I dag skelner vi kun mellem to himle, den astronomiske himmel og Himmeriget, skriver Jørgen Kjærgaard til en læser
Spørgsmål:Min søn spørger: ”Fadervor du som er i himlene” - er der ikke kun én himmel?
Venlig hilsen Sonja
Svar:Hvorfor nævnes himlen i flertal i Fadervor? Fordi man, dengang Fadervor blev til, regnede med, at jorden var hele verden og omgivet af flere lag af himle; apostlen Paulus mente sig jo ligefrem henrykket til den syvende himmel, og det er siden blevet en fast talemåde i sproget.
Jamen, er der ikke kun en himmel? Både jo og nej. Svaret er dobbelt, for der er faktisk to slags himmel. Den geografiske eller astronomiske himmel, vi ser over os selv og vores omverden, når vi går udenfor eller kigger ud af vinduet – og så den Himmel, vi i den kristne tradition kalder Guds sted – Himmeriget.
I skriftsproget kan vi skelne mellem dem ved at skrive den første med lille, den anden med stort H. Når vi taler om dem, bliver det straks sværere. Så må vi sige, at der kun er en af hver: himlen over os er den samme hele jordkloden rundt, for den gennemsigtige membran af luft omkring vores verden som gør himlen blå om dagen, tillader os jo at skue langt ud i det ene og samme verdensrum på en stjerneklar nat.
Og Guds Himmel – som ikke er begrænset til universets fjerne utilnærmelighed eller langt ud i det blå – er også den samme. Som Ingemann udtrykker det i en af de smukke aftensange: ”Til samme Himmel går vor gang, adskilles end vort spor...”
Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Sognepræst