Ester Mark |
20. april 2009
Hvad er egentlig forskellen på hijab, abaya, jilbab, niqab og burka? Se hvordan de forskellige tørklæder ser ud
Det muslimske tørklæde er en fællesnævner, der dækker over flere forskellige udformninger og modeudtryk, der alle har deres eget navn.
Der skelnes således eksempelvis mellem Irans sorte chador, der bogstaveligt betyder ”telt”, det usbekiske paranja, som er vævet af hestehår og den almindelige hijab, som muslimske kvinder verden over bærer for at dække deres hår.
En oversigt over den muslimske beklædning
Tørklædet bruges ofte som fællesbetegnelse for forskellige slags beklædningsgenstande, der skal dække håret, kroppen og ansigtet. Fortolkningen af hvor meget af kroppen, en muslimsk kvinde bør tildække, varierer meget såvel geografisk som kulturelt - og mulighederne er mange:
hijab – er et tørklæde, der dækker håret, men lader ansigtet være frit. Det er den mest udbredte beklædningsgenstand, og den forbindes med ære, beskedenhed og moral. Man kan købe hijab i alle tænkelige farver og mønstre, og den kan bindes på mange mere eller mindre kunstfærdige måder.
abaya – er en lang løs kjole, der er en del af den arabiske mode, som også er meget moderne i vestlige samfund. Den traditionelle abaya er sort, men de fås i mange farver, stoffer og mønstre. En abaya bæres sammen med en hijab eller en niqab.
paranja – er en usbekisk variation over abaya og hijab, som både dækker krop og hår. Paranja’en er vævet af hestehår og er derfor meget tung at bære.
chador – er en iransk variation over abaya og hijab og er således ét stykke stof, der på samme tid dækker hår og krop. En chador har ingen åbninger til hænder, men holdes lukket af hænderne, eller ved at vikle enderne omkring taljen. Efter den iranske revolution i 1979 begyndte chador’en at blive båret over en hijab.
niqab – er et tørklæde, der kun viser øjnene. Niqab’en er mest udbredt i de arabiske lande og til dels i Storbritannien. Også niqab’en fås i forskellig stil, men især to typer er fremtrædende.
Den første er ”halv niqab”, som, ud over øjnene, lader et stykke af panden være udækket.
Den anden er ”fuld niqab” (eller ”gulf-style naqab”), som dækker hele ansigtet undtagen øjnene. Den består typisk af et bånd, der bindes rundt om panden, samt et længere stykke stof, der dækker ansigt og hår, så kun en sprække til øjnene er fri.
jilbab – er en højhalset, løs klædningsgenstand, der dækker arme og ben. En jilbab bæres ligesom abaya’en sammen med en hijab eller en niqab.
burka - er en ikke-gennemsigtigt altdækkende klædningsgenstand, båret af mange muslimske kvinder hovedsagligt i Afghanistan. Burka’en er en slags udvidet niqab, der ligeledes dækker øjnene, typisk med et lille netgardin.
SE OGSÅ BILLEDSERIE:
Kan du kende forskel på muslimske slør?Muslimske kvinder der bærer burka gør det på grund af en streng fortolkning af hijab. Under Taliban-styret i Afghanistan måtte en kvinde ikke vise sig offentligt uden at være iført en burka.
Muslimske tørklæder følger modenMuslimsk påklædning handler ikke kun om at signalere et religiøst tilhørsforhold, det handler også om modestrømme.
- Lige nu er det for eksempel en trend at binde tørklædet, så det sidder højt oppe på baghovedet ved at lægge et ekstra tørklæde indenunder, siger kultursociolog
Connie Carøe Christiansen fra Roskilde Universitetscenter, der har studeret islamisk mode i det københavnske bybillede.
Kreativiteten er stor, og der eksperimenteres for at finde den mest klædelige måde at binde tørklædet på. Og i tørklæde-moden handler det ofte om lag på lag.
Tørklædet som urban subkulturDet diskuteres ofte, hvorvidt det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende eller ej. Når unge kvinder i vestlige samfund vælger at bære slør, handler det mere om aktivt at skabe nye urbane subkulturer end om oldgamle traditioner, ifølge
Edda Manga, der er idéhistoriker ved Uppsala Universitet.
- Det er meget sjældent, at moderne kvinders brug af slør er udtryk for en passiv og ureflekteret efterleven af traditioner, siger hun.
Ifølge Edda Manga kan tørklædet forstås som udtryk for en særegen identitet. Og hun mener, tørklædet har tendens til at være vigtigere for minoriteter i samfund, hvor tørklædebrug ikke er så udbredt, end for folk i samfund, hvor brug af tørklæde er det normale.
- Sløret (tørklædet, red.) kan også være en måde at tiltage sig retten til at være anderledes over for en homogeniserende magt, understreger Edda Manga med en henvisning til den postkoloniale feminist og kunstner
Trinh Minh-ha.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk