Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Zambias katolikker kritiserer regeringen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zambias katolikker kritiserer regeringen

I et meget direkte angreb på regeringen hævder katolske biskopper i Zambia, at landet er præget af fattigdom, korruption, arbejdsløshed, en økonomi i opløsning, et undervisningssystem i forfald og en politisk proces, der er kontroversiel og ikke gavner indbyggerne. Hiv/aids-epidemien har i Zambia haft en ødelæggende effekt på skolevæsnet, hvor op imod en million børn er tvunget til at undervise sig selv, fordi de har mistet deres lærer som følge af epidemien. (Foto: Nordfoto)

Emneord for denne artikel

religion | Zambia | katolicisme | Afrika
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Katolske biskopper i Zambia frygter, at landets politikere koncentrerer sig om parlamentsvalget i 2011 og glemmer landets egentlige problemer

I et pastoralt brev peger Zambias katolske biskopper på faresignaler, der har sine rødder i landets politiske og økonomiske problemer. I brevet, der har titlen ”Et kald til integritet”, beklager biskopperne politikernes paranoia, når landets vanskelige situation møder kritik. Det skriver ekklesia.co.uk

De katolske biskopper skriver i det åbne brev til menighederne, at Zambia efter løsrivelsen fra Storbritannien i 1964 blev set som en fredelig oase, mens det i dag befinder sig i en periode med stor usikkerhed. Biskopperne føler, at de er nødt til at stå frem, nu hvor landet er i så stor krise.

- Vores tro og vores moralske principper kan være til hjælp, når vi skal finde effektive løsninger på den økonomiske uro, der truer vores land, hedder det i brevet. 

Biskopperne mener, at nogle af krisetegnene er unikke for Zambia. Det gælder f.eks. sammenhængen mellem lukningen af miner og den zambiske valutas kollaps. De kritiserer politikerne for at tænke mere på deres chancer ved næste valg i 2011 end på at løse landets økonomiske problemer.

Annonce
I et meget direkte angreb hævder biskopperne, at landet er præget af fattigdom, korruption, arbejdsløshed, en økonomi i opløsning, et undervisningssystem i forfald og en politisk proces, der er kontroversiel og ikke gavner indbyggerne.

- Som zambiske borgere er vi nødt til at lytte til vor samvittighed og arbejde for at bringe nyt håb, siger biskopperne. 

Den 9. marts imødegik Zambias udenrigsminister, Kabinga Pande, kritikken, da han deltog i en ordinationsgudstjeneste i landets evangeliske kirke. Her erklærede udenrigsministeren, at regeringen anser kirkerne for samarbejdspartnere, men henstillede til, at de kom med løsningsforslag frem for kritik.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​