Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad siger religionerne om Abraham? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad siger religionerne om Abraham?

Gud befaler Abraham at ofre sønnen Isak, men netop som Abraham skal til at udføre ofringen, griber Herrens engel ind. –

- stock.xchng

Emneord for denne artikel

islam | kristendom | jødedom | Abraham
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hos kristne er han troens fader, i islam er han profet og bygmester, og hos jøderne er han den første, der bliver omskåret

Billede Abraham anses for at være udvalgt af Gud til at være det israelske folks stamfader både i jødedom, kristendom og islam. Og derfor kaldes de tre religioner for abrahamitiske religioner. Abraham har forskellige betydninger i de tre religioner, men betydningerne har rødder i samme fortælling.

Fortællingen om Abraham
Fortællingen om Abraham starter med, at Abraham og hans kone Sara af Gud beordres at drage til landet Kanaan (i dag Israel). Abraham adlyder Gud og begiver sig på en lang vandring til landet. Gud giver Abraham lovning på landet og lover ham talrige efterkommere.

Desværre kunne Abraham og hans kone Sara ikke få børn (1.mosebog). Og derfor gjorde han slavinden Hagar gravid, så Abraham og Sara kunne adoptere barnet. Men Gud lovede Abraham en søn født af Sara, og sådan gik det til, at Sara fødte Isak. Da Abraham og Sara ikke længere behøvede det barn, Ismael, som Hagar havde født, sendte de dem bort.

Gud beordrede Abraham at ofre sønnen Isak. Abraham adlød Gud, men lige da han skulle til at ofre Isak, kom Guds engel og stoppede ofringen.

Annonce
Fortællingen i de hellige skrifter
Fortællingen om Abraham findes både i kristendommens, jødedommens og islams hellige skrifter.

Fortællingen om Abraham findes i den jødiske bibel Tanakh i Torah delen. I den kristne Bibel findes fortællingen i Det Gamle Testamente.

Og i store træk anerkendes Mosebøgernes fortælling om Abraham (der hedder Ibrahim) også i islam. Abrahamskikkelsen findes også i islams hellige bog, Koranen, hvor han har sin egen sura (kapitel).

Til trods for at de tre religioner deler nogenlunde samme fortælling om Abraham, tillægges han forskellige betydninger.

Jødernes stamfader og forbillede
Udover Abrahams store betydning i jødedommen, anses han også for at være et religiøst forbillede, fordi han adlød Gud, da han blev beordret at ofre sin søn.

Historien om Abraham er afgørende for, at jødernes opfattelser Israel som deres land. Fordi han fik lovning på landet af Gud:

”Herren sagde til Abram : ”Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig” (1.Mos. 12)

Abram var Abrahams navn, før Gud gav ham navnet Abraham, der på hebraisk betyder ”den ophøjedes fader”.

Udover lovningen på landet Kanaan, blev Abraham lovet talrige efterkommere:

”(Herren:)Se på himlen og tæl stjernerne, hvis du kan...Så mange skal dine efterkommere blive” (1.Mos. 15)

Til gengæld for landet og efterkommere skulle Abraham tjene Gud. Denne pagt mellem Gud og Abraham blev markeret på Abrahams krop ved omskærelse. Og dermed blev den jødiske religiøse tradition for omskærelse indstiftet:

”(Herren:) Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.” (1. Mos. 17)

Den kristne tros fader
I kristendommen er Abraham også af betydning som et religiøst forbillede. I apostlen Paulusbrev til romerne i Det Nye Testamente kalder han Abraham for ’troens fader’.

Abraham var villig til at ofre sin søn, og derfor anså Paulus ham for en sand troende. Abraham fik dermed status som religiøst forbillede:

”For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro... Han(Abraham.red.) er fader til os alle” (Romerbrevet 4.)

Udover at være et forbillede for de troende er Abraham også betydningsfuld, fordi Jesus slægt kan føres tilbage til ham, som man kan læse om i Matthæusevangeliet (k.1, v. 1-17). Og derfor anses Jesus for at være blandt det afkom, Gud lovede Abraham.

Fader af Ismael, arabernes stamfader
I islam kaldes Abraham for Ibrahim. Koranens sura (kapitel) 14 hedder Ibrahim. Suraen er Ibrahims lovprisning af Allah og formaning af mennesker om at være rettro.

Ibrahim er en betydningsfuld profet i islam, fordi han er fader til Ismael, der ifølge Koranen er arabernes stamfader.

I store træk anerkender muslimer historien om Abraham fra 1. Mosebog. Og fortællingen findes også i hovedtræk i Koranen, dog er det ikke Isak, der skal ofres, men Ismael.

Ibrahim er også betydningsfuld i islam, fordi han, sammen med Ismael, byggede kabaen i Mekka. Kabaen anses for at være gudshus og er islams allerhelligste bygning. Det var Ibrahim, der indbyggede den hellige sorte sten i kabaen, som blev ham skænket af Adam og englen Gabriel.

