Hele ideen om en 'bevidst genfødt' (på tibetansk en tulku) og tankegangen om en levende bodhisattva (person eller guddom med buddha-status, der vælger at lade sig inkarnere for at hjælpe andre), der vender tilbage for at videreføre arbejdet, forudsætter naturligvis, at man accepterer sådanne spilleregler, og sådanne kan i realiteten bøjes efter politisk interesse.

Hvem er det, der 'genkender' og giver beføjelser til de religiøse autoriteter? Hvilken magt tillægges de? Kinesiske myndigheder og tibetanere har flere gange været i strid om sådanne spørgsmål, ligesom det også er velkendt indenfor tibetansk buddhistiske grupper, at konflikt om 'arvefølge' også er et spørgsmål om politik.

Mange tibetanere insisterer på, at den nuværende 14. Dalai Lama bibeholdes som øverste skikkelse, og som vil acceptere enhver handling, han måtte lægge navn til. Disse vil naturligvis være prisgivet, når hans næste genfødsel engang skal genkendes og indsættes. Hvem finder den rigtige, med hvilke kriterier?

Andre lægger op til en mere kritisk holdning, og ser gerne en
mere aktiv og kritisk politisk udmelding fra Dalai Lama og hans hof.
Om han bliver 'fundet' i det nuværende Dharamsala i Indien eller andre regioner i Himalaya, vil nok ikke få væsentlig betydning.

Det kunne dog godt tænkes, hvis han bliver 'fundet' f.eks. i USA. Der vil helt sikkert blive splid og konflikt blandt flere grupper og repræsentanter, hvis man insisterer på, at Dalai Lama f.eks. er hvid eller sort, født og opvokset i en amerikansk sydstatslandsby.

Venlig hilsen
Jørn Borup
Lektor i Religionsvidenskab, Aarhus Universitet