Danskerne kæmper stadig om magten

Så spørger du: "Hvor længe gik der fra at kristendommen kom til Danmark, til at vikingerne ikke kæmpede om magten mere?"

I et alt for kort og måske også alt for ubehøvlet svar kan man sige, at vi danskere ikke på noget tidspunkt er ophørt med at kæmpe om magten. Vi har blot gjort det med andre midler. Men spørgsmålet er, om ikke allerede vikingerne havde foretaget den ændring. Vi er vant til at forestille os vikingerne som slagsbrødre, men talrige arkæologiske udgravninger viser os i stedet vikingerne som håndværkere og købmænd. Blandt de skibe, man fandt i Roskilde fjord, er der rigtignok et vældigt krigsskib, der for nylig blev genskabt som "Havhingsten", men de fleste skibe var fredelige handelsskibe.

Så vikingeverdenen har i lige så høj grad været domineret af købmænd som af krigere. Måske man kan få et fingerpeg om mentalitetsændringen via de islandske sagaer. De blev nedskrevet på en tid, engang i 1200-tallet, om jeg husker ret, hvor blodhævnssamfundet var på retur. Det behøver ikke at være kristendommens skyld, for mange kan nok med deres fornuft se det tåbelige i evindelige hævnaktioner familierne imellem, men kristendommen kan nok have haft en vis virkning alligevel. Bare det, at nogle giver afkald på hævn, og lader rettens afgørelse være retfærdighed nok, er med til at ændre mentaliteten.

Men man må altså have det med, at magtkampen kører videre også efter, at kristendommen kom til landet, ja, magtkampen fandt såmænd sted indenfor kirken selv. Og efterhånden som kirken fik mere og mere gods, blev magtkampen i kirken stadig stærkere. Det var faktisk først Luther, der fik sat en effektiv stopper for den form for magtkamp, der hedder kamp om jordisk gods. Men kampen om indflydelse er jo fortsat indenfor og udenfor kirkens mure.

Så beder du mig fortælle noget om Ansgar og Poppo. Hvad Ansgar angår, vil jeg nøjes med at henvise til diverse bøger om Danmarks Kirkehistorie. Og til museet i Hedeby. Her har man bl. a. fundet en kirkeklokke i havnen. Om Ansgar selv har betjent den, er måske tvivlsomt, men tanken er da egentlig meget tiltalende.

Hvad Poppo angår, vil jeg henvise til Eigil Holm: Horsensegnens Kirker. Heri skildrer han Tamdrup kirke, 7 km vest for Horsens. Dets gyldne alter viser bl. a. Poppos jernbyrd. Han skriver om to af de 24 relieffer (side 160):

"Disse to relieffer viser en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, nemlig Kong Harald Blåtands omvendelse til kristendommen omkring år 960. Kongen modtog missionæren Poppo og tillod ham at bevise kristendommens sandhed. Det skete ved, at Poppo tog en jernhandske på og stak hånd og handske ind i flammerne til handsken var rødglødende. Derpå tog han handsken af og viste kongen, at hånden ikke havde taget skade, for Kristus havde beskyttet den. Derpå tog kongen tøjet af, steg ned i en tønde med vand og
blev døbt".

Venlig hilsen
Ricardt Riis
Pensioneret sognepræst