At Lenin fik helgen-agtig status var et stort paradoks, da han var indædt modstander af religion.

- En sådan persondyrkelse var i strid med den kommunistiske ideologi, men ved konstant at ophøje Lenin og minde befolkningen om, at han var hovedmanden bag revolutionen, berettigede styret sin magt. I perioden 1924-1926 blev Lenin udråbt som ufejlbarlig, og denne ufejlbarlighed blev overført på Sovjetunionen selv og de efterfølgende ledere, siger Odin Rasmussen.

Lenin-kult
Lenin-dyrkelsen gav sig til udtryk på mange semi-religiøse måder:

- Lenin, og dermed den kommunistiske ideologi, fik mytologisk karakter, og man indførte ’Lenin-hjørner’, som var en slags biblioteker med røde vægge, hvor man kunne sidde og studere den marxistiske ideologi og fordybe sig, fortæller Odin Rasmussen.

I disse Lenin-hjørner kunne man sidde i ro og hengive sig til studier af de marxistiske ’hellige’ skrifter. Rummene var beklædt med portrætter og buster af Lenin som nærmest fungerede som en slags ikoner, altså hellige afbildninger, der normalt bruges i den ortodokse kirke og som var meget brugt i private russiske hjem før revolutionen.

Lenin-hjørnerne erstattede dermed de små husaltre, som russerne før havde derhjemme. Portrætter og buster af Lenin var i øvrigt noget man så overalt i det offentlige rum.

Lenins Mausoleum
Efter Lenins død valfartede folk til hans mausoleum i Moskva, hvor hans balsamerede lig ligger til offentlig skue.

Der kan være flere grunde til hans balsamering. Ifølge gammel russisk folketro kunne en uforgængelig krop været et bevis på, at den afdøde var en helgen. Rester af en helgens legeme eller ejendele blev i den ortodokse kirke brugt som relikvier, og man mente, at de havde en undergørende virkning.

Skikken med at balsamere kendes desuden fra det gamle Ægypten, hvor man balsamerede konger i den tro, at de dermed kunne leve videre efter døden.

Lenins uforgængelighed var under alle omstændigheder medvirkende til, at kulten omkring ham blev styrket.