Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Ni anderledes begravelser
Historien byder på mange forskellige muligheder for begravlser. Hvad ville du helst: mumificeres, placeres på et stillads eller spises af de efterladte? Foto:
- Stock.xchng
Skal den afdøde mumificeres, placeres på et stillads eller spises af de efterladte? Historien byder på mange forskellige muligheder for begravlser - se nogle af dem her
1: Mumificering
I Det gamle Ægypten lagde man stor vægt på bevarelsen af den døde som en kilde til liv i slægten. Derfor benyttede man sig af mumificering af de afdøde. Processen bestod i at fjerne alt inden i den døde (undtagen hjertet) og efterfølgende at udtørre den tømte krop og indvikle den i linned. Efter denne proces blev de døde lagt i deres grav i en sarkofag.
Læs mere om egyptisk religion her.
Læs mere om mumificering her.
2: Døde-stilladser
Indenfor den gamle iranske religion zarathustrismen lægges der vægt på en dualisme mellem godt og ondt, rent og urent. Eksempelvis er elementerne ild og jord rene. For ikke at besmitte dem undgår man at begrave eller brænde de døde. De anbringes i stedet på særlige stilladser (dakhma) for at blive fortæret af gribbe.
Læs mere om zarathustrismen her.
Man har fundet flere lig i de nordeuropæiske sumpe. Man ved i dag, at denne begravelsesmetode var udbredt i jernalderen, men fortolkningerne af baggrunden for netop denne måde til at skille sig af med de døde varierer. Nogle mener, det er sket som ofringer til guderne, mens andre mener, at det var en strafform for de uønskede i samfundet.
Læs mere om mosefund her.
4: Træ-begravelser
Hos nogle indfødte stammer har man følt, at den bedste måde at skille sig af med de afdøde på, ikke var ved at putte dem ned i jorden, men derimod op i luften, i træerne. I den forbindelse blev de døde som regel klædt i et lagen eller i noget bestemt tøj.
Læs mere om træ-begravelser her.
5: Spise de afdøde
Nogle stammefolk udøver endo-kannibalisme, at spise sine egen døde. Det gælder eksempelvis Amahuaca’erne i det vestlige Brasilien. Tanken bag kan blandt andet være, at den dødes gode kvaliteter på denne måde føres videre, eller at det tænkes som værre at ende som ormeføde end som føde for ens egne.
Læs mere om endo-kannibalisme her.
6: Nedfrysning
I den moderne tidsalder er der kommet en ny form for begravelse til – nedfrysning. Efter døden er indtruffet, placeres kroppen i en flydende nitrogen opløsning, der sikrer mod forfald og forrådnelse. Her skal kroppen så ligge indtil videnskaben finder metoden til genoplivelse og dermed et middel mod døden.
Læs mere om nedfrysning her.
7: Ligfærd
For at sende den døde godt af sted fra denne verden videre til den næste benyttede blandt andet vikingerne ligfærd. Denne bestod i, at placere den døde i en båd, sætte ild til den, og sende den af sted over vandet. Båden skulle føre den døde til Valhalla, og denne begravelsesform var derfor en ære forbeholdt vikinger, der var faldet i kamp.
Læs historien om Balders ligfærd her.
8: Kremerings-festival
Afbrænding af døde på et stort bål er rimelig udbredt indenfor hinduismen. For hinduerne på Bali opstår der en karneval-agtig stemning i forbindelse med afbrændingen. Optog ledsager liget, der er placeret på en slags tømmerflåde, til den plads, hvor selve kremeringen skal finde sted. Tømmerflåden lægges herefter på ilden.
Læs mere og se billeder her.
9: Plastificering
I forlængelse af mumificering findes endnu en form for bevarelse af den afdøde kaldet plastificering. Den døde krop balsameres, drænes for vand og fedt, som erstattes med nogle bestemte slags plastic, der kan røres og som ikke går i forrådnelse. Dermed er kroppen foreviget. Denne teknik er oprindeligt tænkt som et pædagogisk hjælpemiddel, så mennesket kan lære at forstå sin egen krop. Det var plastificerede kroppe, der blev brugt på Tivolis udstilling ”Bodies”.
Læs mere om plastificering her.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce