Obama rækker hånden frem

Gallup-undersøgelser fra 2007 i mere end 35 lande lige fra Nordafrika til Sydøstasien understreger vigtigheden af på denne vis at forholde sig til oplevelsen af magtesløshed, ydmygelse og af ikke at være respekteret. (Se undertegnede og Dalia Mogaheds: Hvem taler på islams vegne? Hvad en milliard muslimer i virkeligheden tænker.) Adspurgt, hvad Vesten kunne gøre for at forbedre forholdet, var det mest almindelige svar: at respektere islam og muslimer, ikke at regne dem for mindreværdige.

Obama forholdt sig klart til denne bekymring både i sin indsættelsestale og på tv-kanalen Al Arabiya: ”På alle mine rejser i den muslimske verden er det, jeg har forstået, at uanset deres tro (og Amerika er et land med muslimer, jøder, kristne og ikke-troende) har folk visse håb og visse drømme til fælles.”

Obamas budskab om selvkritik og tilbageholdenhed, diplomati og fred, partnerskab og undgåelse af ensidighed vækker genklang hos det store flertal af muslimer, der ligesom amerikanerne ønsker fred og ikke krig, sikkerhed frem for ustabilitet og terror, og lederskab baseret på partnerskab. Men de ønsker også at se en respekt, som kommer til udtryk i upartiskhed og retfærdighed.

Præsidenten har ret, når han fastslår, at ”Vi kan godt være uenige, men stadigvæk respektfulde”. Ikke desto mindre kan USA i et Mellemøsten efter Gaza ikke troværdigt signalere nogen ny tilgang til den amerikanske udenrigspolitik i Mellemøsten, hvis Obama ikke (samtidig med at han med fuld ret styrker USA’s bånd til Israel) siger noget kritisk om Israels krig i Gaza og landets brug af vold og terror.

Israel angreb ikke blot terrorister og ødelagde ikke bare terroristernes infrastruktur, men Gazas valgte regering og Gazas civilsamfund. Den umådeholdne vold og terror, der blev sluppet løs på Gazas folk, ødelæggelsen af meget af Gazas infrastruktur og mange af stedets institutioner (hjem, nabolag, universiteter, skoler, moskeer, politistationer og hospitaler) såvel som det uforholdsmæssige tab af civile liv og antallet af civile sårede (1.300 palæstinensere, heriblandt mindst 700 civile, overfor 10 israelske soldater og 3 israelske civile) kan meget vel radikalisere en hel generation af palæstinensere.

Obama karakteriserede sin tilgang til den palæstinensisk-israelske konflikt og sit råd til George Mitchell som: ”Lad os lytte. Han kommer til at tale med alle de vigtigste af de involverede parter.” Denne ”nye” politik vil kræve, at USA samarbejder med alle spillerne: Hamas, det palæstinensiske selvstyre og Israel. Uanset hvad USA mener om Hamas, må en virkelighedsnær og pragmatisk amerikansk udenrigspolitik huske på og respektere det faktum, at folket i Palæstina (på Vestbredden såvel som i Gaza) traf sin beslutning ved de demokratiske valg i 2006 og valgte en Hamas-ledet regering. Den muslimske verden husker, at USA og Israel derpå valgte at boykotte og Gaza og udsætte det for en blokade i en bestræbelse på at undergrave og styrke en demokratisk valgt regering.

Som Gallup-undersøgelsen nåede frem til, ønsker både et stort flertal af muslimer og et mindretal af potentielle ekstremister et bedre forhold til Vesten. De ønsker sameksistens, ikke konflikt. De fleste af dem beundrer USA’s grundlæggende principper og værdier om selvbestemmelse, frihed, demokrati og menneskerettigheder. Samtidig står Obama og USA over for en muslimsk verden, hvor mange føler dyb frygt og har grund til klage: frygt for vestlig indgriben, invasion og dominans – og troen på, at Vesten (særligt USA) benytter sig af dobbeltstandarder i sin fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Mange muslimer er kritiske over for USA’s, Israels og deres egne regeringers politik og handlinger, over for krigene i Irak, Libanon og Gaza, autoritære regimer, manglen på friheds- og menneskerettigheder. Ikke desto mindre afviser flertallet ekstremisme og terror som et modsvar. For at reparere USA’s image ude i verden, landets moralske status og lederskab og svække ekstremisterne yderligere, bør Obama-regeringen både lytte til (uden nødvendigvis at være enig med) og ikke diktere, men også forsøge at arbejde uden om regeringerne med muslimske ngo’er for at tage fat i disse bekymringer og uretfærdigheder.

John L. Esposito er professor på Prince Alwaleed Bin Talal
Center for Muslim-Christian Understanding, Georgetown University

Fra ”The Immanent Frame”, februar 2009

Oversat af Sara Høyrup www.hoyrup.biz