Musikere verden over kæmper mod religiøse magter

Som med hensyn til Taleban er det tanken om, at man som menneske ikke må skabe eller udøve noget, som kun tilkommer Gud, der er årsag til forbudet af musik. Desuden forbindes musik ofte med noget, der har med fest at gøre, hvilket også er forbudt ifølge denne religiøse udlægning.

- Det er i den muslimske verden, vi oplever de mest barske overgreb, men kigger vi tilbage i historien, har kristne missioner i kolonitiden også gjort brug af grove metoder til at overvinde, hvad man dengang opfattede som hedenske ritualer, fortæller Ole Reitov.

Total musikforbud i det offentlige rum
- Værst går det ud over kunstnere i Somalia, Afganistan, Iran, pakistan og Saudi Arabien, forklarer Ole Reitov.

I flere af disse lande findes der total musikforbud i det offentlige rum. Afganistan er ikke statsstyret, og i områder, der domineres af Taliban, bliver kunstnere, der spiller offentligt, angrebet og overfaldet.

I Somalia oplever man offentlig piskning af mennesker, der har overtrådt det totale musikforbud, som der er indsat af ’islamic courts’.

Religiøs magtkamp
I nogle dele af Afrika er det amerikanske kristne missioner som pinsebevægelsen, der bestemmer de regler, der skal gøre sig gældende for det musikalske landskab.

- Særligt i Nigeria, men også i Ghana oplever vi en religiøs magtkamp mellem den amerikanske pinsemission og de muslimske wahabi inspirerede koranskoler, siger Reitov.

Pinsemissionærernes forsøg på at omvende Afrikanerne til kristendommen, bliver af Reitov opfattet som en modstand mod indfødt afrikansk musik. Disse forsøg er mildere end Salafisternes metoder. Salafisterne er en anden betegnelse for Wahabi'erne.

- De (pinsemissionærerne, red.) bruger verbale angreb og lokker med skolegang og mad for på den måde at få de lokale til at hengive sig gospelmusikken fremfor de umoralske og hedenske genrer, som hersker i områderne. Salafisterne gør brug af barske metoder som Taleban og Islamic Courts, forklarer Ole Reitov.

Trommen blev betragtet som et djævlens redskab
Andre steder i verden er trommer og andre traditionelle instrumenter blevet brændt og udøvelsen af traditionel musik og dans forbudt.

Forbudene blev indført af missionærene, der indtog landene under kolonialismen. Disse indtog var mest markante i Latinamerika, men også her i Norden måtte den grøndlandske trommetradition vie, fordi den blev betragtet som satanistisk.

- Den norskfødte præst Hans Egede ledte missionen imod insuit-befolkningen og udrydelsen af de traditionelle rammetrommer. Adskillige missionærer i Grønland optrådte samtidig som politi, dommere og bødler og ledede offentlige piskninger, når de opdagede brugen af de rituelle rammetrommer, som blev betragtet som ”djævlens redskaber”, siger Ole Reitov.

Man kan læse mere om Hans Egede og udryddelsen af de grøndlanske rammetrommer, når Ole Reitovs artikel om emnet publiceres i Pens medlemsnummer i løbet af foråret på http://www.pen.dk/

De rettroendes mission
Hvad end censuren har kristne, muslimske eller kommunistiske fortegn, er bredden af argumenter ikke særlig varieret. Det er et spørgsmål om, at nogle sætter sig til dommer over andre, mener Ole Reitov.

- Kunstnerne er ofte oppe imod de, der betegner sig selv som rettroende. De rettroende opfatter sig selv som dem, der tolker og forstår de hellige ord korrekt, og som mener, at disse ord er universielt gyldige, siger Ole Reitov.

De rettroende ønsker at overføre deres forståelser af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert til andre af anden opfattelse. Deres forståelse gradbøjes sjældent, og hvad der tolereres, og hvad der forbydes, vil de gå til ekstremer for at håndhæve, forklarer Reitov og fortsættter:

- Denne religiøse domstol er årsag til frihedsberøvelse og en krænkelse af menneskerettigheder, og det er det, freemuse sætter fokus på og forsøger at forhindre, siger Ole Reitov.

Freemuse kæmper for kunstnerisk frihed, hvad end det drejer sig om religion, politik eller seksualitet.