Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Lidelsen forsvinder igen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lidelsen forsvinder igen

Hvis man forstår, hvordan ens sind er, bliver man som en Buddha: frygtløs, glad og aktivt medfølende. Disse tre tilstande er ubetingede, skriver Sofie Frei. -

- Foto: sxc.hu

Kommenter Hold mig opdateret

Lidelsen kan være fuld af mening. Det handler om at håndtere den konstruktivt, skriver buddhist Sofie Frei

Hvad er lidelse, og hvordan kan man forholde sig til den? Inden for buddhismen mener man, at årsagen til lidelse er, at vi ikke kender vores eget sind, og at vi derfor leder udenfor os selv efter varig lykke. Man ser derfor ikke lidelsen som noget personligt, men som noget, der sker for alle. Man prøver at lære af de oplevelser man har, og at bruge dem til at gavne andre og sig selv.

Det, vi normalt forbinder med lidelse, er nok for de fleste den helt grove lidelse, som for eksempel at miste én man holder af, blive alvorligt syg, eller at blive udsat for uheld eller katastrofer af forskellig art.

Men hvis vi ser lidt nærmere på vores liv, lægger vi mærke til, at der er en mere subtil lidelse forbundet med de fleste af de ting, vi oplever. Denne mindre åbenlyse form for lidelse er forbundet med, at vi som mennesker hele tiden ønsker at opleve lykke og undgå lidelse.

Ønsket om at opnå lykke og undgå lidelse er helt grundlæggende, og det ligger meget stærkt i os og motiverer os til at gøre alt, hvad vi gør. Det er selvfølgelig helt naturligt at ønske at opnå lykke, og det skal man heller ikke holde op med.

Annonce
Mer’ vil ha’ mer’
Problemet er bare, at det, vi søger lykke i, ikke kan give os varig tilfredsstillelse. Og det er netop her, lidelsen opstår. Lige så snart vi har opnået det, vi regnede med kunne gøre os lykkelige – den helt rigtige lejlighed, den dejlige nye kæreste, eller bare sommer og solskin – så ændrer betingelserne sig. Ens begær efter nye ting og dejlige tilstande blev ikke helt tilfredsstillet, og man ønsker sig noget nyt eller mere. Eller man mister noget af det, man havde opnået, eller måske viste det nye job sig ikke lige at være lykken.

Dette er et af hovedelementerne i, hvad der i buddhismen kaldes ’den betingede eksistens'. Det kaldes sådan, fordi man er afhængig af betingelser udenfor én selv for at være lykkelig. Denne konstante stræben efter noget og skubben noget andet væk, kan de fleste af os nok genkende fra vores eget liv. Men betyder det så at hele vores verden og vores liv består udelukkende af lidelse?

Og hvad med den lykke, vi trods alt oplever en gang imellem, er den ikke noget værd? Pointen her er selvfølgelig ikke, at vi skal blive deprimerede og opgive alt, men at vi i stedet indser, at de betingelser vi har også vil forsvinde igen, og at vi derfor ikke kan regne med dem til evig tid.

Dette betyder, at man kan nyde de gode oplevelser, mens de er der, og glæde sig over, at de dårlige oplevelser ikke varer for evigt. Samtidigt mener man i buddhismen, at der også findes en tilstand uden lidelse, nemlig den tilstand, som Buddha opnåede for ca. 2500 år siden, og som mange har opnået siden.

En tilstand uden lidelse
Buddhatilstanden er ikke noget særlig eksotisk eller fremmed for os selv - den handler nemlig om at lære sit eget sind at kende. Man kigger på den bevidsthed i os, der har evnen til at opleve lykke og som erfarer alle de skiftende tilstande, og ikke på de skiftende tilstande, der kommer og går. Den bevidsthed, eller det sind, der oplever alle disse ting, ser man som værende mere fantastisk i sig selv, end de betingede lykketilstande man måtte opleve.

Og hvis man forstår, hvordan ens sind er, bliver man som en Buddha, nemlig frygtløs, glad og aktivt medfølende. Disse tre tilstande, som en Buddha oplever, er ubetingede, fordi de ikke har nogen årsag. Den glæde og lidelse, som vi normalt oplever, er baseret på betingelser.

Sindet indeholder allerede alle gode kvaliteter, men vi er bare ikke klar over det, fordi vi hele tiden tror, at vi skal søge lykke udenfor os selv. Så faktisk har vi alle sammen allerede potentialet for at opnå varig lykke. Vi har bare kigget det forkerte sted hen.

Håndter lidelsen konstruktivt
Denne tilstand kommer selvfølgelig ikke helt af sig selv. Så mens vi øver os i at lære vores sind at kende (ved meditation osv.), er det også nyttigt at vide, hvordan man kan håndtere ens egen og andres lidelse på en konstruktiv måde. Erfaringen af, at den lidelse man oplever lige nu ikke er noget virkeligt og varigt, men at den forsvinder igen, er gavnlig, hvis man selv har problemer og lider.

Hvis man forstår dette, giver det mere rum og overskud i situationen, og man behøver ikke at tage lidelsen helt så alvorligt. Man kan sige til sig selv: Den var der ikke før, og den varer heller ikke evigt, så hvorfor skal jeg tage mig af den nu? Man kan også bruge oplevelsen til at forstå, at lidelse er noget, der opstår hos enhver, og fokusere mere på at hjælpe andre i lignende situationer.

Hvis man selv lige har været igennem en svær tid, kan man være til meget mere nytte for andre, der oplever det samme, end hvis man ikke havde den erfaring at trække på. Så hvis man lærer at bruge den fornuftigt, er lidelsen ikke nødvendigvis en dårlig ting. I stedet for at blive deprimeret og gemme sig væk, kan man lære ikke at tage sig selv så alvorligt og glæde sig over erfaringer, der kan bruges til at hjælpe andre.

Sofie Frei er stud.mag. og praktiserende buddhist
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock