14 år siden. Alligevel er det næsten glemt. Det er ikke noget de kristne islamkritikere har lyst til at snakke om. Det kan jeg godt forstå.
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock