Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Påsken er lidelsens tid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påsken er lidelsens tid

Den form for lidelse, Jesus påtog sig, er den højeste form for lykke, skriver Leif Asmark Jensen. -

- Foto: arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Jesus havde ingen personlig lidelse. Hans lidelse var hans medfølelse, skriver Leif Asmark Jensen, medlem af Hare Krishna

Påsken og specielt Langfredag, hvor Jesus blev korsfæstet, er lidelsens tid.

Det specielle ved Jesus var dog ikke, at han led. Det gør vi alle. Vi er i en lidelsesfyldt verden. Selv om vi tit skubber det fra os og måske nægter det overfor os selv og andre, har vi alle den ene ting til fælles: vi lider.

Sågar i lykkelige øjeblikke nager det et sted i baghovedet, at lykkelige
øjeblikke kun er det – øjeblikke. Vi har svært ved at nyde så meget som et øjeblik med sindsro, for vi ved godt, at snart er øjeblikket ovre, og lidelser venter os: sygdom, smerte, træthed, sult, tørst, uro, angst,
stress, depression, forvirring, kedsomhed, skuffelse, varme, kulde, tørke, oversvømmelse, katastrofer.

Ret beset er vores liv én stor eksistentiel lidelse: vi bliver gamle, syge, og – i særdeleshed – dør. Hvem kan være lykkelige i en verden, hvor kun døden er sikker og kan komme når som helst? Derfor taler Krishna om ”denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse.” (Bg. 8.15).

Annonce
Lidelse er altså ikke forbeholdt Jesus. Trods det kan han ikke have lidt som os almindelige mennesker, for enhver selvrealiseret person ved – og Jesus var mere end bare selvrealiseret – at han slet ikke er materiel, men en evig, åndelig sjæl, der intet har med den fysiske krop og dens lidelser at gøre, og derfor ikke identificerer sig med dem.

Jesu lidelse kan ikke have været, at han fik slået nagler igennem sine hænder og fødder, hang på korset i brændende sol, blev hånet af uvidende mennesker eller var bange for at dø. Det var han langt hævet over. Jesu lidelse var hans medfølelse. Store sjæle har kun én lidelse: de lider ved at se andre lide.

Prahlada Maharaja, en anden stor helgen, sagde i en bøn til Gud: ”Jeg er på ingen måde bange for den materielle tilværelse, for hvor som helst jeg er, er mine tanker helt absorberet i Dine herligheder og aktiviteter. Jeg lider kun på grund af de tåber og slyngler, der har travlt med at lægge planer om at blive materielt lykkelige med deres familier, samfund og nationer. Jeg er simpelthen bekymret for dem ud af kærlighed.” (SB. 7.9.43).

Srila Prabhupada skriver på samme måde: ”En hengiven af Gud er venlig mod alle. Han har ingen fjende. En hengiven i Gudsbevidsthed ved, at kun hengiven tjeneste til Gud kan lindre et menneske fra alle livets problemer. Han har personligt erfaret dette, og derfor ønsker han at sprede denne viden i menneskesamfundet. Historien har mange eksempler på Gudshengivne, der risikerede deres liv for at sprede Gudsbevidsthed. Et yndlingseksempel er Herren Jesus Kristus. Han blev korsfæstet af de ikke-hengivne, og han ofrede sit liv for at sprede Gudsbevidsthed(...) På samme måde er der i Indien mange eksempler som Thakura Haridasa og Prahlada Maharaja. Hvorfor udsatte de sig for sådanne farer? Fordi de ønskede at sprede Gudsbevidsthed, og det er vanskeligt. En Gudsbevidst person ved, at et menneske kun lider, fordi det har glemt sit evige forhold til Gud.” (SB. 7.9.43, kommentar).

Store Gudshengivne som Jesus har ingen personlig lidelse. De lever i et vedvarende kærlighedsforhold til Gud, som giver dem en stadigt voksende følelse af åndelig lykke, der gør dem immune overfor materiel lidelse. Men ud af medfølelse udsætter de sig selv for alle former for farer og lidelse for at hjælpe os andre.

Hvilket budskab har store Gudshengivne som Jesu? ”Kom og lid med os!” For os lyder det paradoksalt.

Men den form for lidelse, personer som Jesus påtager sig – at glemme alt om sig selv og arbejde hårdt og lide for at tilfredsstille Gud og hjælpe andre mennesker til at blive lykkelige ved at genoplive deres forhold til Gud – er ikke blot det største velfærdsarbejde, som nogen kan gøre. Det er også den højeste form for lykke. De ønsker den samme lykke for os, og det er de villige til at lide alt for.

Leif Asmark Jensen
Forfatter, debattør og medlem af Hare Krishna
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis