Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Obama rækker hånden frem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Obama rækker hånden frem

Obama har flere gange udtrykt ønske om fred og partnerskab med verdens muslimer. -

- Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Præsident Obama arbejder ihærdigt på at forny forholdet mellem USA og den muslimske verden, skriver professor John L. Esposito

Præsident Barack Obama var hurtig til at følge op på det, han sagde ved sin indsættelse: ”Til den muslimske verden søger vi en ny vej frem – baseret på gensidig interesse og gensidig respekt.” Han udnævnte og sendte sin særlige Mellemøsten-udsending, George Mitchell, på en uges rundrejse i regionen.

Siden – den 28. januar – henvendte Obama sig på den fremtrædende arabiske satellit-tv-kanal Al Arabiya til den arabiske og den muslimske verden i sit første fjernsynsinterview i Det Hvide Hus.

For mange muslimer har de otte år med Bush-regeringens krig mod verdensomspændende terrorisme mere taget sig ud som ibrugtagningen af terrorisme, masseødelæggelsesvåben og fremstødet for demokratiet for at legitimere en nykolonialistisk plan om at tegne kortet over den muslimske verden forfra.

Bevidst som præsident Obama er om den folkelige opfattelse og frygt for, at USA har udkæmpet en krig mod islam og mod muslimer, har han forsøgt at modgå den stærkt tiltagende anti-amerikanisme og forsikre muslimer om, at ”amerikanerne er ikke jeres fjende”. Som et signal om et skifte fra den verdensomspændende fornemmelse af amerikansk arrogance og interventionisme, erklærede Obama, at skønt ”vi af og til laver fejl”, er Amerika ingen kolonimagt, og han udtrykte håb om en genskabelse af ”den samme respekt og det samme partnerskab, som Amerika havde med den muslimske verden så sent som for 20-30 år siden”.

Annonce
Obamas budskab slog mange af de rigtige strenge an. Han talte direkte til folket i den muslimske verden, ikke til dens herskere. Han kommunikerede respekt og ydmyghed på samme tid som selvtillid og overbevisning. Hans budskab understregede vigtigheden af gensidig forståelse og respekt for folket i den muslimske verden, idet han erklærede, at ”mit job er at formidle, at den muslimske verden er fuld af fremragende mennesker … Mit job i forhold til den muslimske verden er at formidle, at amerikanerne ikke er jeres fjende.” Obama understregede også en ny parathed til at lytte frem for at diktere.

Gallup-undersøgelser fra 2007 i mere end 35 lande lige fra Nordafrika til Sydøstasien understreger vigtigheden af på denne vis at forholde sig til oplevelsen af magtesløshed, ydmygelse og af ikke at være respekteret. (Se undertegnede og Dalia Mogaheds: Hvem taler på islams vegne? Hvad en milliard muslimer i virkeligheden tænker.) Adspurgt, hvad Vesten kunne gøre for at forbedre forholdet, var det mest almindelige svar: at respektere islam og muslimer, ikke at regne dem for mindreværdige.

Obama forholdt sig klart til denne bekymring både i sin indsættelsestale og på tv-kanalen Al Arabiya: ”På alle mine rejser i den muslimske verden er det, jeg har forstået, at uanset deres tro (og Amerika er et land med muslimer, jøder, kristne og ikke-troende) har folk visse håb og visse drømme til fælles.”

Obamas budskab om selvkritik og tilbageholdenhed, diplomati og fred, partnerskab og undgåelse af ensidighed vækker genklang hos det store flertal af muslimer, der ligesom amerikanerne ønsker fred og ikke krig, sikkerhed frem for ustabilitet og terror, og lederskab baseret på partnerskab. Men de ønsker også at se en respekt, som kommer til udtryk i upartiskhed og retfærdighed.

Præsidenten har ret, når han fastslår, at ”Vi kan godt være uenige, men stadigvæk respektfulde”. Ikke desto mindre kan USA i et Mellemøsten efter Gaza ikke troværdigt signalere nogen ny tilgang til den amerikanske udenrigspolitik i Mellemøsten, hvis Obama ikke (samtidig med at han med fuld ret styrker USA’s bånd til Israel) siger noget kritisk om Israels krig i Gaza og landets brug af vold og terror.

Israel angreb ikke blot terrorister og ødelagde ikke bare terroristernes infrastruktur, men Gazas valgte regering og Gazas civilsamfund. Den umådeholdne vold og terror, der blev sluppet løs på Gazas folk, ødelæggelsen af meget af Gazas infrastruktur og mange af stedets institutioner (hjem, nabolag, universiteter, skoler, moskeer, politistationer og hospitaler) såvel som det uforholdsmæssige tab af civile liv og antallet af civile sårede (1.300 palæstinensere, heriblandt mindst 700 civile, overfor 10 israelske soldater og 3 israelske civile) kan meget vel radikalisere en hel generation af palæstinensere.

Obama karakteriserede sin tilgang til den palæstinensisk-israelske konflikt og sit råd til George Mitchell som: ”Lad os lytte. Han kommer til at tale med alle de vigtigste af de involverede parter.” Denne ”nye” politik vil kræve, at USA samarbejder med alle spillerne: Hamas, det palæstinensiske selvstyre og Israel. Uanset hvad USA mener om Hamas, må en virkelighedsnær og pragmatisk amerikansk udenrigspolitik huske på og respektere det faktum, at folket i Palæstina (på Vestbredden såvel som i Gaza) traf sin beslutning ved de demokratiske valg i 2006 og valgte en Hamas-ledet regering. Den muslimske verden husker, at USA og Israel derpå valgte at boykotte og Gaza og udsætte det for en blokade i en bestræbelse på at undergrave og styrke en demokratisk valgt regering.

Som Gallup-undersøgelsen nåede frem til, ønsker både et stort flertal af muslimer og et mindretal af potentielle ekstremister et bedre forhold til Vesten. De ønsker sameksistens, ikke konflikt. De fleste af dem beundrer USA’s grundlæggende principper og værdier om selvbestemmelse, frihed, demokrati og menneskerettigheder. Samtidig står Obama og USA over for en muslimsk verden, hvor mange føler dyb frygt og har grund til klage: frygt for vestlig indgriben, invasion og dominans – og troen på, at Vesten (særligt USA) benytter sig af dobbeltstandarder i sin fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Mange muslimer er kritiske over for USA’s, Israels og deres egne regeringers politik og handlinger, over for krigene i Irak, Libanon og Gaza, autoritære regimer, manglen på friheds- og menneskerettigheder. Ikke desto mindre afviser flertallet ekstremisme og terror som et modsvar. For at reparere USA’s image ude i verden, landets moralske status og lederskab og svække ekstremisterne yderligere, bør Obama-regeringen både lytte til (uden nødvendigvis at være enig med) og ikke diktere, men også forsøge at arbejde uden om regeringerne med muslimske ngo’er for at tage fat i disse bekymringer og uretfærdigheder.

John L. Esposito er professor på Prince Alwaleed Bin Talal
Center for Muslim-Christian Understanding, Georgetown University

Fra ”The Immanent Frame”, februar 2009

Oversat af Sara Høyrup www.hoyrup.biz
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​