Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Medier påvirker religiøs identitet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier påvirker religiøs identitet

Bogtrykkerkunstens indførelse åbnede for, at religiøse mennesker fik mulighed for at forholde sig mere selvstændigt og reflekterende til de hellige skrifter samt til de autoriteter, der traditionelt havde udlagt dem. -

-

Emneord for denne artikel

religion | medier | religiøs idetitet | Stig Hjarvard
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Bogtrykkerkunsten og andre medier har gennem tiden påvirket den religiøse identitet ved f.eks. at gøre op med religiøse autoriteter, mener medieprofessor Stig Hjarvard

Meget af det samspil, vi har med andre mennesker, og kontakten med den fysiske verden, sker gennem forskellige kanaler. Det ses eksempelvis, når vi taler i telefon, udveksler mails, ser tv eller surfer på internettet.

- Medierne har altid haft en rolle i forhold til folks religion og forståelse af religion. Men mediernes rolle bliver større og vigtigere. Medierne har stor betydning som fællesskabsformidler mellem mennesker. Men medierne er også blevet kilder til vores viden og forståelse af religion. Begge er roller, der før var kirkens, siger medieprofessor ved Københavns Universitet Stig Hjarvard.

Bogtrykkerkunsten
Bogtrykkerkunstens indførelse åbnede for, at religiøse mennesker fik mulighed for at forholde sig mere selvstændigt og reflekterende til de hellige skrifter samt de autoriteter, der traditionelt havde udlagt dem.

Alle tekster, også de religiøse, var før bogtrykkerkunstens indførelse og udbredelse i 1400-tallet forbeholdt en lærd elite. For det første var det kun eliten, der kunne læse, og for det andet kunne tekster ikke masseproduceres.

Annonce
Bogtrykkerkunsten har altså haft markant betydning som medie, og på grund af den lærte stadig flere mennesker at læse, og flere fik mulighed for at læse tekster på grund af teksternes tilgængelighed. I dag er tekster, også de religiøse, nærmest blevet til allemandseje.

Telefonen
Telefonen blev opfundet i slutningen af 1800-tallet og har muliggjort, at kommunikation om religion ikke længere er forbeholdt mennesker i samme rum. Og desuden har opfindelsen gjort op med afhængighed af længere brevudveksling. Telefonen har også, i forlængelse af bogtrykkerkunsten, gjort religiøs kommunikation og refleksion blandt ikke-lærde mennesker lettere, og dermed har opfindelsen gjort yderligere op med den religiøse autoritets rolle.

Telefonen har muliggjort, at eksempelvis migranter kan opretholde kontakt til hjemstedet og forblive informerede - også i forhold til deres religion.

- Medier som telefonen og internettet har muliggjort, at mennesker kan blive hjemme trods de er flyttet - eksempelvis som migranter. Mennesker kan lettere fastholde deres oprindelige kultur og religion, både på godt og ondt. Et menneske, der føler sig tryg i sin kulturelle identitet, vil også lettere kunne åbne sig for en ny kultur, siger Stig Hjarvard.

Tv og film
Tv og film kan vise ting, som vi enten kan identificere os med eller imod. Tv og film om religion kan give mennesker mulighed for at reflektere, formulere og diskutere deres religiøse identitet - også på tværs af grænser. Derudover kan tv og film også fungere som nye måder at missionere på.

Satellit-tv blev introduceret i 1990'erne. Der blev foretaget en række undersøgelser om, at skandinavisk tv f.eks. ikke kunne tilfredsstille muslimske migranters behov. Derudover blev der foretaget undersøgelser af de forskellige typer tv, der blev sendt - særligt fra muslimske lande. Eksempler på undersøgelser er Malmø Universitets undersøgelse fra 2001 og Socialforskningsinstituttets samme år.

I undersøgelserne kom det frem, at forskellige typer tv om religion opfylder forskellige behov hos migrant-seerne. Det vil altså sige, at tv og film fungerer som kilde til viden om religion og diskussion af religionens rolle og religiøs levevis forskellige steder i verden – både som minoritets- og majoritetsreligion.

- Tv, eksempelvis fra muslimske lande, viser ikke bare én måde at være muslim på, men kan vise mange forskellige måder, som den enkelte kan forholde sig til, forklarer Stig Hjarvard.

Et andet eksempel på tv, der er målrettet religiøse, er God tv. God tv er en kristen tv-station, der siden stationens grundlæggelse i midten af 1990'erne er vokset markant og nu blandt andet sender tv i Europa, Amerika, Asien og Afrika. Tv-stationen har, ud over at vise tv målrettet kristnes behov, også et missionerende sigte. På deres hjemmeside kan man læse, at stationens mål er at nå de tabte gennem mediet. Tv-stationen sender eksempelvis programmer, hvor Det Nye Testamente udlægges samt programmer om kristen livsførelse.

Læs mere om God tvwww.god.tv

Internettet
Internettet har gjort det muligt for mennesker fra vidt forskellige steder i verden at danne religiøse fællesskaber på tværs af alle geografiske grænser. Derfor er mennesker ikke længere afhængige af religiøse fællesskaber i deres lokalsamfund. Til trods for at internettet er et meget nyt medie, er det hurtigt blevet udbredt og er blevet et betydningsfuldt redskab i dannelsen og opretholdelsen af religiøs identitet.

Internettet kombinerer alle tidligere medier i ét. Internettet viderefører bogtrykkerkunstens tilgængelighed af tekster. Nu er det eksempelvis muligt at downloade de hellige tekster såsom Bibelen og Koranen. Med andre ord viderefører internettet telefonens mulighed for kommunikation på tværs af geografiske afstande.

Men internettet tilføjer også noget nyt, nemlig at kommunikationen ikke kun er forbeholdt mennesker, der allerede kender hinanden. På internettet kan mennesker mødes og kommunikere udelukkende på baggrund af interesse - eksempelvis folks religion. Derfor bryder internettet med alle fysiske grænser, der tidligere har været for kommunikation.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock