Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

KonfirmationMin søn er ked af, at søsteren ikke vil med til konfirmationen, da det er en vigtig dag i hans liv, skriver en læser. -

- Foto: Leif Tuxen.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ved en konfirmation vil der være mulighed for at drikke alkohol. Og det mener mange muslimer er en synd, skriver indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh til en bekymret mor

Spørgsmål:

Jeg har en datter, der har konverteret til islam. Mit store
spørgsmål er, at hun har en lillebror, der skal konfirmeres. Min datter
nægte at fejre dagen med sin bror - hun siger, at profeten Mohammed siger, at man ikke må deltage.

Men hendes lillebror, som har muslimske klassekammerater
siger, at man må godt deltage, men ikke røre spiritus. Så vi er lidt
forvirrende; hvem har ret? Min søn er ked af, at søsteren ikke vil deltage, da det er en vigtig dag i hans liv.

Med venlig hilsen
Annette Johansen

Svar:

Kære ven,
Tak for dit spørgsmål. Jeg har fuld forståelse for dine bekymringer samt
forundringen over situationen. Man kan sige, at ved en konfirmation er der normalt god grund til, at man fester og hygger sig sammen. Uden tvivl vil der også være frihed og mulighed for at drikke alkohol, danse og ryge. Og det er der, kæden hopper af hos vores muslimske venner! Jeg har faktisk i flere kapitler behandlet netop denne problematik i min nye bog: Islam og kristendom, ligheder og forskelle, ProRex-forlag.

Annonce
Problemet er blandt andet, at alkohol er et emne, der virkelig deler vandene i islam. Nogle mener, at man bør holde sig helt væk fra enhver form for alkohol og andre rusmidler. Andre mener, at man kan omgås det med måde, og atter andre sætter slet ingen grænser. Mange steder er det forbudt at handle med alkohol, andre steder kan man købe alt, hvad hjertet begærer.

Dobbeltmoralen trives glimrende i mange af de muslimske lande, der forbyder alkohol, men producerer hash, opium og khat i store mængder, både til eksport og til eget brug.

Af flere af Koranens vers kan man se, at alkohol og beruselse må have været et velkendt problem også på Muhammeds tid. For eksempel siger Koranen: ”I, der tror! Gå ikke til bøn, når I er berusede, uden at vide, hvad I siger!” (Sura 4:43). Den siger ligeledes, at vin (og hasardspil)blot vil så fjendskab mellem muslimerne og holde dem borte fra bønnen (sura 5:90-91).

Koranen kalder drik af vin for en alvorlig synd, men anerkender dog
samtidig dens værdi: ”De spørger dig om vin og hasardspil. Sig: ’Ved begge dele er der alvorlig synd, men også nytte for menneskene.’”

Muhammed forbød selv handel med alkohol (Bukhari 1.8.449; 3.34.297), og han foreskrev, at man straffede dem, der drak vin, med pisk de to første gange, de blev taget i det og derefter med dødsstraf (Abu-Dawud 33.4467). En anden hadith (Abu-Dawud 33.4469) siger, at man fik pisk tre gange og først dødsstraf ved den fjerde forseelse.

Om tobak og dans er tilladt eller forbudt, har muslimske lærde også
diskuteret i årevis, men man har ikke kunnet enes om andet end at erklære det for makruh (uønskværdigt). Kun wahabierne har erklæret tobak for helt haram (forbudt).


Med venlig hilsen
Massoud Fouroozandeh
Indvandrerpræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Skeptikeren, publiceret d.23/04 07:11 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
Et klassisk eksempel på hvordan overflødig overtro kan ødelægge og splitte familier. Sørgeligt at vi stadig bærer rundt på den slags nedarvede byrder (om det så er kristendom, islam, hinduisme eller asatro).

/Jakob H. Heidelberg
http://skepticisme.dk
Del Link

Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Godtså, publiceret d.23/04 07:55 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
Prøv at se, hvad Bibelen siger om dette Første Korinther 6:


Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig.

Og.

1. Kor. 10:

Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. v24 Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre.


Og.

Kolossenserbrevet 2:

Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. v17 Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.

Og.

Romerbrevet 14:

Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. v14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. v15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. v16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. v17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. v18 Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. v19 Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. v20 Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. v21 Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. v22 Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. v23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd.

God kontirmation og god fest!

Håber i kan bruge disse skriftsteder til at enes og mødes i kærlighed og fred!

Til sønnens og Guds glæde. - Og til gavn og glæde for hele familien.
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Monrovia, publiceret d.23/04 09:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
Artiklen kan læses her:

http://www.religion.dk/artikel/320979:Spoerg-om-islam--Muslimsk-pige-vil-ikke-fejre-lillebrors-konfirmation
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Simon2, publiceret d.23/04 10:07 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation



"Håber i kan bruge disse skriftsteder til at enes og mødes i kærlighed og fred!".

- Hvad skulle disse nytte?

En dreng, hvis søster er konverteret til islam, er ked af at søsteren ikke vil deltage og fejre hans konformation. En forælder stiller derfor en række spørgsmål, hvor svaret peger i retning af stridigheder omk. alkohol ved festlige lejligheder...

Søsteren kunne jo sagtens, som eksempelvis AA'ere jo gør det, deltage og fejre broders konfirmation uden at røre alkohol, men fravælger altså at medvirke til sin brors dag.
Forudsat dette overhovedet har at gøre med alkohol, må hun således enten have en ufattelig dårlig selvdisciplin - hvilket så kunne forklare hvorfor hun søgte så stringent et sæt leveregler omkring sit liv, - eller også, påkalder hun sig elementært opmærksomheden der egentlig tilkom lillebror. Endelig kan hun ha' læst sin koran som en vis herre læser biblen, men uanset må problemet jo isoleres til konsekvenser i forbindelse med til- og fravalg søsteren traf, ja dvs. i den udstrækning man som familie kan lære at acceptere, at et tæt familiemedlem opfører sig så nidkært.

For tydeligvis lever mange muslimer jo fint både med og uden alkohol, og har vist forøvrigt et ret afslappet forhold til deres religion, hvilket jo også kunne blive hendes syn med tiden. Brormand må leve uden søster til konfirmationen, ingen vej uden om den sag. Det overlever han da - og bløder hun op senere, vil hun sikkert undskylde, og så er den potte ude af verden.

mvh
Simon
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

gator, publiceret d.23/04 11:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
Hvorfor ikke blot acceptere, at pigen er en god muslim, hvis hjerne er inficeret med det muslimske memeplex, der styrer hendes adfærd fuldt ud.

Alkoholproblemet er selvfølgelig en skinforklaring, der skal tilsløre den egentlige begrundelse, som findes i meme nr. 21 og 22:


"21). En muslim må ikke indgå venskab med en vantro.

En muslim må gerne foregive at være en ven, men i sit hjerte må han aldrig være ægte ven med en ikke-muslim. Dette er en af de bedste beskyttelser islam har til at forhindre at muslimer forlader deres tro.

I alle andre religioner (undtagen islam) sker konverteringer til en ny religion fordi en ven har introduceret den pågældende. Denne regel forhindrer på effektiv måde dette.

Dette meme forhindrer ganske effektivt konkurrence fra andre memeplexer.

22). Koranen tilråder anvendelse af løgn og forstillelse over for vantro.

Muhammad instruerede en af sine følgesvende om at lyve (i forbindelse med en ordre om at snigmyrde en af Muhammads fjender). Princippet er ganske klart: Hvis det hjælper islam er det i orden at lyve over for ikke-muslimer.

Dette princip har på fremragende vis tjent til fremme af islamiske mål gennem historien. Og det tjener stadig disse mål i dag. Der er mange eksempler på, at islamiske ledere siger et når de udtaler sig på engelsk i den vestlige presse og det stik modsatte til deres egne på arabisk nogle få dage senere.

At vildlede og forvirre fjenden er altid nyttigt i krig og islam er i krig med den ikke-muslimske verden indtil hele verden er underlagt og følger sharia. Samtlige ikke-muslimer der lever i ikke-muslimske stater er islams fjender. Det er derfor acceptabelt at vildlede og forvirre vesterlændinge. Dette tilrådes endog hvis det kan fremme islams mål om at sprede islam.

Og derved opstår det besynderlige fænomen som omtales af Steven Emerson i ”Terrorister iblandt os”, med humanitære organisationer i USA som angiveligt indsamlede bidrag til forældreløse, men som i virkeligheden sendte pengene til organisationer der var aktivt engageret i drab på vantro i Vesten.

Som det siges i Koranen: ”Krig er bedrag”. Dette meme giver islam en enorm fordel over for memeplexer som opfordrer til altid at være sandfærdig."

Det som egentligt er på færde her er den ulykkelige situation som opstår når medlemmer af en familie er inficeret med forskellige memeplexer.

Det kristne memeplex fordrer, at dåben bliver bekræftet med den såkaldte "konfirmation", der tvinger den pågældende til at beskæftige sig med den kristne religion (konfirmationsforberedelse) hvorved memeplexet forstærkes i den pågældendes bevidsthed.

Ifølge Martin Luther er islams Gud Djævelen og denne tro indebærer en fornægtelse af Kristus og den treenige Gud. Men islam ses ikke som en "hedensk" eller "ikke-kristen" religion, men som et kristent kætteri.

Dette fremgår af folkekirkens bekendelsesskrift, Den augsburgske bekendelse, der i første artikel nævner islam som et kristent "kætteri", altså som en afsporet udgave, en forvrængning af det kristne budskab, der indebærer en fornægtelse af troen på Kristus genopstandelse og den treenige Gud.

Islams syn på kristendommen er næsten det samme. En forvrænget, forvansket og falsk udgave af islam og en misforståelse af den eneste sande Guds væsen. Det er muslimens pligt at forsøge at omvende kristne til den rette tro ved at invitere til islam. Afslås invitationen og har islam magt dertil, bør den kristne tildeles en status som dhimmi - muslimernes underdanige slave - og betale en særlig skat "jizya" for at få lov til fortsat at dyrke sin falske version af islam. Afviser den kristne begge dele, og har muslimerne magt dertil, bør den kristne slås ihjel.

At invitere en muslim til konfirmationsfest må derfor opleves som en uhørt stor provokation, som kræver forsvar af islam. At nægte at deltage i broderens konfirmationsfest er derfor udtryk for den mildest mulige reaktion. Det løgnagtige påskud omkring alkohol anvendes for at sløre de egentlige motiver, som nævnt ovenfor, idet islam ikke kan være tjent med, at de markante forskelle mellem islam og kristendom træder alt for tydeligt frem og giver anledning til en mere dybteborende konfrontation.

Det man glemmer er, at de religiøse forpligtelser kommer før enhver biologisk/familiemæssig forpligtelse og derfor er sådanne konflikter i religiøst splittede familier uundgåelige og mest markante når islam er på spil.

Samme problemstilling optræder i familier hvor et af medlemmerne tilhører den kristendomsinspirerede sekt Jehovas Vidner, der også kræver ubetinget lydighed over for dens særegne dogmer, hvilket har splittet mange familier.

Der er ingen løsning på konflikter af den art. Som moderne kristne må konfirmanden og hans kristne familiemedlemmer tilgive og bede for storesøsters fortabte sjæl og håbe på et Guds mirakel, så hun atter finder vejen tilbage til kristendommen.

Eller de bør træde ud af Koranens og Bibelens skygge og begynde at tænke selvstændigt over tilværelsens grundvilkår og lede efter de svar som både tilfredsstiller deres følelser og forstand.

Hilsen Gator alias Ipso Facto
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Braunberg, publiceret d.23/04 12:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
citat:
En muslim må ikke indgå venskab med en vantro.





http://onlinedebat.religion.dk/showflat.php?Cat=&Board=TV&Number=47133&Searchpage=1&Main=47108&Words=+Braunberg&topic=&Search=true#Post47133


To ting:

De ting, der står i Bibelen og i Koranen skal fortolkes og ses i den sammenhæng, hvor de er skrevet.

Selv efter denne proces er foretaget, vil det endelige valg altid være op til den enkelte.
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

gator, publiceret d.23/04 14:00 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
Det er praktisk taget umuligt at fortolke sig bort fra de principielle forskelle der findes mellem islams hellige tekster og kristendommens.

I islam er fortolkningerne endelig fastlagt af de retslærde (ulema) for omkring et årtusinde siden, og i de fire førende sunni muslimske retsskoler er der enighed om, at disse gamle fortolkninger ikke kan omfortolkes (porten til "ijtihad" (nyfortolkning) blev dengang lukket fast i og er ikke siden genåbnet).

Fortolkningsprincippet abrogering forhindrer også, at de tidlige fredelige og forsonende passager i Koranen vægtes højere end de senere uforsonlige og krigeriske.

Endelig tilkommer det ikke de menige muslimer at fortolke de hellige skrifter, og de ulema og andre muslimske tænkere som har forsøgt sig med nyfortolkning er det alle gået ilde i et tidsrum der strækker sig over et årtusinde.

I princippet er sådanne nyfortolkninger udtryk for apostasi, altså frafald fra det sande islam. Derfor forfølges mange muslimer som tilhører de mindre muslimske sekter af muslimerne i Main Stream islam.

Selv mellem de to islamiske hovedretninger, shia og sunni muslimer, hersker der dødeligt had med sekterisk vold og mange anser shia muslimer som apostater og vice versa.

Det er således ikke nok at sige, at tingene skal fortolkes i den sammenhæng, hvor de er skrevet. Sammenhængen er Koranen, som Allahs endegyldige og evigt sande befaling til menneskene om hvordan de skal leve deres liv og danne samfund, samt profetens Sunnah der anvendes som udfyldning såfremt en sura ikke dækker et bestemt tema eller ikke tilstrækkeligt tydeligt giver handlingsforskrifter, der kan anvendes i den muslimske lov, sharia.

I princippet kan man selvfølgelig godt omfortolke islam så den bliver kompatibel med både kristendommen og med demokratiet, men hvad hjælper det, når de pågældende personer blot bliver betragtet som apostater og forfølges af muslimerne i Main Stream islam? Eller de anses som forkæmpere for islam der blot spreder religiøs løgn for at forvirre de vantro.

Derfor findes der kun et islam, som er den tro mere end 85% af alle muslimer har. Forskellene optræder ikke på det teologiske/ideologiske plan, men på det empiriske, idet mange muslimer ikke lever op til alle de fordringer de stilles, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at sharia ikke alle steder er implementeret fuldt ud i de islamiske stater og findes i strengere og mindre strenge udgaver. Her gør en vis pragmatisme sig gældende, men den giver sig ikke udslag i etableringen af en radikal ny form for islam.

Dette udtrykker historikeren og islam forskeren Bat Ye'or ganske kort og rammende i et interview fra 2005, hvor hun bliver stillet følgende spørgsmål:

citat:

Question: "Daniel Pipes' slogan is "Fundamentalist Islam is the enemy; moderate Islam is the solution." But do you think there is hope for change?"

Answer: "I know moderate and brilliant Muslims, but I do not know of a school of thought, represented by teaching and publications, followed by millions of Muslims, called "moderate Islam."

(Min oversættelse:)

Spørgsmål: "Daniel Pipes motto er "fundamentalistisk islam er fjenden; moderat islam er løsningen." Men tror du, at der er håb om forandringer?"

Svar: "Jeg kender moderate og fremragende muslimer, men jeg har intet kendskab til en religiøs eller ideologisk institution (bogstaveligt "en skole der repræsenterer tanker") som tilbyder undervisning og udgiver publikationer, og som har tilslutning hos millioner af muslimer, som kaldes "moderat islam."

(Kilde: The Dallas Morning News, 18. juni 2005).

Citat slut.

Bat Ye´or formår at skille det metafysiske niveau fra det empiriske, hvilket alt for mange magisk tænkende vesterlændinge og muslimer desværre ikke formår. Der eksisterer kun ét islam i to nært beslægtede varianter: sunni og shia islam, hvis vi ser bort fra de mindre islamiske sekter der næsten overalt i islam forfølges.

Situationen i kristendommen er radikalt anderledes. Dels fordi den ikke er en lovreligion og dels fordi dens hellige skrifter er skrevet af fejlbarlige mennesker og således ikke er udtryk for Gud endegyldige og uforanderlige befaling til menneskene.

Kristendommen tager overhovedet ikke stilling til hvordan vi bør indrette vores samfund fordi religion og politik er skarpt adskilt fra hinanden i Jesu forkyndelse.

Derfor har kristendommen, efter i en længere periode at være udskejet i politisk magtmisbrug, efter at være frataget politisk magt kunnet forliges med en demokratisk samfundsorden uden de store problemer.

Kristendommen stiller krav til den enkelte som han skal opfylde på egne vegne og ikke at hensyn til andre eller samfundet, og dens radikale fordringer i Bjergprædikenen betyder, at der umuligt kan indrettes et samfund som bygger på Jesu antiteser.

Når kristendommen tager sig selv alvorligt indeholder den en pligt til den troende om at adskille politik og religion, mens det er en pligt for muslimen ikke at foretage en sådan adskillelse, idet religion og politik er et og det samme i islam.

Disse (og andre væsentlige) forskelle har blandt andet ført til, at der nu officielt findes mere end 32.000 forskellige kristne trossamfund som hver især fortolker de hellige skrifter mere eller mindre forskelligt. Derudover findes der kristendomsinspirerede sekter, som f.eks. Jehovas Vidner, hvis dogmer afviger så meget, at man ikke henregner dem til gruppen af kristne sekter.

Det endelige valg er selvfølgelig altid op til den enkelte, men hvis vedkommende forlods er bibragt den opfattelse, at svaret skal findes inden for et eller andet religiøst paradigme, så begrænser dette vilkår på forhånd hvilke mulige svar der kan anses for meningsfulde eller sande.

Menneskets eksistentielle situation er den, at vi altid står på valgets afstand af tilværelsen og der er ingen tvingende grunde til at vælge en teistisk fortolkning/forklaring frem for en ateistisk eller agnostisk.

Religion er ikke udtryk for et rationelt valg mellem forskellige muligheder, men netop udtryk for et irrationelt valg som går hinsendes enhver rationalitet og fornuft.

Hilsen

Gator alias Ipso Facto
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Simon2, publiceret d.23/04 15:08 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation



Hej du..

"Hvorfor ikke blot acceptere, at pigen er en god muslim, hvis hjerne er inficeret med det muslimske memeplex, der styrer hendes adfærd fuldt ud".

- Fordi det ikke er en slutning du kan drage udfra spørgsmål og svar - en "god muslim" ku' m.a.o. også indebære et andet adfærdsmønster end din konspirationsteori.

"Der er ingen løsning på konflikter af den art. Som moderne kristne må konfirmanden og hans kristne familiemedlemmer tilgive og bede for storesøsters fortabte sjæl og håbe på et Guds mirakel".

- Ej heller den 13-14-årige dreng og dennes fam. har vi grund til at tilføre en sådan pietet. Sandsynligheden for, at drengen og fam. elsker søs og bare er ked af den højst besynderlige adfærd der pludselig indtager pladsen fra et ellers tillidsvækkende forhold, indeholder måske en mere tillidsvækkende forklaring på de problemer der kan afstedkomme, når fam. eller de man ellers troende man kendte, pludselig begynder at pludre på kaudervælsk og opfører en sand krigsdans stik imod alle forventninger, ik'?

Men man ku' selvfølgelig også rette henvendelse til samtlige ambassadører med en moralsk henvisning til bibelske dogmer samt andet forhistorisk arvegods? ;-)

Ærlig talt har jeg mere tillid til, at den stakkels gut (brormand), ikke fatter en kineser af søs og måske tror kasketten er lettet. Men om ikke så længe ser vi sandsynligvis et par extra rafinerede konspirationsteorier fra det solide hold af overtroende her på debatten. Måske vores egen Verner ligefrem er leveringsdygtig med en ufo-historie og nylig bortførsler og genleverede unge piger, som ditto forventes at blive indskrevet som en sandsynlig forklaring den stakkels familie ku' grunde lidt over?

mvh
Simon
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Mai, publiceret d.23/04 15:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation
Gator.

Du skriver at du gerne vil provokere os til at tænke selvstændigt, for mig er dit indlæg dog mere et udtryk for et ønske om at manipulere med vores tankegang.

Der er så meget i dit indlæg som du fremlægger som fakta. Disse har dog ikke sit afsæt i hverken Biblen eller Quaranen og derfor tillader jeg mit at korrigere på noget af alt det du skriver

1. Kristne er IKKE vantro iflg. Quaranen men tilhøre Guds udvalgte da de er "Bogens folk", hvilket gælder de monoteistiske religioner der bekender sig til Biblen.

2. Profeten Mohammed havde adskillige venner som var både kristne og jøder og han deltog gerne i deres religiøse højtider og traditioner.

3. Konfirmation er en kulturel tradition og nævnes intetsteds i Biblen og konfirmationen er ikke afgørende for om vi er kristne eller ej. Det er kun dåben, der har denne betydning iflg. den kristne tro/Biblen.

4.Vi mennesker elsker at diskutere ting der "fylder meget" i vores liv og dette gælder naturligvis også vores religion, men hverken den kristne eller islamiske tro påbyder sine medlemmer at omvende andre.



Jeg deltager gerne i mine muslimske venners traditoner og religiøse højtider og de i mine. To af mit barns faddere ved dåben er troende muslimer og hverken min præst eller deres imam mente at dette var uforeneligt, da såvel den kristne som den muslimske religion bygger på troen på den samme Gud og sågar har de selv samme profeter - bortset fra Jesus og Mohammed. Det er slet ikke så svært med religiøssameksistens som visse forsøger at gøre det til.
Del Link

Re: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation

Simon2, publiceret d.23/04 15:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimsk pige vil ikke fejre lillebrors konfirmation



Hej...

"To af mit barns faddere ved dåben er troende muslimer og hverken min præst eller deres imam mente at dette var uforeneligt, da såvel den kristne som den muslimske religion bygger på troen på den samme Gud".

- Man kan vel heller ikke rende rundt og spørge præster til råds om hvem der skal inviteres til dåb, konformationer osv. Men inviterer vel dem der står fam. nær, og det kan jo være folk fra andre trossamfund, måske ligefrem ikke-troende osv. Jeg har selv tilgode at møde så religiøse fanatikere, at det at hylde mennesker man kærer sig om, ikke går an under henvisning til uens religiøs tro. De skal vel nok findes (hvis man leder tilstrækkeligt), men problemet ér og blir vel deres - m.m. det måske lige er en bror/søster, men selv dét må man vel ku' leve med.

"Det er slet ikke så svært med religiøssameksistens som visse forsøger at gøre det til".

- Bingo! Noget (religiøst troende) mennesker i et sekulært samfund, måske burde tænke lidt nærmere over...;-)

mvh
Simon
Del Link
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock