I Hvidovre i Danmark ligger den eneste danske moské, der er bygget til formålet. Moskéen er ikke bygget af traditionelle muslimer, men af den islamiske bevægelse ahmadiyya. Læs her om bevægelsen og dens historie
Ahmadiyya er en islamisk bevægelse, der ikke er anerkendt af traditionel islam, fordi bevægelsen ikke anerkender profeten Muhammad som den sidste profet. Bevægelsen mener, at der har været en profet siden - nemlig ahmadiyyas grundlægger Mirza Ghulam Ahmad. Derfor mener ahmadiyya-muslimer, at de har den sandeste islam. Men Mirza Ghulam Ahmad opfattes ikke kun som den sidste islamiske profet, men også som den Messias-skikkelse, kristne har ventet.
Grundlæggelse og historieAhmadiyya-bevægelsen anser sig selv for at være reformert islam og den sande islam, men den etablerede og traditionelle islam anser bevægelsen for kættere.
Ahmadiyya-bevægelsen blev officielt etableret i Punjab i 1889, da grundlæggeren Mirza Ghulam Ahmad modtog trosskabsed fra sine tilhængere. Han hævdede at modtage åbenbaringer fra Allah, og derfor hævdede han samtidig, at han var islamisk profet og profeten Muhammads efterfølger. Han hævdede ikke kun at være islamisk profet, men også den Messias de kristne havde ventet, samt den hinduer havde ventet.
Den traditionelle islam anser profeten Muhammed som den sidste profet - med udgangspunkt i Koranen - der omtaler Muhammed som
profetiens sejl. Og derfor anerkendes ahmadiyya-bevægelsen ikke. Ahmadiyya, derimod, henviser til den islamiske traditions-litteratur
hadith, hvor ahmadiyya-muslimer mener at kunne tolke, at Muhammed selv forudså en reformation. Den, der skulle reformere traditionen, ville være én af persisk afstamning, hvilket Mirza Ghulam Ahmad også var.
Men bevægelsen er aldrig blevet anerkendt af den traditionelle islam og er blevet diskrimineret af blandt andet det muslimske Pakistan, som bevægelsen flyttede til ved Indiens deling i 1974. Denne diskrimination har været medvirkende til, at bevægelsens leder i dag findes i London.
Jihad er mission - ikke vold og terrorAhmadiyya-bevægelsen har fra starten haft missionen som et centralt element, som også var nærmest uset i traditionel islam, da bevægelsen opstod.
Mirza Ghulam Ahmads søn Mirza Bashiruddin Mahmud Ahmad blev bevægelsens leder,
kalif, efter sin fars død, og det var ham, der organiserede den stærke missionsvirksomhed.
Læs mere om kalif på
www.leksikon.religion.dk/kalif Missionsvirksomheden havde et mål om at oprette ahmadiyya-centre overalt i verden. Centralt for denne missionsvirksomhed var, at Koranen skulle oversættes til de europæiske sprog.
Et centralt begreb for bevægelsen i forhold til mission er
jihad-begrebet, der betyder 'at anstrenge sig' og er blevet brugt i militær sammenhæng, hvor det ofte forstås som 'hellig krig'.
Læs mere på
www.leksikon.religion.dk/jihad Den fjerde
kalif af ahmadiyya Mirza Tahir Ahmad skrev bogen
Murder in the name of Allah i 1989, hvori han opponerer mod den islamiske terrorisme:
- Islam er så tæt knyttet til terrorisme som lys til mørke eller liv til død eller fred til krig. De kommer naturligvis i berøring med hinanden, men fra diametralt modsatte retninger.
En anden mærkesag for bevægelsen er religionsfrihed for alle religioner, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at bevægelsen selv har været forfulgt. Modstand mod krænkelse af religionsfrihed er, ifølge bevægelsen, den eneste gyldige grund til voldelig modstand.
Ahmadiyya i Danmark Den første og til dato eneste moské i Danmark, der er bygget til formålet, blev indviet og opført af Ahmadiyya-bevægelsen i 1967. Ahmadiyya-missionen nåede Skandinavien i 1950'erne, og danskeren Sven Åge Madsen, eller Abdul Salam, som han skiftede navn til, konverterede til bevægelsen. Han blev meget aktiv i kampen om at etablere en moské samt at oversætte Koranen til dansk - og det lykkedes ham.
Ahmadiyya-bevægelsen er generelt optaget af aktiviteter i den ydre verden, hvilket også er gældende i dansk sammenhæng. Eksempelvis inviteres politikere og journalister og andre interesserede til åbne og tværreligiøse arrangementer i moskeen.