Centrale kvindeskikkelser i de fem verdensreligioner

Vi hører ofte om de betydningsfulde mænd i religionerne, men der findes også adskillige eksempler på centrale kvindeskikkelser

Til trods for at vi sjældent hører om kvinder i verdensreligionerne, har de fem verdensreligioner alle eksempler på centrale kvinder, der på forskellig vis har været betydningsfulde.

Kristendom – Maria Magdalene og Jomfru Maria
Jomfru Maria fødte Jesus. Hun anses for syndfri på grund af jomfrufødslen af Jesus, og hun bliver særligt dyrket som et moralsk forbillede.

Jomfru Maria er særligt dyrket i katolicismen, hvor hun anses for at være blandt de mest betydningsfulde katolske helgener, og der findes særlige festdage for hende.

Jomfru Maria kaldes for 'Himlens Dronning', fordi den katolske kirke siger, at Jomfru Maria, ligesom Jesus, blev optaget i himlen, hvor hun blev kronet af Jesus og sidder ved hans højre hånd.

I protestantismen er Jomfru Marias rolle mindre. Her dyrkes hun ikke, fordi protestantismen blandt andet har gjort op med den katolske helgenkult. Men hun har dog betydning, da hun gav liv til Jesus.

Læs om katolicisme og protestantisme på: www.leksikon.religion.dk/kristendom

En anden central kvindeskikkelse i kristendommen er Maria Magdalene, der var én af Jesu disciple og vidne til hans korsfæstelse, begravelse, den tomme grav samt Jesu genopståelse.

Også Maria Magdalene har helgenstatus i den katolske kirke, ligesom hun har særlige festdage knyttet til sig - samt et evangeliet 'Maria Magdalenes evangelium'.

Der findes adskillige teorier om, hvilken skikkelse Maria Magdalene var. Nogle anser hende for at være en skøge, der blev frelst af Jesus - andre ser hende som den vigtigste af Jesu disciple.

Hvilken teori, der er den sande, finder man nok aldrig et entydigt svar på. Men Maria Magdalene er ikke desto mindre en central skikkelse, da hun ifølge Bibelen var blandt de første til at vidne Jesu genopståen og viderebringe budskabet til sine mandlige trosfæller.

Læs Bibelen på http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

Islam – Fatima og Aisha
Profeten Muhammads datter Fatima er en betydningsfuld skikkelse i islam, særligt i shia-islam.

Fatima er et muslimsk forbillede for hendes stærke psyke og moral. Hun kaldes blandt andet 'imamernes moder' og 'az-Zahra', der betyder 'den, der skinner'. Der ud over betragtes hun som leder af verdens og paradis' muslimske kvinder.

Fatima fik en central politisk rolle efter sin fader Muhammads død, hvor der opstod konflikter om, hvem der skulle være hans efterfølger. Konflikterne resulterede i den splittelsen, der findes i islam mellem sunni- og shiamuslimer.

Læs mere om shia-islam på:www.leksikon.religion.dk/shia-islam

Fatima var gift med Muhammads fætter Ali, og hun var en stærk støtte og forsvarer for Ali som Muhammads efterfølger. Udover hendes støtte af Ali havde hun også en central og aktiv rolle i modstanden mod de konkurrenter, der ønskede at blive Muhammads efterfølgere. Ali var den ønskede leder for fraktionen, der betegnes shia-islam i dag.

En anden central kvindeskikkelse i islam er Aisha. Hun var profeten Muhammads tredje kone, og hun anses af nogle for at have været hans yndlingskone. Aisha betyder på arabisk 'den som lever', og hun kaldes blandt andet 'de troendes moder'.

Aisha er særlig respekteret for at være én af islams første teologer. Hun dyrkes i dag - i feministiske kredse - som et forbillede for muslimske kvinder, der ønsker at tage del i det politiske liv.

Aisha er kilde til mange af hadith-skrifterne og anses for at have været en stor inspiration for profeten Muhammad, da mange af hans åbenbaringer kom, da han var gift med hende.

Læs om hadith på: www.leksikon.religion.dk/hadith

Da Muhammad døde, blev Aishas far Abu Bakr den første kalif, dvs. Muhammads efterfølger og leder for muslimer. Derfor er Aisha en særlig central skikkelse for mange sunni-muslimer.

Jødedom – Ester
Ester er en vigtig kvindeskikkelse i jødedommen, da hun ifølge den jødiske fortælling forhindrede en udrensning af jøder.

Esters Bog findes både i den jødiske Tanakh og den kristne Bibel. Skriftet menes at være forfattet omkring år 300 f.kr.

Bogen fortæller historien om, hvordan den jødiske Ester modigt forhindrede en udrensning af jøder ved at gifte sig med perserkongen Ahasverus.

Historien lyder, at perserkongen havde udpeget en øverstkommanderende Haman, der ønskede en omfattende udrensningen af jøder. Men Ester forhindrede udrensningen ved at argumentere imod Haman overfor kongen, og hun vandt kongens forståelse.

Ikke nok med at Ester forhindrede udrensningen af jøder, så sørgede hun også for at få Haman og hans sønner straffet.

Den store jødiske purim-fest er en fest for Ester. Purim-festen indebærer blandt andet oplæsning fra Esters bog i synagogen, hvor der bues højlydt når navnet Haman læses.

Læs mere om purim-festen på: www.leksikon.religion.dk/purim

Læs Esters bog på: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

Buddhisme – Tara, den kvindelige buddha
Tara er en central kvindeskikkelse i buddhismen. Hun er en slags kvindelig buddha og kaldes blandt andet 'Moder af befrielsen' og 'Buddhaernes moder'.

Tara er karakteriseret ved egenskaber som medfølelse og barmhjertighed. Hun anses for at være kilden til det feminine i universet.

Legenden fortæller, at den kvindelige buddha Tara startede som en bodhisattva - dvs. en person, der arbejder sig til befrielsen, men endnu ikke har opnået den - i form af prinsessen Yeshe Dawa.

Prinsessen var en dygtig og pligtopfyldende buddhist, derfor anbefalede munke hende at blive genfødt som en mand i hendes næste liv, så hun kunne opnå befrielse, nirvana. Men prinsessen nægtede at ville genfødes som mand, da hun ikke mente køn burde have nogen indflydelse. Og som legenden fortæller, opnåede hun alligevel buddha-tilstanden og nirvana.

Læs mere om nirvana og buddha på: www.lesikon.religion.dk/nirvana og www.leksikon.religion.dk/buddha

Hinduisme – Gudinden Devi
Den hinduistiske gudinde Devi har mange navne og manifestationer, og hun kaldes blandt Mahadevi, der betyder den store moder.

Devi er en yderst sammensat skikkelse, da hun både anses som livets kilde og skabelsens gudinde, men også som en ondsindet magt og ødelæggelsens gudinde.

Hun bliver af nogle hinduistiske retninger tilbedt som den den mest betydningsfulde gud.

Dyrkelsen af Devi er ofte forbundet med alkohol- og blodofre. Der findes adskillelige myter om gudinden Devi, der forbinder hende med blod.
Eksempelvis Devi manifesteret som gudinden Kali, der fremstilles frygtindgydende med hovedskaller om halsen og frådsende i blod. Et andet eksempel er Devi manifesteret som gudinden Durga, der ifølge myten frelser verden, ved at besejre en ond bøffeldæmon.