Lagos er IKKE Nigerias hovedstad længere -nu hedder hovedstaden Abuja.

Fejlen er taget til efterretning og er nu rettet.

Det ser ud til verden vælter rund med selvbestaltede jesusser, som skal hjælpe Gud med at rette op på de tilsyneladende mange fejl, der er sket i forbindelse med skabelsen.

En sådan adfærd fortæller mere om menneskets storhedsvanvid, end det fortæller noget om Gud!


Nedstående er fra en dialog omkring fortolkningen af den ene Gud, der er Gud for alt og alle:


Det er mange spørgsmål du stiller. Spørgsmål, som du burde stille dig selv i søgende efter en forståelse af, hvorfor islam er den hurtigst voksende religion i verden? Hvad det er islam kan, som de kristne ikke kan? Hvad det er der gør, at islams jihad krigere med små midler kan overvinde store militærmagter, der til sammenligning har enorme ressourcer? Hvad det er som gør, at en simpel arabisk bjergbonde kan beskrive det vestlige samfund på en så rammende måde, at Morten Uhrskov til sammenligning fremstår som en legesyg dreng fra børnehaveklassen?

Grunden til din manglende fordybelse kan dels skyldes dine mange fordomme. Fordomme gør jo, at man vil, at disse fordomme skal bekræftes uanset hvad. Så derfor ser du kun dét, du vil se, og forstår kun dét, du vil forstå! Og dels skyldes det, at du ikke vil accepterer begrænsninger af nogen art. Ej heller de, som naturens love betinger efterlevet, om man ikke vil at disse konsekvente lovmæssigheder reagerer imod sig.

Skal man forstå islam kræves fordomsfrihed på alle niveauer. For islam dækker alle niveauer i ét stort sammenhængende system

Nu får du det til at lyde som om, at Taliban er repræsenterende den eneste måde at udmønte islams regler på. Det er slet ikke tilfældet! Islam er en verdens religion baseret på en ophøjet forståelse af det primitive ubevidste, og dermed tilkendegivende en meget betydelig indsigt i psykologiens love. Islam er således ikke en ideologi baseret på den menneskelige magtsyge. Som f.eks. nazismen, hvor man manipulerede med de freudiansk-darwinistiske lovmæssigheder med det formål, at understøtte en meget syg tankegang om bl.a. racerenhed.

Med min tilgang til at forstå verden tillades ingen manipulering af nogen art. Tager man, som jeg, alene udgangspunkt i at rettolke naturens love, så er det heller ikke muligt for mig at manipulere. For mange kender til de biologiske lovmæssigheder, på samme måde som mange kender til de psykologiske lovmæssigheder. Fejltolker jeg disse naturens love det mindste, så vil jeg kunne afsløres med største lethed.

Omvendt vil jeg med udgangspunkt i de selv samme lovmæssigheder med tilsvarende lethed kunne afsløre andres manipuleringer. Og det gør jeg konsekvent, om det er manipulerende vantro eller fejltolkende muslimer. De muslimer og imamer, der har konfronteret mig i debatter rundt om vil smerteligt vide, at Guds vilje ikke er til forhandling. Muslimerne nyder ikke fra min side nogen venlig beskyttelse, dersom de fejltolker. Og det uanset deres status!

Der er én Gud at forstå!

Gud er fundamentalist, og skal konsekvent fortolkes som sådan! Naturens love er fundamentale, og skal konsekvent fortolkes som sådan! Reglerne er således ens for alle, om man tror eller ikke tror, og det uanset hvad man tror! Gud handler ALDRIG i modstrid med det han skabte. For da vil han handle i modstrid med det fuldendte, hvorved det ikke længere er fuldendt!

Alle fortolkninger, der er fravigende dette princip, er ubetinget fejlfortolkninger! Således skal alle fortolkningen af Gud kunne bekræftes at de lovmæssigheder, Gud skabte med skaberværkets tilblivelse.

Dette kan illustreres:

Tager man et stykke papir og på dets midte sætter en prik. Da er prikken repræsenterende Guds basale vilje med alt han skabte.

Tegn udenom prikken en cirkel. Denne cirkel er repræsenterende det ”spillerum” i forhold til Guds basale vilje, prikken, som mennesket må handle indenfor uden at komme i konflikt med Guds vilje.

Alt udenfor cirklen vil være i modstrid med Guds vilje, og vil blive straffet med forfald, nedbrydning og udslettelse.

Denne lidt pædagogiske opstilling, der er i overensstemmelse med alle gældende naturlovmæssigheder, gøre det lidt lettere at forstå, hvor meget, eller mere rigtigt sagt, hvor lidt, Gud tillader mennesket at afvige fra udgangspunktet.

På samme måde som Gud tillader naturens flora og fauna at være forskellige (stor artsdiversitet), på samme måde tillader Gud mennesket at være og handle forskelligt. Men vel og mærket INDENFOR CIRKLEN for det tilladelige!

Men modsat de ikke-tænkende dyr, der konsekvent forbliver at holde sig indenfor cirklen, da har mennesket med dets evne til tænkning også evnen til at overskride den grænsesættende yderste cirkel for tilladelig adfærd. Derfor er rettolkningen af Guds vilje meget vigtig at forstå, for det er nemlig overladt mennesket selv at begrænse sig deres adfærd og handlinger, så de forbliver indenfor cirklen af det tilladelige.

Og igen er det væsentligt at huske på, at de helt samme principper også gælder i forhold til naturens love, og derfor også omfatter de, som ikke tror på en Gud!

Når du og andre stiller spørgsmål, kommer med argumentationer, postulater eller blot skriver, siger eller synger noget, verbalt som nonverbalt, så kan og skal alt vurderes op imod ovennævnte principper. Al adfærd, som holder sig indenfor cirklen (og det uanset hvilke) er Guds benådet adfærd, ligesom at al adfærd, som er udenfor cirklen for det tilladelige (og det uanset hvilke) er i modstrid med Guds vilje, og skal derfor straffes, nedkæmpes og udryddes.

Gennem alle tider har det været religionerne, der har været repræsenterende det grænsesættende i forhold til den menneskelige adfærd. Og sådan vil det forblive at være! Men som man kan se på mennesket adfærd i almindelighed, og i den vestlige verden i særdeleshed, så har ikke alle religioner formået at rettolke Guds vilje med den håndfaste konsekvens, som er påkrævet en rettolkende religion at udvise. Således befinder kristendommen sig i dag slet ikke indenfor cirklen af det i forhold til Guds vilje tilladelige. Hvorfor kristendommen i dag intet har med rettolkning af Guds vilje at gøre. For den er blevet vantro, agerer vantro og understøtter det vantro. Af samme grund skal kristendommen, som alt andet vantro, straffes, nedkæmpes og udryddes.

Islam har trods udviklingen af det vantro i verden ikke modereret sine grundlæggende fortolkninger af Guds vilje i nogen vantro retning. Tværtom strammer muslimerne nu mere og mere op omkring rettolkningen af Guds vilje, og skærper derfor fortolkninger mere og mere ind mod midten af cirklen. Hvorfor de meget fundamentalistiske fortolkninger af islam, og dermed af Guds vilje, i stærkt stigende grad vinder frem over alt på jorden. Det bør også de muslimer forstå, som er gået for langt fra midten af cirklen. For ej heller de er fredet!

Taliban er fortolkende Guds vilje meget tæt på prikken i cirklens midte. Deres grænsesættende adfærd viser det med al tydelighed. Her skal man igen huske, at alt indenfor cirklen har Guds velsignelse. Her stilles der slet ikke spørgsmål. Ligesom vi heller ikke stiller spørgsmål ved naturens adfærd, som værende rigtig eller forkert. Eksempelvis om det er etisk korrekt at løven dræber hjortene? Disse spørgsmål bliver i menneskenes verden først aktuelle, dersom de grundlæggende naturlove brydes. Således blev interessen for psykologien først interessant at forholde sig til, da mennesket blev afvigende det naturlige, og blev psykisk syge!

På samme måde her!

Det som er i overensstemmelse med naturens love, og dermed Guds vilje, er ubetinget lovlig adfærd (og det uanset hvilke). Det er først når adfærden (og det uanset hvilke) betinger en overskridelse af det naturlige, og dermed cirklens yderste grænse, at der skal handles.

Taliban er på den måde blot én af mange grænsesættende strategier i forhold til at overholde Guds vilje. Mange andre islamiske fortolkninger ligger lidt længere fra cirklens midte, men forsat forblivende at være indenfor cirklens yderste grænse. Det er først når fortolkningen af Guds vilje bryder med det maximalt tilladelige, cirklen, hvor rettolkning bliver fejltolkning, hvor det sunde bliver sygt, der skal stilles spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert.

Den yderste grænse, som cirklen danner, er nemlig ikke en tilfældig grænse. For den er repræsenterende den yderste grænse for tilladelige ændringer i forhold til mor-barn forholdet. Overskrides denne grænse, da blive psykisk sundhed til psykisk sygdom. Kvindens, og dermed moderens adfærd, er derfor noget meget centralt at begribe betydningen af. Det er nemlig meget lidt der må fraviges det naturlige, før konsekvenserne bliver en alvorlig realitet. En religion, som er rettolkende Guds vilje, hvis vilje er helt sammenfaldende med naturens love, har naturligvis denne forståelse indarbejdet i dens retningslinier. Kvinden tillades derfor ingen afvigelser. For Gud gav ubetinget kvinden hovedansvaret for barnet psykiske udvikling, idet barnet allerede før fødslen og under dets tidligste opvækst er afkodende hendes adfærd, som senere bliver barnets adfærd. Et ansvar, der som udgangspunkt er hendes alene, og som ikke må fraviges.

Konsekvenserne ved ikke at tage dette ansvar er vidtrækkende, idet det psykisk sunde nu bliver psykisk sygt. Hvorved det psykisk syge nu vil kopier sig selv, via den sociale arv, til alle efterfølgende slægtled i en stadig mere opgraderende psykisk syg retning. Derfor er det tilladt at dræbe kvinden, der ikke evner at tage dette ansvar i forhold til mor-barn forholdet. For man dræber i samme forbindelse det afvigende psykisk syge i at kunne opformere sig. Dette forhold er ligeledes i overensstemmelse med de i den vestlige verden velkendte evolutionære og psykologiske lovmæssigheder.


Opsummerende ovennævnte betyder det, at Gud ikke har dikteret mennesket at indrette sig på en ganske bestemt måde, men tillader dem at indrette sig en kultur, som passer dem bedst i forhold til levestedet. Dette er et alment princip, som gælder for alt levende, og som derfor tillader en stor artsdiversitet. Da mennesket er det eneste tænkende af alt levende, og som derfor kan bryde ud at cirklen, som ikke må brydes, gælder det princip, at de skal pålægge sig selv begrænsninger, der sikrer, at de ikke bryder cirklens grænser. Hvilke metoder mennesket i forhold hertil vælger at gøre brug af står dem frit. For der kan ikke udledes nogen begrænsninger af naturens love. Hvorfor Gud vilje tillader alle metoder. Det er således menneskets ansvar alene, og det gælder også om de i deres bestræbelser på at efterleve Guds vilje gør det uhensigtsmæssigt i forhold til den individuelle kulturs overlevelse efterfølgende. Således tillader Gud også arter i naturen, der befinder sig indenfor cirklen, at uddø. Det samme gælder derfor også for en streng, og måske for streng, overfortolkning af Guds vilje. Men da det sker indenfor cirklen af det tilladelige er det blot en naturlighed, og ikke et brud i forhold til Guds vilje. Det er derfor heller ikke noget der er grund til at beskæftige sig med overhovedet. For det er kun dét, som bryder det tilladelige, cirklens yderste grænse, som skal have den største interesse. For netop det er en trussel mod naturligheden indenfor cirklens grænser. For det psykisk syge er altid nedbrydende det psykisk sunde. Endnu en lovmæssighed, som aldrig må undervurderes.