Ibrahim og sønnen Ismael er indstiftere af de ritualer, hajj, der finder sted under den store årlige pilgrimsfærd til Mekka,. Et af ritualerne under pilgrimsfærden er at løbe rundt om kabaen, mens pilgrimmene forsøger at røre den hellige sorte sten.

Kilder:
Gads religionsleksikon(1999)
Politikens håndbog i verdensreligioner(2003)
www.denstoredanske.dk 
www.wikipedia.org 
www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline 
Koranen, oversat af A.S.Madsen (2001)

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Hvad siger religionerne om Abraham?

montgomery, publiceret d.27/05 15:29 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad siger religionerne om Abraham?

En lille kommentar til Camilla Lentis artikel om Abrahamitiske religioner

Du skriver: ”Abraham anses for at være udvalgt af Gud til at være det israelske folks stamfader både i jødedom, kristendom og islam. Og derfor kaldes de tre religioner for abrahamitiske religioner. Abraham har forskellige betydninger i de tre religioner, men betydningerne har rødder i samme fortælling.”

Der er faktisk en til verdensreligion som du ikke har nævnt bland de abrahamitiske religioner og det er Bahá’í religionen. Bahá’u’lláh er af Abrahams slægt gennem hans tredje hustru Ketura se genesis 25: 1-6. Bahá’u’lláhs forløber og bahá’í-troens første Basun med et budskab fra Gud var Báb, Han var af Imam Husseins slægt og altså også af Abrahams slægt. Se adresse:

http://bahai-library.com/file.php?file=zinky_genealogy_prophets

for information om, på hvilken måde de forskellige religioners åbenbarere knyttes sammen i et slægtskab. Det væsentligste er givetvis hvis De er Guds Budbringere og bærere af et budskab fra Gud, det øvrige er mere en yderligere bekræftelse for den som allerede er troende.

Der er en forventning indenfor alle Guds religioner om en som skal forene verdens folk, racer og religioner til en verden i den enhed som Kristus beskrev i den bøn Han lærde disciplene. ” komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;” (Matt. 6:10)

Menneskeheden er på vej mod dette samfund som Han talte om. Guds rige vil blive etableret på jorden men vejen dertil er lang og svær fordi der er så mange forskelligartede opfattelser om hvordan man vil have verden. Vi opfatter at den religiøse virkeligheds kerne består i, at der kun findes en Gud, og at Han fra begyndelsen har en plan for sin skabelse, og at Han har givet et løfte at vejlede menneskeheden. Det løfte kaldes pagt og blev indgået med Abraham. I den indgik Gud i almindelighed en pagt med menneskeheden og i særdeleshed med jøderne. For hver ny Budbringere fornyes pagten der tilhængerne påtager sig at våge og anerkende den næste han vil sende. Denne kendsgerning har de gejstlige dulgt og lullet de troende ind i en søvn af ligegyldighed overfor dommens dag. I dag har de videnskaben på sin side fordi der er ingen som tror at jorden vil gå under de nærmeste 5 milliarder år så hvorfor bekymre sig.

Enhver Budbringernes åbenbaring sammenlignes med himlen og jorden. På grund af budskabets ophøjede natur bliver det symboliseret med himlen der Budbringeren lignes ved solen på grund af den livgivende kraft Han er udrustet med. Stjernerne er de hellige mænd og kvinder som hver åbenbaring har oprejst og som lyser med det lys som Budbringeren har tændt i dem. Andre lysende himmellegemer er åbenbaringens love og læresætninger. Enhver åbenbaring er videre forbundet med et bjergområde som for eksempel Sinai. Hvis du læser Koranen vil du finde at himlen ofte er angivet i pluralis fordi den symboliserer flere budbringeres åbenbaringer.

Jøderne havde fået sig pålagt at tage vel imod den vejledning Gud ville give gennem en Budbringer. De var et ressourcerigt folk så de havde samlet megen viden og megen rigdom og ville fortsætte på sin egen vej og kunne derfor ikke genkende Guds ånd i Kristus, hvorfor han afgav dommen som ligger i udtalelsen til en af disciplene om at lade de døde begrave sine døde. Han var kommet som en dommer for det jødiske folk og fordi de afviste Ham gik de glib af det evangeliske budskabs velsignelser. Dette var Dommedagen for det jødiske folk. De kristnes Dommedag fandt sted ved deres afvisning af Muhammed og Islams Dommedag fandt sted da de afviste og henrettede Báb, den de ventet på i 1000 år. Dette er virkeligheden bag de hellige bøgers tale om Dommedagen. Enhver religion har sin bedst føre dato og når det er overskredet og menneskets kærlighed til Gud i stort er borte sender Gud en ny Budbringere. I den sammenhæng siger Bahá’u’lláh at der ikke vil komme en ny Budbringere inden tusinde år er gået.

De forfærdende skildringer om dommedagens rædsler er en skøn symbolik som gud har brugt i alle religioners hellige bøger. Når der tales om at stjernerne skal falle til jorden, hentydes der til de gejstliges manglende evne og vilje at genkende Guds ånd i Budbringeren og at de derfor vil falde ned fra deres ophøjede positioner som vejledere for folket. I koranen kan man også læse om at bjergene vil blive til bunke af grus. Hvilken handling kan vel være stærkere end når en religion som vejledt menneskene i tusinder af år pludseligt ophører at gælde. Dette er sandheden om Dommedagen. Bahá’u’lláh har åbnet alle de Hellige bøger og indledt den tid som bl.a. Daniel har skrevet om med orden: ”Jeg hørte det, men forstod det ikke, og jeg spurgte: »Herre, hvad skal dette ende med?« Han svarede: »Gå bort, Daniel, ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden. Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår." (Dan. 12: 8-10)

Den sidste sætning synes jeg kan forklares gennem følgende citat af Bahá’u’lláh: ” Det er klart for dig, at himlens fugle og evighedens duer taler et dobbelttydigt sprog. Det ene sprog, det ydre sprog, har ingen hentydninger, det er åbenlyst og utilsløret; så det kan blive en ledelsens lampe og et vinkende lys, ved hvis hjælp de vejfarende kan nå til hellighedens højder og de søgende træde ind i den evige genforenings himmel. Således er de blotlagte overleveringer og de klare vers, der allerede er omtalt. Det andet sprog er tilsløret og skjult, således, at hvad der end måtte skjule sig i de ondsindedes hjerte kan blive afsløret, og deres inderste væsen blotlagt. Derfor har Sádiq, søn af Muhammed, sagt: "Gud vil sandelig prøve dem og udskille dem." Dette er den guddommelige målestok, dette er Guds prøvesten, hvormed Han prøver sine tjenere. Ingen forstår betydningen af disse udsagn undtagen de, hvis hjerte er overbevist, hvis sjæl er begunstiget af Gud, og hvis tanke er frigjort for alt undtagen Ham. I sådanne udtalelser er den bogstavelige mening, som den almindeligvis forstås af mennesker, ikke hvad der har været tilsigtet. Således fortælles det: "Al kundskab har halvfjerdsindstyve betydninger, hvoraf kun én kendes af folket. Og når Qá'imen står frem, vil han åbenbare alt det øvrige for menneskene." Han siger også: "Vi taler ét ord, og heri ligger der enoghalvfjerdsindstyve betydninger, enhver af disse betydninger kan vi forklare.”

Når vi derfor taler om Abrahamitiske religioner er de i dag fire. Der er imidlertid Kun én Gud og hvad vi taler om, er at denne Gud har givet et antal vejledninger som har hjulpet menneskene at fungere i tusindtals år. Alle varianter af denne Guds religion har peget mod det mål der retfærdighed skal råde bland menneskerne. En verden der menneskene overgiver sig til Guds vilje og arbejder for det som er bedst for hele verden ikke kun for en snæver kreds.

Apostlene/Budbringerne gives den kundskab Gud bedømmer som tidssvarende. Enhver åbenbaring giver mere viden til verden. Religionerne er et udtryk for menneskehedens fremadskridende. De er ligesom klasserne i en skole. Man bygger videre på den erfarenhed man erhvervet under indflydelse af den åbenbaring under hvilken man er blevet fostret. Religionerne kan alle karakteriseres med et begreb.

Verden var meget ung når Moses førte Faraos slaver ud af Ægypten. De var vokset op med den ægyptiske polyteisme og var nødt til at lære loven fra begyndelsen. De lærde at følge loven ligesom et barn som bliver opdraget med klare regler for at senere i livet være klar over hvordan man opfører sig. Gud lovede at hvis de fulgte loven ville de få leve længe og lykkeligt i sit land.

Kristus gav næstekærlighed, Muhammed kom med begrebet om Nationen og Bahá’u’lláh proklamerede den kendsgerning at ”jorden blot er et land og menneskeheden dets indbyggere”, Han siger videre: ”O, højt elskede! Enhedens tabernakel er blevet rejst; betragt ikke hinanden som fremmedartede. I er frugten på et træ, og bladene på en gren."
Der kan derfor egentlig laves den konklusion at der kun findes en religion – Guds religion og at den har gennemgået mange genfødsler. Poeterne har brugt billedet af fugl Fønix som genopstår ur asken fra ilden som den selv fløj ind i. Der findes stædig væk ledelse at finde for den enkelte i alle religioner, men den sammenholdende kraft i dem er ikke stærk længere. Grupper står mod grupper og religioner står overfor hverandre. En forfattere jeg kendte skrev at alle Guds budbringer sidder i den samme himmel og græder over hvordan deres tilhængere har misbrugt og forvansket deres Budskab

Jeg håber at jeg har evnet at formidle den kontinuitet som eksisterer mellem verdens åbenbaringer og at der findes en plan som begynder at fremtræde i skabelsens verden. En plan som har fundets helt fra den første Åbenbaring og vejledning.

Med venlig hilsen
Jacob
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis