Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvem er mormonerne? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem er mormonerne?

Mormonernes udvandring fra Illinois førte i 1847 førte til grundlæggelsen af byen Salt Lake City i delstaten Utah. Her ses mormonernes tempel i Salt Lake City.

- Scanpix

Fakta

Navnet

De Sidste Dages Hellige (SDH eller LDS) er en selvstændig religion, der også er kendt under...
Læs mere

Polygami

Mormonerne tog officielt afstand fra polygami i 1904, men praksissen findes i dag inden for...
Læs mere

Hellige skrifter

Standardværkerne er et udtryk for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges religiøse kanon, som...
Læs mere

Templet

Templet spiller en særlig rolle for mormonerne, og der findes kun 124 af dem på verdensplan.
Læs mere

Hierarkiet inden for mormonbevægelsen

- Det Første Præsidentskab
- De Tolvs Kvorum
- Områdepræsidentskaber
-...

Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det første trossamfund grundlagt i USA. I dag vurderes det at være et af de hurtigst voksende religiøse retninger i USA, og det globale medlemstal er godt 13 millioner

Begrebet "mormon" henviser til, at tilhængerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betragter bogen "Mormons Bog" som et sandfærdigt vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Mormonernes religiøse forestillinger baseres på en række åbenbaringer modtaget af grundlæggeren og profeten Joseph Smith.

Et centralt tema i åbenbaringerne er Amerikas rolle i den guddommelige frelsesplan. Det er også i USA, hvor man ikke afholder sig fra at blande religion og politik, at hele 50% af medlemmerne har hjemme. Derfor kommer den mormonske etik af og til på den politiske dagsorden.

Annonce
Som den hurtigst voksende religion på verdensplan gør Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sig også gældende i Danmark, hvor den har cirka 4.500 medlemmer.
Joseph Smith Den historiske baggrund for grundlæggelsen Religionen blev grundlagt i 1830 af Joseph Smith Jr. (1805-1844). Smith hævdede at have modtaget åbenbaringer allerede i teenageårene, hvor englen Moroni ledte ham til stedet, hvor en tidlig amerikansk befolkning (nephitterne) havde gemt deres historie, indgraveret på guldplader. Disse guldplader var samlet og nedskrevet af profeten Mormon i bogen "Mormons Bog". Og det er herfra betegnelsen "mormoner" stammer.
Kort efter grundlæggelsen blev mormonerne forfulgt af andre nybyggere i Missouri, fordi de praktiserede polygami (flerkoneri). Efter en række overfald flyttede mormonerne til Illinois, hvor Joseph Smith i 1844 blev dræbt af fjender af kirken. Herefter påbegyndte hans efterfølger Brigham Young udvandringen fra Illinois, der i 1847 førte til grundlæggelsen af byen Salt Lake City i delstaten Utah.

Dengang var Utah en del af Mexico. Og det var således mormoner, der grundlagde den amerikanske delstat Utah for at skabe et samfund uden for statslig jurisdiktion i et endnu ikke statsligt organiseret område i det vestlige USA. I Utah bosatte titusinder mormoner sig.
Et kristent trossamfund Ifølge mormonerne er de et kristent trossamfund, selvom de ikke anerkendes som et sådant af den traditionelle kristne kirke. Der er tre grundlæggende ligheder: Jesus er den centrale figur og opfattes som frelserskikkelsen Kristus, derudover er Jesus et eksempel til efterfølgelse og sluttelig er Bibelen et centralt helligt skrift.

Mormonerne adskiller sig imidlertid fra traditionel kristendom på følgende punkter.

For det første består mormonernes hellige skrifter ud over Bibelen af Mormons Bog, samt to andre sekundære værker.

For det andet tror mormonerne, at mennesker er åndelige børn af Gud, som eksisterede sammen med Gud som ånder før livet på Jorden. I overensstemmelse med traditionel kristendom menes denne ånd at vende tilbage til Gud efter Dommedag.

På grund af mormonernes fokus på Jesu genopstandelse og hans status som kirkens levende overhoved har kirken mindre fokus på Jesu korsfæstelse, og det kristne kors er derfor et fraværende symbol, hvilket også adskiller dem fra traditionel kristendom.
Se folk argumentere for, at Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er et kristent trossamfund
Se folk argumentere imod, at mormonerne en kristen bevægelse
En anden forståelse af Treenigheden Hos mormonerne er Gud, Jesus Kristus og Helligånden én gud, men til forskel fra den traditionelle kristne opfattelse er de ikke alle af samme væsen. I stedet er Faderen og Sønnen to særskilte væsner, begge med udødelige kroppe af kød og blod, mens Helligånden er et særskilt væsen med en "åndelig krop". Denne idé gør således op med den traditionelle kristne trosbekendelses definition af Treenigheden.
Dommedag – vær forberedt! Mormonerne tror på Dommedag (Armageddon) og lærer, at de sidste dage er nær. Derfor pålægger Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sine medlemmer, at hver familie skal samle forråd af dåsemad og hvede som forberedelse til Dommedag.

Stedet hvor Gud bor siges at ligge nær himmellegemet Kolob. Kolob nævnes i Abrahams Bog, der er en del af mormonernes hellige skrifter, men det er uvist om der er tale om stjernen eller solen tættest på Guds himmelske trone.
Familien og dåben efter døden Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er en meget familiecentreret religion, da familien er en del af Guds plan. Der skal sættes børn i verden for at føre troen videre.

Mormonerne skelner mellem det almindelige ægteskab og det evige, forseglede ægteskab, der kun kan konstitueres i templerne. Gennem tempel-ægteskabet varer familien evigt.

Kirken praktiserer ud over almindelig dåb også dåb efter døden, hvor troende mormoner kan få deres afdøde slægtninge døbt ind i kirken, hvilket vil frelse dem og sikre familiernes genforening i evigheden. Denne dåbspraksis er i splid med den traditionelle kristne praksis, hvilket har ført til, at den offentligt er blevet afvist som kristen dåbspraksis af den romersk-katolske kirke.

Muligheden for at få døbt afdøde familiemedlemmer har medført, at mormonerne har verdens største slægtsforskningsarkiv med over en milliard navne. På grund af dets størrelse benyttes arkivet også af ikke-mormoner.
Kyskhedsloven og Visdomsordet Trossamfundet belærer i bogen ”Gospel Principles” om kyskhedsloven, som er et moralsk kodeks, der skal overholdes for at være på god fod med kirken. Det centrale i kyskhedsloven er forbud mod sex før ægteskabet og utroskab. Derudover er mormonerne imod homoseksualitet.

Abort og sex uden for ægteskabet kan resultere i kirkens irettesættelse og en mulig ekskommunikation. Ved en ekskommunikation mister det bandlyste medlem sit medlemskab af kirken, men må dog stadig gerne komme til kirkens møder.

Som mormon skal man følge det moralske "Visdomsord", som er et sundhedskodeks givet af Joseph Smith, som kirken fortolker som afholdenhed fra alkohol, tobak, kaffe, te og stoffer.
Templet Templet er i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige en bygning af særlig betydning i forhold til almindelige kirkebygninger, og det har et andet formål end de ugentlige gudstjenester.

Almindelige kirkebygninger er åbne for alle, mens adgang i templet kun er forbeholdt medlemmer, der er på god fod med kirken. Templet er helliget Herren og respekteres af trossamfundet som Guds hus.
Tempelklædedragt Mormonerne har en religiøs klædedragt, som de skal bære, når de kommer i templerne. I modsætning til mange andre religioner er der ikke tale om en ydre beklædning. I stedet bæres den under det almindelige tøj, som en personlig påmindelse om hengivenhed til Gud.
Se mormoner udtale sig om templets særlige betydning
Kirkens opbygning Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en hierarkisk struktur med klart definerede ansvarsområder for de forskellige stillinger. Kirken ledes af en profet (præsident) og et råd bestående af 12 apostle.

Man vælges ikke til en stilling, men "kaldes" i stedet af nogen med højere autoritet inden for Kirken. Alle er lægmænd og modtager ingen betaling for deres tjeneste.

Kirkens øverste leder er præsidenten, der som Joseph Smiths moderne efterfølger opfattes som profet af kirkens medlemmer. Præsidenten vælges for livstid, og traditionelt vælges altid den ældste apostel som kirkens nye øverste præsident. Den nuværende præsident er firsårige Thomas S. Monson.

I Danmark er der cirka 4.500 medlemmer fordelt på 22 kirker med hver deres biskop, et tempel og to præsidenter. De to præsidenter sikrer, at alt sker, som profeten Monson i Salt Lake City befaler.
Økonomi Alle medlemmer betaler i overensstemmelse med tiendeloven en tiendedel af sin indkomst til kirken, så vidt de har økonomisk mulighed for det.

Derudover forventes medlemmerne at faste en dag månedligt og donere de opsparede penge til bestemte velgørende formål. Kirken støtter således adskillige humanitære initiativer.
Mission En af årsagerne til at Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den hurtigst voksende religion i verden, er den meget stærke missionstanke. På verdensplan er der knap 53.000 missionærer i gang med at udbrede kendskabet til kirkens lære om Jesus.

En missionsperiode varer mellem 18 måneder og to år. Der er både ældre, gifte par og unge kvinder mellem missionærerne, men hovedparten er unge mænd i begyndelsen af 20erne. Alle mandlige missionærer tiltales ”Ældste”.

Missionærerne uddannes på 17 missionscentre verden over – og Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige missionerer i 162 lande.
Se mormonerne - myte og virkelighed

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvem er Mormonerne?

Ozymandias, publiceret d.07/04 09:39 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem er mormonerne?
Nåh ja og så var kirken ind til 1978 officielt en racistisk kirke..
Del Link

Re: Hvem er Mormonerne?

Dan Madsen, publiceret d.16/04 16:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem er mormonerne?
Lige et par små rettelser: Vi tror ikke at Gud faderen og Jesus har et legeme af kød og blod, men af kød og ben. Og forråd er bestemt ikke kun til brug for dommedag. Det kan også være katastrofer eller som her i Danmark, hvis økonomien er lidt stram. Det gav også overskud til at handle rationelt da, der var konflikt og dermed mangel på visse fødevarer.

¤Ozymandias. Tal du med alle de afrikanere, sydamrikanerer og andre etniciteter, der er medlem af Jesu Kristi kirke om det:)
Del Link

Re: Hvem er Mormonerne?

HBP, publiceret d.17/04 17:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem er mormonerne?
Til Dan Madsen som skrev:

"Ozymandias. Tal du med alle de afrikanere, sydamrikanerer og andre etniciteter, der er medlem af Jesu Kristi kirke om det:)"

Racisme betyder ikke at man nødvendigvis ser ned på ikke-hvide. Racisme betyder at man mener at folk som tilhører en bestemt race, eller har en bestemt hudfarve, er mindreværdige/onde/dårlige - altså at man bedømmer folk på deres race/hudfarve, istedet for at bedømme dem på deres handlinger og holdninger. Og det var præcis det Ozymandias sagde: at mormon-kirken indtil 1978 havde den holdning at folk med en bestemt hudfarve var mindreværdige.
Del Link

Re: Hvem er Mormonerne?

Manuel Vigilius, publiceret d.21/04 15:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem er mormonerne?
En enkelt indvending ift. denne ellers interessante artikel:

Ifm. diskussionen af, om mormonerne hører til i den kristne kirke eller ej, skriver du bl.a.:

'For det første tror de på Jesu kødelige genopstandelse, i modsætning til den traditionelle fortolkning hvor kødets opstandelse forstås symbolsk.'

Jeg ved ikke, hvor du har den oplysning fra, men jeg tror, det vil komme bag på de fleste kristne, at 'kødets opstandelse' skal forstås symbolsk! Jeg er klar over, at der er små lommer af (post)modernistiske teologer og andre, som forstår dette symbolsk, men i den kristne kirke som helhed er det i høj grad et perifert synspunkt - og som en undersøgelse for nylig viste (refereret bl.a. i Kristeligt Dagblad), så tror en stor del af de på verdensplan ekstremt skeptiske danskere endda på netop en kødelig opstandelse.

Det er svært at forestille sig disciplen Thomas stikke sine fingre og hånd ind i hullerne på en 'symbolsk genopstanden krop' - og at det skulle føre til overbevisning og livslang mission for denne overbevisning (som evangelierne fortæller).

Jeg bliver i tvivl, om jeg kan stole på resten af indholdet af den eller altså meget interessante artikel.

Vh Manuel Vigilius
Del Link

ikke den hurtigste voksende religion i verden--ikke i nærheten.

Nick, publiceret d.24/04 03:13 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem er mormonerne?
"I dag er det den hurtigst voksende religion i verden med et medlemstal på godt 13 millioner"

dette er en myte. hørt om islam?
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock