Barack Obamas første 100 dage har været et sandt arbejdsraseri. Bankpakker og finanspakker er blevet gennemført, og nu venter alle spændt på, om de virker. På det udenrigspolitiske område er hånden blevet rakt frem til forhandling med stats- og regeringsledere i nogle af verdens farligste brændpunkter: Irak, Israel/Palæstina og Pakistan/Afghanistan.

Obamas diplomatiske initiativer synes at leve op til forbilledet Abraham Lincolns udsagn om, at freden holder man med sine venner, mens man skaber den med sine fjender. Her ligger den største gevinst i de 100 dage, der er gået, siden Obama blev USA's præsident. Han har ændret atmosfæren på den internationale scene.

Væk er tidligere præsident Bushs ulidelige tale om os og dem, får og bukke samt ”de, der ikke er med os, er imod os.” Det var et manikæisk verdensbillede, hvor verden blev delt op i gode og onde, sort og hvidt, ven og fjende. Obama ser meget mere nuanceret på verden og de mennesker, der bebor den.

I de første 100 dage har han insisteret på samtalen, forhandlingen og muligheden for at finde fredelige løsninger på nogle af verdens allerstørste udfordringer: krigen i Mellemøsten, opgøret med islamismen, klimakrise og fattigdomsproblemer i USA og rundt omkring i verden.

Måske kan Obama ikke holde, hvad han lover. Måske har han smidt flere bolde i luften, end han kan gribe, og måske vil han falde tilbage til den politiske kynisme, hvor magt er ret. Men indtil videre har han dygtigt gjort op med sin forgængers misbrug af kristendommen, og det er i banal forstand rart at lytte til en præsident, der kan formulere sig, har gjort sit faglige hjemmearbejde og har en vision for, at samfundet består af myndige mennesker, der selv kan tænke og handle.

Testen på, om det vil lykkes at sætte en ny politisk dagsorden i USA, kan meget vel blive, om han tør og kan gøre op mod den tidligere regerings misbrug af torturmetoder og den umenneskelige tankegang, der lå bag.

Tør Obama stille den tidligere udenrigsminister Rice og vicepræsident Cheney til ansvar for at have begået ulovligheder, når de sanktionerede brug af tortur? Hvis han tør gøre op med fortidens synder, vil han så have styrke og opbakning nok i den amerikanske befolkning og i Washington til at imødegå de efterfølgende angreb, som han vil blive udsat for af sine politiske modstandere?

Jeg håber, at han og vi så vil gentage valgsproget: Yes, we can.

Peter Lodberg er lektor, ph.d. ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet