Eva Maria Jørgensen |
26. marts 2009
Tro er ægte fællesskab med Gud – ikke med Christian Hedegaard, skriver Eva Maria Jørgensen fra Evangelist på sin blog
Nogle gange undrer jeg mig ret meget over, hvad jeg egentlig laver i Evangelist. Jeg mener: jeg er konfliktsky, jeg kan godt li, når folk synes om mig, og jeg er god til at se ting fra mange sider.
Men alligevel sidder jeg her - i en kompromisløs organisation, som folk elsker at hade, med en provokatør som frontfigur. Livet spiller os nogle gange et puds, tror jeg.
Fred i Verden Men der er jo en grund til, at jeg er her. De fleste mennesker vil nok kalde mig/os idealistiske (hvis de ikke bruger meget grimmere negativt ladede ord), når vi siger, at vi ønsker at være med til at gøre Danmark og Verden til et bedre sted.
I hvert fald ønsker vi, og jeg, at gøre en forskel med vores liv. Ikke bare ved at være tolerante, men ved at gøre noget aktivt. Tage mig af de mennesker, jeg møder på min vej, udnytte det potentiale, som jeg tror, hvert enkelt menneske har, så fuldt som muligt - ikke til gavn for mig selv, men til gavn for Danmark. Lyder det ikke meget godt?
Mere kærlighed i samfundet Problemet er, at jeg (og resten af Evangelist) i modsætning til en hel del mennesker, er overbeviste om, at det bedste for Danmark - både som enkeltpersoner og som land - vil være mere af Jesus. For mit vedkommende betyder det ikke nødvendigvis en masse love og restriktioner.
Mere Jesus i Danmark ville betyde: mere kærlighed i det offentlige og færre regler. Det ville betyde mere hjælp til mennesker på bunden af samfundet og færre, som kun tænkte på sig selv. Mere Jesus i Danmark ville betyde færre mennesker på selvmordets rand.
SandhedEN Når jeg siger "mere Jesus i Danmark", så mener jeg ikke et teologisk overherredømme. For tro er ikke kontrol. Tro er liv. For mig er tro ægte fællesskab med Gud (ikke med Christian Hedegaard) - og et ægte fællesskab med en ægte Gud gør mig ikke dømmende og kontrollerende, men kærlig og givende.
Men samtidig med kærlighed følger sandheden. Og det er den, som er så provokerende. For hvordan kan jeg som et oplyst intelligent menneske i det 21. århundrede tro på sandhedEN - mens resten af samfundet tjener relativiteten?
Og det er nok svaret på, hvorfor jeg er her. For mig blev den ægte tro, sandhedEN og villigheden til at gøre en forskel, vigtigere end folks mening om mig. Selvom jeg stadig gerne ville have, at de forstod, hvad jeg havde gang i.