En lille kommentar til Camilla Lentis artikel om Abrahamitiske religioner

Du skriver: ”Abraham anses for at være udvalgt af Gud til at være det israelske folks stamfader både i jødedom, kristendom og islam. Og derfor kaldes de tre religioner for abrahamitiske religioner. Abraham har forskellige betydninger i de tre religioner, men betydningerne har rødder i samme fortælling.”

Der er faktisk en til verdensreligion som du ikke har nævnt bland de abrahamitiske religioner og det er Bahá’í religionen. Bahá’u’lláh er af Abrahams slægt gennem hans tredje hustru Ketura se genesis 25: 1-6. Bahá’u’lláhs forløber og bahá’í-troens første Basun med et budskab fra Gud var Báb, Han var af Imam Husseins slægt og altså også af Abrahams slægt. Se adresse:

http://bahai-library.com/file.php?file=zinky_genealogy_prophets

for information om, på hvilken måde de forskellige religioners åbenbarere knyttes sammen i et slægtskab. Det væsentligste er givetvis hvis De er Guds Budbringere og bærere af et budskab fra Gud, det øvrige er mere en yderligere bekræftelse for den som allerede er troende.

Der er en forventning indenfor alle Guds religioner om en som skal forene verdens folk, racer og religioner til en verden i den enhed som Kristus beskrev i den bøn Han lærde disciplene. ” komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;” (Matt. 6:10)

Menneskeheden er på vej mod dette samfund som Han talte om. Guds rige vil blive etableret på jorden men vejen dertil er lang og svær fordi der er så mange forskelligartede opfattelser om hvordan man vil have verden. Vi opfatter at den religiøse virkeligheds kerne består i, at der kun findes en Gud, og at Han fra begyndelsen har en plan for sin skabelse, og at Han har givet et løfte at vejlede menneskeheden. Det løfte kaldes pagt og blev indgået med Abraham. I den indgik Gud i almindelighed en pagt med menneskeheden og i særdeleshed med jøderne. For hver ny Budbringere fornyes pagten der tilhængerne påtager sig at våge og anerkende den næste han vil sende. Denne kendsgerning har de gejstlige dulgt og lullet de troende ind i en søvn af ligegyldighed overfor dommens dag. I dag har de videnskaben på sin side fordi der er ingen som tror at jorden vil gå under de nærmeste 5 milliarder år så hvorfor bekymre sig.

Enhver Budbringernes åbenbaring sammenlignes med himlen og jorden. På grund af budskabets ophøjede natur bliver det symboliseret med himlen der Budbringeren lignes ved solen på grund af den livgivende kraft Han er udrustet med. Stjernerne er de hellige mænd og kvinder som hver åbenbaring har oprejst og som lyser med det lys som Budbringeren har tændt i dem. Andre lysende himmellegemer er åbenbaringens love og læresætninger. Enhver åbenbaring er videre forbundet med et bjergområde som for eksempel Sinai. Hvis du læser Koranen vil du finde at himlen ofte er angivet i pluralis fordi den symboliserer flere budbringeres åbenbaringer.

Jøderne havde fået sig pålagt at tage vel imod den vejledning Gud ville give gennem en Budbringer. De var et ressourcerigt folk så de havde samlet megen viden og megen rigdom og ville fortsætte på sin egen vej og kunne derfor ikke genkende Guds ånd i Kristus, hvorfor han afgav dommen som ligger i udtalelsen til en af disciplene om at lade de døde begrave sine døde. Han var kommet som en dommer for det jødiske folk og fordi de afviste Ham gik de glib af det evangeliske budskabs velsignelser. Dette var Dommedagen for det jødiske folk. De kristnes Dommedag fandt sted ved deres afvisning af Muhammed og Islams Dommedag fandt sted da de afviste og henrettede Báb, den de ventet på i 1000 år. Dette er virkeligheden bag de hellige bøgers tale om Dommedagen. Enhver religion har sin bedst føre dato og når det er overskredet og menneskets kærlighed til Gud i stort er borte sender Gud en ny Budbringere. I den sammenhæng siger Bahá’u’lláh at der ikke vil komme en ny Budbringere inden tusinde år er gået.

De forfærdende skildringer om dommedagens rædsler er en skøn symbolik som gud har brugt i alle religioners hellige bøger. Når der tales om at stjernerne skal falle til jorden, hentydes der til de gejstliges manglende evne og vilje at genkende Guds ånd i Budbringeren og at de derfor vil falde ned fra deres ophøjede positioner som vejledere for folket. I koranen kan man også læse om at bjergene vil blive til bunke af grus. Hvilken handling kan vel være stærkere end når en religion som vejledt menneskene i tusinder af år pludseligt ophører at gælde. Dette er sandheden om Dommedagen. Bahá’u’lláh har åbnet alle de Hellige bøger og indledt den tid som bl.a. Daniel har skrevet om med orden: ”Jeg hørte det, men forstod det ikke, og jeg spurgte: »Herre, hvad skal dette ende med?« Han svarede: »Gå bort, Daniel, ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden. Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår." (Dan. 12: 8-10)

Den sidste sætning synes jeg kan forklares gennem følgende citat af Bahá’u’lláh: ” Det er klart for dig, at himlens fugle og evighedens duer taler et dobbelttydigt sprog. Det ene sprog, det ydre sprog, har ingen hentydninger, det er åbenlyst og utilsløret; så det kan blive en ledelsens lampe og et vinkende lys, ved hvis hjælp de vejfarende kan nå til hellighedens højder og de søgende træde ind i den evige genforenings himmel. Således er de blotlagte overleveringer og de klare vers, der allerede er omtalt. Det andet sprog er tilsløret og skjult, således, at hvad der end måtte skjule sig i de ondsindedes hjerte kan blive afsløret, og deres inderste væsen blotlagt. Derfor har Sádiq, søn af Muhammed, sagt: "Gud vil sandelig prøve dem og udskille dem." Dette er den guddommelige målestok, dette er Guds prøvesten, hvormed Han prøver sine tjenere. Ingen forstår betydningen af disse udsagn undtagen de, hvis hjerte er overbevist, hvis sjæl er begunstiget af Gud, og hvis tanke er frigjort for alt undtagen Ham. I sådanne udtalelser er den bogstavelige mening, som den almindeligvis forstås af mennesker, ikke hvad der har været tilsigtet. Således fortælles det: "Al kundskab har halvfjerdsindstyve betydninger, hvoraf kun én kendes af folket. Og når Qá'imen står frem, vil han åbenbare alt det øvrige for menneskene." Han siger også: "Vi taler ét ord, og heri ligger der enoghalvfjerdsindstyve betydninger, enhver af disse betydninger kan vi forklare.”

Når vi derfor taler om Abrahamitiske religioner er de i dag fire. Der er imidlertid Kun én Gud og hvad vi taler om, er at denne Gud har givet et antal vejledninger som har hjulpet menneskene at fungere i tusindtals år. Alle varianter af denne Guds religion har peget mod det mål der retfærdighed skal råde bland menneskerne. En verden der menneskene overgiver sig til Guds vilje og arbejder for det som er bedst for hele verden ikke kun for en snæver kreds.

Apostlene/Budbringerne gives den kundskab Gud bedømmer som tidssvarende. Enhver åbenbaring giver mere viden til verden. Religionerne er et udtryk for menneskehedens fremadskridende. De er ligesom klasserne i en skole. Man bygger videre på den erfarenhed man erhvervet under indflydelse af den åbenbaring under hvilken man er blevet fostret. Religionerne kan alle karakteriseres med et begreb.

Verden var meget ung når Moses førte Faraos slaver ud af Ægypten. De var vokset op med den ægyptiske polyteisme og var nødt til at lære loven fra begyndelsen. De lærde at følge loven ligesom et barn som bliver opdraget med klare regler for at senere i livet være klar over hvordan man opfører sig. Gud lovede at hvis de fulgte loven ville de få leve længe og lykkeligt i sit land.

Kristus gav næstekærlighed, Muhammed kom med begrebet om Nationen og Bahá’u’lláh proklamerede den kendsgerning at ”jorden blot er et land og menneskeheden dets indbyggere”, Han siger videre: ”O, højt elskede! Enhedens tabernakel er blevet rejst; betragt ikke hinanden som fremmedartede. I er frugten på et træ, og bladene på en gren."
Der kan derfor egentlig laves den konklusion at der kun findes en religion – Guds religion og at den har gennemgået mange genfødsler. Poeterne har brugt billedet af fugl Fønix som genopstår ur asken fra ilden som den selv fløj ind i. Der findes stædig væk ledelse at finde for den enkelte i alle religioner, men den sammenholdende kraft i dem er ikke stærk længere. Grupper står mod grupper og religioner står overfor hverandre. En forfattere jeg kendte skrev at alle Guds budbringer sidder i den samme himmel og græder over hvordan deres tilhængere har misbrugt og forvansket deres Budskab

Jeg håber at jeg har evnet at formidle den kontinuitet som eksisterer mellem verdens åbenbaringer og at der findes en plan som begynder at fremtræde i skabelsens verden. En plan som har fundets helt fra den første Åbenbaring og vejledning.

Med venlig hilsen
Jacob