Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen - Religion vil ikke få betydning i retten til din ven.
- Religion vil ikke få betydning i retten
Jura-studiet er sekulært. Og herefter følger mange års efteruddannelse, før man bliver dommer, skriver Tim Jensen. -
- Scanpix.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Dommere skal dømme i henhold til dansk lov. Det ville hurtigt blive opdaget, hvis de ikke gjorde det, skriver lektor i religionsvidenskab Tim Jensen
Spørgsmål:
Tim Jensen skriver i Dommere kan sagtens holde tro og arbejde adskilt:
"Hvorfor skulle dommere ikke kunne lade være med at blande tro og arbejde? (...) Men husk nu på, at der findes dem, der hævder, at loven primært er rettet mod muslimer, og at det i sig selv gør diskussionen skæv."
Men ikke mere skæv, end Tim selv lægger op til i Religionsguiden:
”Derfor kan det være svært at afgrænse religionen islam til f.eks. forestillinger om Gud, engle, profeter, Dommedag og til rituelle handlinger som bøn, faste og valfart, og derfor kan islam opfattes som en religion, der omfatter ikke kun den enkelte muslims private tro og rituelle praksis, men også samfundets indretning, sådan som det kommer til udtryk i statens lovgivning, politik og økonomi.
Annonce
Et sådant udvidet religionsbegreb er kendt fra mange religioner. Det ligger imidlertid langt fra f.eks. det snævre religionsbegreb, der er bestemt af en kristen, især protestantisk opfattelse. Her er stat og kirke, verdslig lovgivning og kirkeret skarpt adskilte størrelser, og selv om kristen religion i høj grad siges at vedrøre det enkelte menneskes forhold til andre mennesker, er "religion" primært defineret som tilhørende den enkeltes privatsfære, og gudsdyrkelse er derfor også primært den enkeltes sag og noget, der foregår under gudstjenesten i kirken.”
Når islam således er væsensforskellig fra protestantisk kristendom (islam inkluderer samfundets lovgivning, protestantisk kristendom gør ikke), ja så er der selvfølgelig et skævt udgangspunkt i forhold til, hvordan der kan tænkes en påvirkning i en retssal.
Tim Jensen skriver i Dommere kan sagtens holde tro og arbejde adskilt:
"Hvorfor skulle dommere ikke kunne lade være med at blande tro og arbejde? (...) Men husk nu på, at der findes dem, der hævder, at loven primært er rettet mod muslimer, og at det i sig selv gør diskussionen skæv."
Men ikke mere skæv, end Tim selv lægger op til i Religionsguiden:
”Derfor kan det være svært at afgrænse religionen islam til f.eks. forestillinger om Gud, engle, profeter, Dommedag og til rituelle handlinger som bøn, faste og valfart, og derfor kan islam opfattes som en religion, der omfatter ikke kun den enkelte muslims private tro og rituelle praksis, men også samfundets indretning, sådan som det kommer til udtryk i statens lovgivning, politik og økonomi.
Når islam således er væsensforskellig fra protestantisk kristendom (islam inkluderer samfundets lovgivning, protestantisk kristendom gør ikke), ja så er der selvfølgelig et skævt udgangspunkt i forhold til, hvordan der kan tænkes en påvirkning i en retssal.
Man kan så bare undre sig over, at Tim nu helt ser bort fra sin egen religions-lærebog. Hvorfor gør du det?
Peter Christensen
Svar:
1. Læseren har læst forkert, hvad der står angående islam: Der står ikke, at islam er, eller at muslimer er. Der står helt præcist, at islam kan opfattes som og dermed at muslimer kan opfatte islam so oder so og være muslimer på den ene eller anden måde. Islam har ingen essens, altså, i lighed med alle andre religioner.
2. Men selv om vi skulle have at gøre med muslimer, der opfatter islam som f.eks. et sådant altomfattende system, og at sharia skal implementeres på alle niveauer, privat såvel som ikke privat, så er det jo ikke utænkeligt, at det netop ikke er sådanne muslimer, der gennemgår den danske, sekulære juridiske uddannelse og efter mange års senere efteruddannelse måske bliver dommere.
3. Skulle de alligevel være af den slags og samtidig blive dommere, så er jeg fortsat af den overbevisning, at de meget vel slet ikke ville blande tingene sammen, mens de bestred deres embede i Danmark. Hvordan de i øvrigt skulle gøre det, er mig en gåde. De er sat til at dømme i henhold til dansk lov, og man skulle tro, det hurtigt blev opdaget, hvis de ikke gjorde det.
Tim Jensen
Lektor i religionsvidenskab, Syddansk Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: - Religion vil ikke få betydning i retten
Til Tim Jensen som skrev:
"at de meget vel slet ikke ville blande tingene sammen, mens de bestred deres embede i Danmark. Hvordan de i øvrigt skulle gøre det, er mig en gåde. De er sat til at dømme i henhold til dansk lov, og man skulle tro, det hurtigt blev opdaget, hvis de ikke gjorde det."
Nu er en dom jo ikke bare enten eller - det er jo altid en strafferamme istedetfor en enkelt helt præcis defineret straf, og der er også tilfælde hvor skyldsspørgsmålet er tæt på grænsen mellem skyldig og uskyldig, måske man bliver fundet skyldig i byretten (af en religiøs dommer) men uskyldig i landsretten (af en sekulær dommer).
Der er således masser af situationer hvor en religiøs dommer kan straffe anderledes end en sekulær dommer.
Hvis jeg stod anklaget for at have tilsvinet en religion, vil jeg da håbe på at få en sekulær dommer. Men er det virkelig meningen at man skal håbe på at få en bestemt dommer? Burde dommerstanden ikke være homogen?
Når alt det så er sagt, så gætter jeg nu på at det nok mest er et akademisk spørgsmål.
Re: - Religion vil ikke få betydning i retten
Bjørn Holmskjold, publiceret d.02/04 13:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Religion vil ikke få betydning i retten
Med den fortolkning af Gud, som gøres gældende, er det klart retten ikke kan tage denne forståelse alvorligt. Tolkede man derimod Gud på det han skabte, naturens biologiske og psykologiske love, så ville alt være det omvendte. For så vil den tænkning og forståelse, i det samfund, som retten tager sit udgangspunkt i, være den eneste anklagede!
Bjørn Holmskjold
Bjørn Holmskjold
flexblock
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation