Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mindekors for USA's højesteret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindekors for USA’s højesteret

Grænsen mellem stat og kirke tages op i aktuel sag i USA’s højesteret. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Sagen imødeses med spænding, som den første om forholdet mellem stat og kirke med ny højesteretspræsident

USA's Højesteret har netop besluttet at træffe endelig afgørelse i en sag om et fire meter højt kors i Majave Nationalpark i Californien. Beslutningen er blevet modtaget med betydelig interesse, fordi det er første gang under den nye højesteretspræsident, John G. Roberts Jr, der skal tages stilling til spørgsmålet om adskillelse af stat og kirke i USA.

Den konkrete sag drejer sig om et mindekors, som veteraner fra USA's udenlandske krige i 1934 rejste som minde for faldne kammerater. Det er siden blevet vedligeholdt som et nationalt mindesmærke af de statslige parkmyndigheder.

Nu har en tidligere medarbejder i nationalparken, Frank Buono, der selv er katolik, imidlertid rejst sagen. Anledningen er, at man har afslået at give plads for et buddhistisk alter tæt på korset. Organisationen for Civile Frihedsrettigheder i USA, der fører sagen på hans vegne, hævder, at korset i nationalparken strider mod adskillelsen af stat og kirke, og en appelret i Washington – sidste instans før Højesteret – har givet sagsøgeren ret.

Når sagen vækker så stor opmærksomhed, skyldes det, at USA's højesteret i en snes år har været stærkt splittet i netop disse sager. Efter udnævnelsen af John G. Roberts som ny højesteretspræsident afventer man nu en kendelse, der afgør de kommende års udvikling.

Annonce
Med præsident Bushs sidste udnævnelse af en højesteretsdommer, Samuel A Alito Jr, skiftede flertallet i disse sager til fordel for en mere positiv opfattelse af religionens plads i det offentlige rum. Den afgående dommer, Sandra Day O`Connor, har tidligere stemt mod kristne symboler fx en gammel tavle med de 10 bud i en retsbygning i Kentucky, der derefter blev fjernet.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock