Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Sufismen er islams mystiske bevægelser og er især kendt for den dansende meditation. Få indblik i sufismens oprindelse, udvikling og teologiske praksis
En sufi er en muslim, der udøver islamisk mystik. Sufien praktiserer sin troskab til Gud ved individuel hengivenhed, askese og særlige ritualer og håber på at opnå en enhed med Gud via sin specielle praksis. Sufier accepterer som udgangspunkt den traditionelle islams lære og praksis, og sufismen skal derfor ses som et supplement til traditionel sunni- og shia-islam, ikke som et reelt alternativ. Læs mere om sunni- og shia-islam her.
Sufismens teologi Sufismens mål er at opnå viden om Gud, at få en tættere forbindelse til Gud for med tiden at blive ét med Gud. For at opnå deres mål benytter sufierne forskellige metoder som bøn, ihukommelse, meditation, dans og faste. Under udførelsen af disse metoder kan sufien komme i en trancelignende tilstand, der gør personen mere modtagelig for indsigt i det guddommelige.
Herunder kommer en gennemgang af nogle af sufismen vigtigste begreber indenfor deres teologi.
Fana Dette begreb betegner målet for sufien og kan oversættes til ”selvets forsvinden” eller ”at blive ét med Gud”.
Annonce
Sufierne mener, at menneskets virkelighed (zahir), som er den verden, der kan opleves med sanserne, er skabt af Gud. Verden kan derfor ikke opfattes som ond, men den er bedragerisk i al sin flygtighed, hvis man ikke er bevidst om den anden, sande og evige Virkelighed (batin). Denne ligger hinsides menneskets virkelighed. Før mennesket og denne verden blev skabt, var mennesket en del af Gud og den evige Virkelighed. En sufi ønsker, at vende tilbage til Gud og den sande Virkelighed og herved forsvinde fra denne verden og fra det menneskelige selv.
Fana som mål er tolket ud fra Koranen, sura 55: 26-27.
Stadierne på vejen til Gud På sin vej mod at blive ét med Gud gennemgår sufien en række stadier. Den proces, hvorunder sufien nærmer sig Allah, betegnes ofte Vejen, tariqa. Vejen leder sufien igennem de mystiske oplevelsers stadier. Til hvert stadie på Vejen hører forskellige sjælelige tilstande.
Den kamp, som sufien må gennemgå på sin vej mod målet, kan beskrives som en indre Jihad, en anstrengelse som vil blive belønnet med selvets forsvinden og en sammensmeltning med Gud. Den indre jihad er karakteriseret ved at være en kamp mod ens egne lyster og begær ved at afholde sig fra de fristelser som hverdagen byder på. Læs mere om den indre jihad i artiklen ”Jihad i islam”.
Lærer-elev-forhold og sufi-ordener For at opnå enhed med Gud behøver mennesket hjælp. Denne tanke lagde grund til lærer-elev-forholdet, hvor læreren/ mesteren/sheiken er en sufi, der allerede har gennemgået stadierne i vejen mod enhed med Gud.
Lærer-elev-forholdet skabte grundlaget for sufi-ordener(både for mænd og kvinder). I starten var disse løse organisationer, hvor en gruppe elever samledes om en lærer og vandrede rundt i landet. Men med tiden udviklede det sig til mere institutionaliserede ordener, centre for sufi-træning, hvor de enkelte ordener var grundlagt på en bestemt sheiks lære. Siden blev nogle af hans elever selv mestre og grundlagde nye sufiordener.
Eleven sværger troskab til sin lærer og lover i alle henseender at følge og adlyde denne. Dette sker med udgangspunkt i sura 48: 10 og 18, som beskriver en ed muslimernes gav til Muhammed.
De tidlige sufier fandt et forbillede for deres bestræbelser i profeten Muhammed. Muhammed anses for at være den største sufimester, som videregav sin viden til de tidlige muslimer. Denne viden er siden givet videre fra mester til lærling, og hver enkelt sufiorden og -leder indgår i denne kæde.
Dhikr ”I, der tror! Ihukom Gud ofte!” (sura 33:21)
Dhikr – ihukommelse – er den vigtigste praksis indenfor sufisme. Ihukommelsen kan variere fra sufi-orden til sufi-orden, men kan blandt andet tage form som en recitation af Guds 99 navne, bønner eller Korancitater. Det kan ligeledes være en gentagelse af den muslimske trosbekendelse, shahada: ”Der er ingen gud, undtagen Gud”.
Recitationen foregår i et rytmisk tempo og i dyb koncentration, enten i dans, stående eller siddende. Under ritualet bevæger mange sufier kroppen frem og tilbage i takt med rytmen samtidig med, at åndedrættet tilpasses recitationen. Dette kan give en tilstand af ekstase eller trance, hvor det er muligt at opnå en religiøs oplevelse.
De tyrkiske sufier har fået tilnavnet de dansende dervisher på grund af den centrale rolle den rituelle dans spiller i deres ihukommelse af Gud. Under dansen drejer de sig dels omkring sig selv dels omkring deres sufimester.
Se filmklip med dansende dervisher
Sufismen legitimeret i islam Sufierne legitimerer deres praksis ud fra Koranen, hadith (traditionen, Muhammeds sædvane) og sira (fortællinger om profeten Muhammeds liv) – præcis som den mere traditionelle islam legitimerer sin praksis. Sufierne mener, at der i disse kilder kan findes direkte opfordringer til at leve mere åndeligt og asketisk.
Vers fra Koranen, der bruges til at henvise til en mere åndelig islam er eksempelvis sura 50:16, som fortæller, at Gud er tættere på den troende end halspulsåren. Dette tolker sufierne som et udtryk for den tætte forbindelse, der er mellem Gud og mennesket. Det vers, der oftest henvises til er dog Lysverset, sura 22:35. Dette vers fremhæves som beviset på, at Gud er i alle mennesker, og som et bevis for nødvendigheden af en mystisk vej indenfor islam.
Vers fra Koranen, der bruges til at henvise til en asketisk livsførelse er eksempelvis sura 29:20. Derudover benyttes hadith til at vise, hvordan Muhammed levede asketisk og ydmygt. (Det skal dog nævnes, at nogle af de hadither, som sufisterne benytter, ikke er en del af islams officielle hadith-kollektioner, og derfor ikke er anerkendt hos flere sunni og shia-muslimer.)
Til at legitimere det mystiske aspekt i sufisme, fremhæves Muhammeds himmelfart, sura 17. Muhammeds natterejse tolkes hos sufisterne som et symbol på individets egen rejse til forening med det guddommelige.
Sufismens oprindelse Sufisme opstod allerede i den tidligste islam, og vi hører allerede om sufier i begyndelsen af 700-tallet.
Askese var det første element til dannelse af det, vi i dag kender som sufisme. Dette indebar en simpel livsform, hvor det at opnå økonomisk succes ikke var målet. En af de første kendte islamiske asketer var Ibn Hanbal (d. 855). Det er blandt andet ham, der har nedskrevet en hadith-samling, hvor Muhammed fremstod som asketisk. En kendt kvindelig asket var Rabi’a al-Adawiya.
Senere i det 9. århundrede blev denne livsform kombineret med mere spekulative tanker, som tilsammen dannede den mysticisme, vi kender som sufisme.
Sufismen kan også ses som en reaktion på de ortodokse islamiske teologer, der herskede på denne tid. De fastholdt en skarp adskillelse mellem Gud og skabelsen og dermed også mennesket. Sufismen anså det som muligt, tilladt og ønskværdigt for mennesket at opnå direkte kendskab til og oplevelse af Gud. Menneskets naturlige tilstand før skabelsen var sammen med Gud, og det er dette, der skal stræbes efter at opnå igen.
Sufismens udvikling Det niende århundrede bød på mange muslimske mystikere, der alle bidrog med nye tanker til de elementer, der kom til at betegne sufismen. Det var eksempelvis tanker om ”kærlighed til Gud”, ”gnosis (åndelig viden om/det at kende Gud) som mål”, ”at blive et med Gud” og ”de mystiske stadier”.
Fra slutningen af det 10. århundrede findes der værker, hvor forskellige sufimestre har nedskrevet deres metoder og anvisninger (deres Vej, tariqa), som de underviste elever efter. Dette er et klart tegn på, at sufismen på dette tidspunkt havde slået igennem indenfor den islamiske verden.
I begyndelsen af 1100-tallet kombinerede personen al-Ghazzali sine erfaringer som sufi og som traditionel islamisk lærd og anviste sine elever, hvordan de kunne supplere den traditionelle islams ydre vej, sharia, med mystikkens indre vej (tariqa) uden at benægte centrale læresætninger. Dette skete som et forsøg på at retfærdiggøre sufismens lære og praksis indenfor islam og som et argument for at man sagtens kunne kombinere den traditionelle islam med sufismen.
I 1100-tallet begynder de egentlige sufiordener at opstå, hvor en mester og hans disciple mødes og i fællesskab udfører ritualerne. Sufiordener har spillet og spiller stadig en væsentlig rolle for islams udbredelse uden for islams arabiske kerneområde. Mesteren som model for en god muslim, den stærke sociale organisation og ritualer, hvor musik og dans indgik, gav sufiordenerne en særlig rolle ved islamiseringen af fx Indonesien, Tyrkiet og Nord- og Vestafrika. Sufismen blev på denne måde en folkelig vej til islam.
Modstand mod sufismen Sufismen har ofte mødt modstand mod sin udlægning af islam. Især er sufismen blevet kritiseret for sin tro på, at det enkelte individ kan møde Gud i dette liv. Dette strider imod det centrale islamiske budskab, at Gud ikke er genstand for menneskets fatteevne og er noget helt adskilt fra mennesket. Al-Ghazzali var som nævnt en traditionel islamisk lærd og sufi, og derfor forsøgte han at argumentere for, at sufismen kunne ses som et supplement til traditionel islam.
En del steder har sufiordener da også været forbudt i perioder, fordi magthaverne har opfattet dem som en trussel, enten politisk eller imod en mere ortodoks og mindre mystisk og ekstatisk form for islam. Det så man blandt andet under1920érnes Tyrkiet, hvor Atatürk lavede et forbud mod sufiordenerne.
En stor mystiker, al-Hallaj, blev for eksempel dømt til døden. Han var overbevist om, at mennesket kunne indse deres Gud-natur gennem mystiske øvelser og understregede dette ved at sige ”jeg er sandheden”. Dette blev dog for meget for de traditionelle muslimer, der opfattede dette som blasfemisk og gudsbespottelse.
Jeg vil gerne have lov til at kommentere denne artikel og fortælle hvorfor del muslimer netop ikke går ind for sufiernes måde at forstå og fortolke Islam på. Ikke at de ikke skal have lov til det, sandelig er hvert forsøg i ens søgen i livet et forsøg på at tilnærme sig sandheden, så må Allah swt belønne dem af dem der søger ihærdigt.
Jeg har før i tiden selv gået inde for og forsvaret sufiernes flotte måde at forstå og fortolke Islam på; at Gud skulle være over det hele og menneskets mål er at blive et med sin skaber. Først efter nærmere undersøgelse af hvordan det egentlig begrebsmæssigt skal forståes er jeg personlig nået frem til at denne opfattelse på en del områder skaber en slags to-enighed: Mennesket-Gud, og strider imod del vers i Quran, som siger at Allah swt ikke er afhænging af nogen eller noget.
Ordet Fana i denne artikel er også misvisende. Alle mennesker er omfattet af fana, dvs. at alle mennesker vil hengå, så det er ikke noget specifikt sufierne går ind for, idet alle muslimerne verden over skal tro på at alle mennesker vil hengå, og når alt tilintetgøres da vil kun Allah swt i sidste ende kunne stå alene uden brug af mennesket, naturen, tid og sted, idet han netop er skaberen af alt dette. Man skal nu heller ikke være muslim for at vide at selv os der debattere på dette forum i dag om nogle år frem måske før da, ikke længere vil være til, med mindre man selvfølgelig går ind for reinkarnation, så er man et andet sted på jorden
Surat 55 vers 26-27, som der bliver henvist til:’’ Alle på jorden forgår; tilbage forbliver din Herres åsyn, fuldt af højhed og ære. ’’
Ud fra dette vers om at alt på jorden hengår og tilintetgøres, da fortolker de det som at vi mennesker er et med Gud? Hvorledes og Allah swt har forskrevet i den hellige Quran-karim at Dommedag vil indtræffe, og der vil være paradis og helvede, som en muslim er forpligtet til at tro på.
Sufierne tror at mennesket har været til sideløbende med sin skaber, og at vi igen vil vende tilbage til ham for at smelte i ham,, hvorfor så paradis og helvede i Islam, og hvorfor vil profeterne selv være placeret i højeste stadier i paradis (det er ikke adskilte stadier med forhæng, men nogle mennesker vil være nærmere Allah swt) i stedet for at sige at de vil være ét med deres Gud , så deres sjæl indgik i hans eget virke? Det er det som har gjort at en del muslimske grupperinger på tværs af sunni/shiaretninger har taget afstand fra visse dele af Sufismens virke og måde at fortolke Islam på.
At blive et med Gud er målet ifølge sufierne. Og det ikke som opfordring til at tilnærme sig Gud alene, men i allerbogstaveligste forstand at gå ind og have som mål at blive del af Gud. I Islam findes forskelle tilbedelsesformer, og måder at tilnærme sig Allah swt.
Nogle tilbeder Allah fordi tankerne om paradis lokker dem, andre fordi frygten for helvede gør dem angstfulde og bange, andre igen fordi de finder nydelse i religion og et bedre fundament at stå ved som menneske. Alle disse tilbedelsesformer er beskrevet i diverse bøger, men pointen er at nogle af de højeste tilbedelsesformer er bl.a. at tilbede Allah swt af kærlighed og taknemmelighed. Vi har del hadiths hvor Profeten smeltede i sin kærlighed til den barmhjertelige og almægtige skaber, mens han stod i hans eget fattige hjem af udseende (Zahir) men rigt hjem åndeligt (batin, det indre).
Denne tilbedelse udmundede fra kærlighed til sin skaber, ’’smelte i ham’’ ikke i bogstavelig forstand at ens krop og sjæl indgår som del af Gud, som sufierne har som mål, men at elske sin skaber og være ydmyg med enhver celle og åndedrag i sit liv.
Et andet emne som kunne være interessant at belyse er at de mener at Allah swt er lys? Idet der i Quran-karim: Allah is the light of the heavens and the earth; a likeness of His light is as a niche in which is a lamp, the lamp is in a glass, (and) the glass is as it were a brightly shining star, lit from a blessed olive-tree, neither eastern nor western, the oil whereof almost gives light though fire touch it not-- light upon light-- Allah guides to His light whom He pleases, and Allah sets forth parables for men, and Allah is Cognizant of all things.
Allah er himlenes og jordens lys? Mens sufierne fortolker dette vers som at Gud er lys i allerbogstaveligste forstand, tyder del fortolkning af dette hellige vers, at det skal forståes som Allah er paradisets og jordens vejleder, og ikke lys, hverken som det lys vi kender eller lys i en anden form. Man siger da også om et menneske der opnår viden, at han er blevet oplyst. Betyder det at han udadtil er blevet som en omvandrende pære? Havde Allah swt ment om sig selv at han var lys i bogstavelig forstand, så er det sjovt at påpege at Allah swt netop i et andet Quran-vers påpeger: ”Intet er lig Ham. Han er den Althørende, den Altseende.” (42:11) ...
Igen ikke forstået som nogle kan hævde at Allah swt har ører og øjne, men at hans viden omfatter alt, og derved kender han til mindste detaljer i menneskets indre såvel som ydre verden.
Må Allah swt retlede os alle og hjælpe os til bedre at søge og nå ham bare en brøkdel vores menneskelig forståelse.
Jeg vil ikke kaste mig ud i flere indlæg om emnet. Hvis du inderligt ønsker at få svar på disse spørgsmål og det ikke bare er spørgsmål blot for at slynge omkring dig med kommentarer og ord, så vil jeg opfordre dig til på egen hånd selv at finde svarene ved at kigge efter hvad der rent faktisk står i den hellige Quran, og derefter spørge ind til de vers du ikke forstår.
Du får et mindre udpluk hér :
Der må ikke være tvang i religionen, thi sandelig er visselig let at skilne fra løgnen. ( Koran 2:257)
Og vi har udelukkende sendt dig som en barmhjertelighed for alverdenen. ( Koran 21:108)
Den som udviser tålmodighed og tilgiver, har i sandhed praktiseret den mest noble form for mod og beslutningernes styrke. (Koranen 42:43)
Allah er med dem, hvis lov er gensigdig rådgivning, tålmodighed og retfærdighed. (koranen 42:38)
"Herren har påbudt jer ikke at tjene andre end Ham og at tage jer kærligt af jeres forældre. Hvad enten den ene eller begge opnår en høj alder i dette liv, da tal ikke nedsættende til dem og stød dem ikke bort, men vis dem respekt. Beskyt dem kærligt og ydmygt og sig: "Herre! Hav barmhjertighed med dem, ligesom de tog vare på mig, da jeg var lille (og hjælpeløs)!" Herren ved visselig, hvad der er i jeres sjæls inderste, og Han tilgiver de retskafne, der angergivent vender sig til Ham." (sura 17:23-25)
Den retsindige bespiser (dvs. viser omsorg for) den trængende, den forældreløse og dem i hans varetagt (dvs. familie, slaver og dyr) og siger: "Vi bespiser jer alene for Guds skyld og ønsker hverken belønning eller tak fra jer. Vi nærer ærefrygt for Herren over en mørk og smertelig dag (Dommedag)." (76:8-10)
citat:
Man skal nu heller ikke være muslim for at vide at selv os der debattere på dette forum i dag om nogle år frem måske før da, ikke længere vil være til, med mindre man selvfølgelig går ind for reinkarnation, så er man et andet sted på jorden
Uanset hvad vi måtte tro på, dør vi før eller siden. Det er et faktum. Døden er en forudsætning for, at man kan tale om liv. Liv og død er uadskillelige som håndfladen og håndryggen.
Gå i defensiv.. hvor ser du det henne, eller hvor ser du jeg angriber nogen? Det er svært at måle på folks humør bag en skærm.. Men jeg trækker faktisk lidt på smilebåndet, hvis det hjælper Med andre ord intet sted i mit indlæg har jeg ment ondt, eller tænkt at dine spørgsmål er ment ''onde'' hellere. Måske fordi jeg i et øjeblik blev træt af alle de mennesker man møder, der ikke spørger for at forstå, men bare for at have en attitude om noget, uden forudgående viden. Og det var ikke rettet mod dig som person, men til at gøre op med dig selv, hvad du ønsker at vide disse ting for, når det faktisk viser sig at det ikke lige forholder sig sådan som du havde troet oppe i dit hoved. Vil du læse og forstå, eller vil du kaste ord ud, køre videre, og om nogle år kaste selv samme spørgsmål.. ?
Jeg opfordrede dig til at søge, hvis du inderligt ønskede et svar. Nogle Quran-vers er tvetydige.. mens andre står soleklare.. Og der findes ikke modsætninger i den. Ikke hvis du spørger en muslim, der på grund af Quranens opbygning, de videnskabelig mirakler der findes i den m.m tror på den hellig bogs fejlfihed og sandfædighed.
Anyway.. håber du kunne bruge de små udpluk til at forstå at Quran indeholder forskrifter for menneskets liv, forholdsregler, etik og morale.. og også næstkærlighed!
- Avismand.. sure.. nogle mennesker har det bare med at ''forglemme'' dette faktum.. eller som ateist er man vel ret ligeglad, der findes intet, vi her her bare for at spise og sove og leve.. og så dør vi bare.. derfor er vi til på den her jord.. Har man valgt at leve efter en bestemt tro, kan det udadtil virke som om man har købt sig frem til tryghed og letkøbte forklaring om tilværelsen, men selv religion kan være en livslag udviklingssag gennem livet for mennesket.
"Gå i defensiv.. hvor ser du det henne, eller hvor ser du jeg angriber nogen? Det er svært at måle på folks humør bag en skærm.. Men jeg trækker faktisk lidt på smilebåndet, hvis det hjælper Med andre ord intet sted i mit indlæg har jeg ment ondt, eller tænkt at dine spørgsmål er ment ''onde'' hellere"
- Jeg nævnte da ikke noget om, at du angriber eller mener ondt... Mht at gå i defensiven tænkte jeg på dine ord her:
"...Hvis du inderligt ønsker at få svar på disse spørgsmål og det ikke bare er spørgsmål blot for at slynge omkring dig med kommentarer og ord , så vil jeg opfordre dig til på egen hånd selv at finde svarene ved at kigge efter hvad der rent faktisk står i den hellige Quran..."
"Måske fordi jeg i et øjeblik blev træt af alle de mennesker man møder, der ikke spørger for at forstå, men bare for at have en attitude om noget, uden forudgående viden. Og det var ikke rettet mod dig som person, men til at gøre op med dig selv, hvad du ønsker at vide disse ting for, når det faktisk viser sig at det ikke lige forholder sig sådan som du havde troet oppe i dit hoved."
- Hvordan ved du, hvordan det forholder sig oppe i mit hoved?
"Jeg opfordrede dig til at søge, hvis du inderligt ønskede et svar. Nogle Quran-vers er tvetydige.. mens andre står soleklare.. Og der findes ikke modsætninger i den. Ikke hvis du spørger en muslim, der på grund af Quranens opbygning, de videnskabelig mirakler der findes i den m.m tror på den hellig bogs fejlfihed og sandfædighed."
- Jeg har faktisk læst hele koranen, og jeg finder ikke noget, der tilnærmelsesvis vidner om kærligheden, som Jesus var i stand til at gøre det.
"Anyway.. håber du kunne bruge de små udpluk til at forstå at Quran indeholder forskrifter for menneskets liv, forholdsregler, etik og morale.. og også næstkærlighed!"
Hej MusLima.
har den dybeste respekt for andres måde at tænke på.
Som personlig kristen kan jeg kun finde kærlighedsbudskabet i Bibelen.
Du skal elske Herren din Gud,og du skal elske din næste som dig selv.
Jesus siger"jeg er kærligeden"
Har snuset lidt til Islam. Det er en lovreligion. Hvis du følger lovene kan du komme i Paradis.Det er ok, men jeg synes personligt at det kommer an på, hvordan man behandler sin næste. Intet menneske kan være fuldkommen, men der er frelsen,man kan blive frelst for sine synder, hvis man angrer.
Jesus siger "de første skal komme ind som de sidste, og de sidste som de første.
Mener ikke at barmhjertighed er det samme som kærlighed.
Jeg giver dig ret i at der er forskel på Islam og Kristendom i forhold til kærlighed. Jeg kan også følge dig et stykke ad vejen når det gælder at barmhjertighed ikke er det samme som kærlighed.
Imidlertid synes jeg at der opstår problemer med begrebet kærlighed. For som jeg ser det, kan man ikke påbyde nogen at elske nogen, og man kan ikke tvinge sig selv til at elske nogen. Derimod kan man vise barmhjertighed som den barmhjertige samaritaner. Barmhjertighed er måleligt og opnåeligt. Selvpåtvungen kærlighed bliver til skinhellighed.
Jeg skrev et langt indlæg igår, men kan se at det af mystisk årsag ikke er kommet med
Thomas, du har ret, hvad ved jeg hvad der inderst inde drejer sig af tanker og overvejelser i dit hovedet, eller hvad din intention inderst inde i dit hjerte er Det undrer mig dog, at du skriver at du faktisk har læst Quran, og så spørger om jeg kan fortælle, hvilke steder der i Quran står noget om kærlighed/næstkærligheds bud? Men vi mennesker har det med at glemme, og måske mindes du ikke selv hvor det stod. Fred være med det.
Tantelise: du skriver Islam er en lovgivende religion.. yep det er det. Der står i Quran vist lidt over 300 vers, der indikerer direkte lovgivning, ligefra rentesystem og sociale liv samt almisse, til staffesystem, regler for indgåelse af ægteskab m.m. Men 300 vers i Quran er det hele Islam, og er Islam KUN lovreligion som du skriver? desværre ser mange sig blinde på det punkt.
Omkring Jesus i Islam:
Jesus må Allahs velsignelse være med ham og ophøje hans rang, er en højt elsket og værdsæt Profet i Islam. Han er nævnt i den hellige Quran karim. Og vi tager skarp afstand fra treenighed som findes i kristendommen, der påstår at Jesus, Gud og Helligånden er en og samme person. Hmm når noget guddommeligt manifesterer sig i mennesket, og dette menneske kan dø og ligefrem blive korsfæstet, betyder det så ikke at det guddommelige i mennesket så kan blive tortureret og pint? Da Jesus døde inden genopstandelsen ifølge de kristne, døde så Gud i ham? Sandelig er Allah swt ophøjet over at skulle pines, tortureres og dø. Det guddommelig er usårligt, udødeligt og evigt.
Jesus er for muslimerne en Profet af menneske og blod ligesom Profeten Mohammad, må Allahs fred og velsignelser være over dem begge, var det. Profterne kunne såres, græde, blive syge og dø. Ifølge det der står i Quran al-karim, valgte Allah swt at tage Jesus til sig med den oprindelig bibel som blev nedsendt som velsignelse til mennesket, idet mennesket begyndte at lave deres egne versioner af den.
Det skete dengang, og det sker fortsæt i dag.. forleden hørte jeg at man i Norge vil sende ny udgave af det nye tesamente på gaden, uden helvede medtaget i den. De kristne mener at man opnår frelse ved at tro inderligt på Jesus, som Guds søn og frelser, óg dermed mener de kristne ej hellere at alle mennesker vil ende i paradis Man ser hvordan menneskers egne lyster og begær, gør tingene ''lyserødt'' efter smag og behag, og hvordan mennesket begynder at bevæge sig væk fra hvad der oprindeligt står i egne hellige skrifter, fordi det ikke sådan lige siger en noget.
Noget andet i kristendommen som vi muslimer har svært ved at forholde os til er at Allah er i himlen. At være inde i noget forudsætter vel man har form? Muslimrne skal tro på at Allah ikke ligner nogen eller noget, og eksisterer uden at være i en tid og på et sted. Han er skaberen af tiden, stedet og rummet, og han er som sagt ikke i himlen som nogle kristne påstår. Han er uden bevægelse og stilstand, og han skabte ikke verden og derefter skulle hvile og sætte sig lige på tronen 7 dag, hellere. Gud er utrættelig, udødelig, evig, og han er uden form, men skaberen af alt dette.
Donna skriver: barmhjertighed som den barmhjertige samaritaner. Han hjælp af rent hjerte.
(De troende siger): "Vi bespiser jer alene for Allahs skyld og ønsker hverken belønning eller tak fra jer."(Quran:76:9)
De, der giver ud af deres ressourcer for Allahs sag (til gavn for menneskeheden), og som ikke efterfølgende gør opmærksom på deres gavmildhed eller krænker (modtageren), vil blive belønnet af deres Rabb. De har intet at frygte eller være bekymret for. (2:262)
De er lykkelige for at tjene andre og søger hverken rigdom eller berømmelse:
Oh I troende! Gør ikke jeres omsorg værdiløs ved upassende selvforherligelse og krænkelse (af modtageren) – som dem, der giver ud af deres ressourcer for at blive set af andre, men som hverken tror på Allah eller Den Sidste Dag. (2:264)
Jeg beder jer ikke om belønning herfor. Min belønning er udelukkende hos Verdenernes Rabb. (26:109)