Som ung var Leif Asmark Jensen ateist med en forkærlighed for evolutionsteorien. Senere blev han troende og fandt mening i Hare Krishna-bevægelsen. Nu taler han for, at darwinisme er en forfejlet teori

I 26 år har Leif Asmark Jensen været medlem af Hare Krishna-bevægelsen. Da han var midt i tyverne, modtog han en bog fra sin søster om vedisk filosofi skrevet af Hare Krishnas indiske grundlægger A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada. Søsteren havde mødt et medlem på gaden og mente, det var noget for ham.  

Først ateist – så overbevist om Guds eksistens
Han voksede op hos en landmandsfamilie i Jylland, hvor dåb, konfirmation og fejring af jul var en selvfølge – dog blev der aldrig derudover talt om eller dyrket religion i hjemmet. Da han gik til konfirmandundervisning tog han selv stilling til trosspørgsmålet:

- Jeg blev ateist. Jeg gjorde op med mig selv, at jeg ikke troede på Gud, men jeg blev konfirmeret alligevel, da det ikke rigtig var en mulighed at sige fra. I mange år efterfølgende var jeg overbevidst ateist, siger Leif Asmark Jensen.

- Jeg interesserede mig meget for naturvidenskab og læste blandt andet om evolutionsteorien. Jeg var en læsehest, lige fra jeg lærte at læse - den kloge dreng i klassen, der ikke kunne spille fodbold.

Efter gymnasiet tog han ud at rejse i et par år, hvilket ændrede hans gudsopfattelse.  Han boede i kibbutz i Israel og rejste derefter rundt i Canada, USA og Mexico på egen hånd, hvor han arbejdede og tomlede sig frem:

- Jeg kom til et punkt, hvor jeg erkendte, at Gud findes. Det var en blanding af naturoplevelser og oplevelsen af, at jeg altid fik, hvad jeg havde brug for på rejsen.  Sjovt nok var den eneste bog, jeg havde med, Det Ny Testamente, som jeg læste i undervejs – og den gjorde et vist indtryk på mig.

- Jeg oplevede, at der blev sørget for mig på en måde, som tydede på mere end tilfældigheder. Jeg levede på et eksistensminimum, og ofte viste der sig forunderlige muligheder for at tjene lidt penge eller overnatte forskellige steder. Det begyndte at åbne mine øjne for, at der er noget mystisk ved denne verden.

Leif Asmark blev ikke kristen af sine oplevelser, men havde en mere overordnet oplevelse af Gud uden nogen speciel religiøs præference. Da han var hjemme igen, begyndte han at læse en del litteratur om religion og filosofi på egen hånd. Han vendte ryggen til materialismen, blev vegetar og begyndte at tro på reinkarnation. Han var åben og søgende uden at lede efter et specielt religiøst tilhørsforhold. 

Vedisk filosofi blev svaret på religiøs søgen
Da han fik bogen fra Hare Krishna af søsteren, fandt han alligevel noget, som gav mere mening for ham end alt det andet:

- Jeg var ikke tidligere stødt på en person, der kunne forklare tingene så logisk og sammenhængende som Swami Prabhupada. Der var nogle helt klare svar på de store spørgsmål, som hvem Gud og mennesket er, og hvad formålet med denne verden er.

Han fik hurtigt fat i flere bøger fra bevægelsen og lærte efterhånden Hare Krishna-tilhængere at kende:

- De havde ikke bare en flot filosofi, men de praktiserede den også og levede på en måde, som jeg kunne identificere mig med.

Hurtigt begyndte Leif selv at praktisere og leve efter vedisk filosofi, der er baseret på de ældste hinduistiske skrifter - Vedaerne. Den første lære i denne filosofi er skellet mellem kroppen og sjælen:

- At jeg er min sjæl og ikke kroppen, er nu et grundlæggende udgangspunkt for mig. Det kan jeg forstå er sandt, fordi selve jeg’et altid er det samme mig, men kroppen ændrer sig konstant. Vi har gennem livet en barnekrop, en krop som unge og voksne og en, når vi bliver gamle.

- Rent biologisk er det ikke den samme krop. Det er stof, der rent fysiologisk udskiftes undervejs. Men jeg’et, som sidder bevidst inde i kroppen og iagttager, er altid det samme uforanderlige jeg. Logisk set må de være to forskellige ting.

I 15 år boede han som munk i bevægelsens skiftende templer, men efter han blev gift med et andet medlem for elleve år siden, har han boet privat.

Darwinisme eller religion
Sin ungdomsinteresse for evolutionsteori har han igen taget op - blot med en ny indgangsvinkel. Han er aktiv i debatten om intelligent design, og har skrevet en bog og holder foredrag om emnet. Desuden står han bag internetsiden Intelligentdesign.dk.

- Mine logiske behov er blevet tilfredsstillet af de svar, som findes i den vediske filosofi.  For eksempel havde jeg ikke tidligere tænkt på modsætningen mellem darwinisme og religion, men Swami Prabhupada var meget konkret om dette. Han mente, at darwinismen decideret er en forkert teori. Han kunne analysere den med en filosofisk forståelse og overbevise en person som mig.

- Darwinismen hævder grundlæggende, at liv kommer fra død materie, og det er aldrig blevet observeret. Det eneste man kender er, at liv kommer fra noget levende. Der er derfor ikke nogen videnskabelig observation, der kan understøtte den grundlæggende påstand i darwinismen.

- Darwinisme og religion er ikke forenelige. Darwinisme er en teori om, at liv kan opstå af sig selv ved fysikkens love alene – fysik og kemi skulle være nok til at forklare livet. Derimod er den grundlæggende opfattelse i alle religioner, at en bagvedliggende kosmisk intelligens, Gud, har formet livet efter en bestemt plan.  Jeg kan ikke få øje på, hvordan de to opfattelser kan forenes.

- Her vil nogle sikkert indvende, at de tror, at Gud har skabt livet igennem evolution. Det er selvfølgelig en helt legitim opfattelse, som dog ikke er darwinisme, men snarere en form for intelligent design. I det hele taget er intelligent design kun en påstand om, at visse træk ved livet og naturen – ikke nødvendigvis alle træk – må være intelligent forårsagede. Intelligent design påstår ikke engang, at det er Gud, der har skabt livet. I teorien kunne det være nogle kloge rumvæsner.