Den videnskabelige metode, der ligger bag AH's bog, består i at tage enhvers udsagn om tro for pålydende, således at bestemmelsen af, hvorvidt en person eller en trosretning er kristen, beror på om de selv kalder sig kristne.

Metoden kan diskuteres. Jeg har imidlertid stor respekt for AH's arbejde og skal ikke anfægte hendes overvejelser. Men i K.D. fremsætter forfatteren en påstand, som er det rene vrøvl. Til forsvar for sin relativistiske metode hævder AH bl.a., at "for en russisk ortodoks hører de (Jehovas Vidner) til protestanterne."

En menigsløs generalisering! Det er muligt og endog tænkeligt, at AH i Rusland har mødt mennesker, som er fuldkommen uvidende om de trosmæssige skillelinier i Vesten, og som derfor anbringer alle i samme pulje af protestanter. Noget lignende kan man støde på blandt vestlige troende, som mener at vide, at ortodokse kristne nok er en slags jøder eller overvintrede platonikere.

På uvidenhed og fordomme kan man imidlertid ikke basere gyldige udsagn. Tillad mig derfor, som ortodoks troende og præst, at slå fast, at den ortodokse kirke og teologi udmærket forstår at skelne, hvad der er kristen lære, og hvad der ikke er. Vi betragter såvel protestanter som katolikker som kristne og har derfor kirkeligt samarbejde med disse. Det falder os derimod ikke ind at slå luthersk kristentro i hartkorn med Jehovas Vidner, uanset hvad folkelige fordomme måtte mene herom.

Hvad angår Jehovas Vidner, tilfører det ikke denne ukristelige sekt nogen som helst kristelig autoritet eller troværdighed, at de selv påberåber sig navn af kristne. Heller ikke selv om deres påstand gøres til genstand for videnskabelige udgivelser.

Poul Sebbelov
Præst i den ortodokse kirke