Når du stiller mig spørgsmål, og forventer et konkret svar på disse, men i stedet får beskrevet de principper, som reelt er besvarede dine spørgsmål, ved jeg godt, at du måske tillægger mig ikke at ville besvare et helt konkret spørgsmål med et konkret svar. På den anden side må du forstår, hvilket er tilkendegivet med ovennævnte beskrivelser af lovmæssighederne, at ethvert svar skal forstås i forhold til helheden for så vidt, at Gud skabte helheden sammenhængende. Et svar givet til et menneske, som ikke er iagttagende helhedens sammenhæng, vil står med et svar, som pågældende efterfølgende kun kan sætte i sammenhæng med den pågældendes egen tænkning og forståelse, som netop ikke er i overensstemmelse med den helhed, Gud skabte mennesket at forstå sammenhængende. Du vil derfor ikke være blevet klogere af et konkret svar på et konkret spørgsmål. Det er muligt du skal genlæse det ovennævnte flere gange før du fanger den sammenhængende logik. Når du så opdager den sammenhængende logik, da vil du ubetinget få samme dybe respekt for Guds altfavnende vilje, som jeg selv fik ved at knokle mig frem af helt andre veje, end via koranen, til denne forståelse.



Bjørn Holmskjold

Hej Darwinisten.

Interessant opfattelse du giver udtryk for her.

Jeg tænker, hvordan forholder din gud sig til kvantefysikken? Kvantefysikken må vel siges at være det dybeste videnskabelige plan, vi mennesker kan beskæftige os med.

Jeg tænker også, at de lovmæssigheder du beskriver helt klart kan trandcenderes. Altså det er muligt at trandcenderer den dualistiske og lineære tankegang du umiddelbart tager udgangspunkt i.

Fra det psykologiske perspektiv, så er der meget stor enighed omkring dette, at efter en fortrængning sker der en projektion. Det vil sige at mennesket ser det fortrængte i verden og i andre mennesker, for på den måde ikke at skulle forholde sig til det i sig selv.

Den verden vi ser, afspejler blot vores egen indre referenceramme - de fremherskende ideer, ønsker og følelser i vore sind. Projektion laver opfattelse. Først ser vi indad, beslutter hvilken slags verden vi ønsker at se, og så projicerer vi denne verden ud, og gør den til sandhed SOM VI SER DEN. Vi gør den sand igennem vore fortolkninger af hvad det er vi ser. Hvis vi bruger opfattelse til at retfærdiggøre vore egne fejltagelser - vores vrede, vores lyst til at angribe, vores manglende kærlighed i hvilken form den end viser sig - vil vi se en verden af ondskab, tilintetgørelse, nag, misundelse og håbløshed. Alt dette må vi lære at tilgive, ikke fordi vi så er "gode" og "barmhjertige", men fordi det vi ser ikke er sandt.
Vi har forvrænget verden med vore forvrængede forsvar, og ser derfor noget som ikke er der.

Hvis Gud virkelig havde noget at gøre med den fysiske verden, så kunne Gud kun betegnes som sindsyg. Angreb uanset form, kan vel kun betegnes som værende sindsygt. Og hvis vi ser på det udfra et kvantefysisk perspektiv, så hænger alt i universet sammen, hvilket vil sige, at angreb uanset form, altid er et angreb imod een selv. Og det er så her sindets forvrægede forsvar kommer ind i billedet. Sindet fornægter noget som det selv tror på(ondskab, skyld, synd, had osv), projicerer det ud, og tror det kan tilintetgører det ved at angribe det udenfor sig selv. Men vi ved at det som projiceres ud ikke virkeligt forlader sin kilde.

Freud analyserede egoet, og troede så også at egoet var Gud. Han beskrivelser af egoet er meget i overenstemmelse med den verden vi ser igennem egoet. Som jeg ser det, så blev Freud blot vildledt af hans ego, og kunne derfor ikke se det åndelige aspekt af mennesket. Det åndelige er ikke dualistisk ligesom egoet er, og derfor er Gud set udfra et åndeligt perspektiv ren ikke-dualistisk.

Logisk set kan sandhed kun være ikke-dualistisk, da sandhed må være fuldkommen. Viden er det samme som Gud.

Viden er sandhed, under een lov, kærlighedens lov, eller Gud. Sandhed er uforanderlig, evig og eentydig. Den kan være uerkendt, men den kan ikke forandres. Den gælder for alt hvad Gud skabte, og kun det Han skabte er virkeligt. Den ligger ud over hvad der kan læres, fordi den er hinsides tid og proces. Den har ingen modsætning, ingen begyndelse og ingen slutning. Den er blot.

Opfattelsens verden derimod, er en verden af tid, af forandring, af begydelser og afslutninger. Den er baseret på fortolkninger, ikke på kendsgerninger. Det er en verden af fødsel og død, grundlagt på troen på mangel, tab, adskillelse og død. Den er tillært og ikke givet, lægger vægt på selektiv opfattelse, er ustabil i sin funktion og upræcis i sine fortolkninger.

Det mennesket har gjort udfra deres identifikation med egoet, er, at de har skabt en gud i deres eget billede. På den måde kan mennesker retfærdiggøre deres angreb på andre mennesker(som i virkeligheden er en del af dem selv), og ja, det er også derfor mennesket lever i en konfliktfyldt verden. En verden hvor det foretrækkes at dømme frem for at vise forståelse og omsorg. En verden hvor mennesket tror det skal kæmpe for at overleve. En verden hvor der er fjender som skal bekæmpes.
Forstandigheden ligger i at se eenhed frem for adskillelse. I eenhed kan der ikke være konflikt. Der kan ikke være nogen fjender som skal bekæmpes. Adskillelse er en fantasi som bygger på domme. Så snart sindet dømmer, så har vi dualitet, og så har vi konflikten.

Du skriver:


"Tager man et stykke papir og på dets midte sætter en prik. Da er prikken repræsenterende Guds basale vilje med alt han skabte.

Tegn udenom prikken en cirkel. Denne cirkel er repræsenterende det ”spillerum” i forhold til Guds basale vilje, prikken, som mennesket må handle indenfor uden at komme i konflikt med Guds vilje.

Alt udenfor cirklen vil være i modstrid med Guds vilje, og vil blive straffet med forfald, nedbrydning og udslettelse."

Set udfra et kvantefysisisk perspektiv, så giver det meget mening det du her skriver. Problemet er blot, at udgangspunktet har en vilje som skaber forskelle(din gud dømmer og fordømmer). Så kunne man spørge sig selv om, hvad er denne guds formål?

En gud som siger, at hvis i ikke dømmer som jeg gør, så bliver jeg vred og sur, og truer jer med udslettelse, kan vel kun betegnes som værende meget egocentrisk og barnlig.

Indenfor Buddhismen praktiserer mange mennesker en ikke-dømmende tankegang. De prøver at se andre mennesker udfra et universelt perspektiv. De prøver i stilhed at gi slip på deres ego. Gi slip på angrebs-tanker. Være venlige og fredelige overfor deres omgivelser og medmennesker. Og rigtig mange oplever faktisk en dyb dyb fred i deres sjæl.
Ville du mene, at disse mennesker går imod din guds vilje og fortjener at blive udslettet?

De overholder ikke de lovmæssigheder du beskriver i dit indlæg. De bruger deres vilje til at overvinde sindets forvrængede forsvar(egoet). De tager ansvar for hvad de tænker og føler, og angriber ikke. De fortolker ikke andre menneskers adfærd som værende et angreb, men fortolker alt som værende enten et udtryk for kærlighed eller et råb på kærlighed.

At være sammen med sådan et menneske er virkelig en oplevelse som sætter dybe spor i ens sjæl. Og jeg kan kun sige at det ville være en sindsyg tankegang at ville udslette sådan et menneske. Ja, i det hele taget er det en sindsyg tankegang overhovedet at ville udslette noget som helst. Hvis man har skabt noget for derefter at udslette det, så vidner det virkelig om, at man ikke kan tage ansvar for ens egne fejltagelser.

Tænk nu hvis prikken i midten er fuldkommen kærlighed, hvordan ville virkeligheden så se ud? Måske findes der to prikker i midten, hvor den ene er en illusion, og den anden er virkeligheden. Så er spørgsmålet blot hvilken prik man vælger at identificerer sig med. Eller hvilken prik man tror på.

Kærligst Jan.

Hej Bjørn

Jeg har læst dit indlæg som i princip starter med sætningen: ” Nedstående er fra en dialog omkring fortolkningen af den ene Gud, der er Gud for alt og alle”. Jeg blev imidlertid ikke klar over om du hylder den måde at beskrive virkeligheden på eller om du gemmer dig bag en andens dialog.

Mvh Jacob

Hej Jan

Du skriver:

”Set udfra et kvantefysisisk perspektiv, så giver det meget mening det du her skriver. Problemet er blot, at udgangspunktet har en vilje som skaber forskelle(din gud dømmer og fordømmer). Så kunne man spørge sig selv om, hvad er denne guds formål?

En gud som siger, at hvis i ikke dømmer som jeg gør, så bliver jeg vred og sur, og truer jer med udslettelse, kan vel kun betegnes som værende meget egocentrisk og barnlig.”

Det er den menneskelig fortolkning af Gud, at han viser følelser af nogen art. Det kan på igen måde udledes af naturens lovmæssigheder, at det skulle være tilfældet. Derimod kan det helt ubetinget udledes af naturens love, at skaberværket er så fuldendt, at Gud ikke har fornødent at gribe ind på noget tidspunkt.

Hvor fuldendt ville fuldendte da være, om det var nødvendigt?

Er der noget alle religioner tillægger Gud, så er det en altfavnende kærlighed. Men den er kun favnende de, som befinder sig indenfor cirklen, og ikke de, som i tro på egen overmægtighed har overskredet den yderste cirkel. Men det som gør forskellen er ikke en direkte indgriben fra Gud, men skyldes at naturens love reagerer hel af sig selv, om grænsen overskrides.



Guds kærlighed er alene menneskets ansvar

Lagt ud på flix.dk: 8/04-09

Mennesket er på ingen måde frigjorte af naturens love, ej heller fordi de kalder sig mennesker, eller fordi de med bevidstheden om egen dødelighed har udviklet et mere kompliceret psykisk system. Det psykiske system er nemlig grundlæggende kun svagt afvigende fra de øvrige beslægtede arter.

Af Bjørn Holmskjold

Den største trussel mod menneskets psykiske sundhed, og dermed dets naturlighed, er en lille primitiv psykisk mekanisme. som i almindelighed kaldes for den sociale arv, eller af stadig flere, den negative sociale arv. Dens funktion er at overbringe primært moderens psykiske tilstand til afkommet. I primaternes verden, menneskets biologiske slægtninge, er dette forhold afgørende for, at ungen kan kommunikere nonverbalt (med fagter og lyde) med artsfællerne. Er den psykiske overførelse til ungen forkert, hvilket ikke er normalt forekommende i naturen, evner hverken forældrene eller artsfællerne at begribe ungens ubevidste nonverbale kommunikation.

Den vil blive isoleret og dø!

Denne funktion gælder naturligvis også for mennesket. Betinger samfundsindretningen, at moderen ikke er sammen med dets barn i overensstemmelse med de medfødte biologiske og psykologiske lovmæssigheder under opvæksten, skades barnet psykisk. Disse psykiske skader vil den sociale arv nu, opformerende, sende videre i en uendelighed fra slægtled til slægtled. Da samfundsindretningen i den vestlige verden i den grad betinger, at de fleste mødre på den måde vil svigte deres børns psykiske opvækst, da bliver rigtig mange børn iboende psykiske skader, som ikke blot sendes videre til næsten slægtled, men som konsekvens af opformeringen også betinger et stadigt mere psykisk sygt samfund.

Her er det værd er nævne, at demokratiet bliver en forstærkende sygeliggørende faktor. For er der mange nok, som er psykisk afvigende, da bliver den gennemsnitlige psykiske afvigelse… en normalitet! Således er normalitet altid den gennemsnitlige psykiske tilstand, i et givet samfund, på et givet tidspunkt! Hvilket bevirker, at de psykisk syge ikke oplever sig afvigende, men som helt normale. Derfor er der heller ingen der er reagerende på, at man nu må sende forældrene på kursus i det, som er forudsætningen for enhver arts overlevelse, nemlig yngelplejen! Det oplever de psykisk syge derimod som noget helt almindeligt at gøre. For de ved ikke bedre, for de er ikke klogere, og er ikke opmærksomme på, at en art, der ikke evner at passe sine unger, så de bliver fysisk og psykisk optimale… vil uddø!

Mennesket er den eneste art på denne Gud skabte jord, der er opformerende det psykisk syge. Og det tilmed i en stadig mere alvorlig retning. For så at ende med den rent karakterafvigende psykopati!

Dette forhold er i sig selv understregende, at det mennesket gør, og som betinger dem det psykisk syge, er imod Guds vilje, som den kan aflæses af de ufravigelige biologiske og psykologiske love, som Gud selv skabte ufravigelige.

Et demokratiske system, hvor man tillader den gennemsnitlige psykiske (syge) tilstand at bestemme, betinger på den måde, at de psykisk afvigende vælgere, helt i overensstemmelse med normalitets-faktoren, vælger psykisk afvigende politiker i den tro, at de kan skabe et godt samfund for dem selv og deres børn. Det kan de psykisk afvigende politikere naturligvis ikke. For de kan kun betinge samfundet den naturlighed, som er forventelig i overensstemmelse med den p.t. eksisterende normalitets-faktoren. Resultatet bliver en sygeliggørende samfundsindretning. Samfundsindretningen forstærker nu det psykisk afvigende ved at indflette det psykisk syge i lovgivningen, som jo også gælder i forhold til de, som endnu måtte rumme en sundere normalitet.

Disse psykiske syge mennesker har som konsekvens af de psykiske ubalancer miste deres førhen så naturlige psykisk sunde indføling (empati), og dermed evnen til at mærke andre. Og altså også evnen til at føle kærlighed. De kan jo som nævnt ikke fornemme deres egne børns naturlige behov eller deres trinvise personlighedsudvikling, hvorfor de i sagens natur heller ikke kan mærke andre mennesker og deres følelsesniveauer. Det skyldes, at forældrene kun kan mærke deres egne psykiske smerter, som opvækstbetinget skyldes, at de selv blev svigtet som børn.

Den vantro vestlige verden rummer derfor ingen, eller kun i meget ringe grad naturlig kærlighed. Det kan ses på de stadig flere singler, de utallige skilsmisser og de kort ægteskaber, de mange overfladiske mennesker, de mange psykisk syge børn, den udbredte grådighed, de mange manipuleringer. Indikationerne for det psykisk syge er mangfoldige i den vestlige verden. Og den vil, om den ikke dræbes (jfr. de evolutionære lovmæssigheder), kunne sprede sig til den hele menneskehed!

Den kærlighed, som du formentlig tror du ser i den vestlige verden er derfor i realiteten falsk, overfladisk og psykisk ødelæggende.

Guds kærlighed er derfor ikke, som de fleste religioner helst tror, et overflødighedshorn, hvor alt bliver dem tilgivet om blot de beder en bøn i ny og næ. For Gud gav alene evnen til at føle oprigtig kærlighed til de første mennesker. Herefter var det op til menneskene selv, at give den værdifulde kærlighed videre i uspoleret form til deres børn, der så kunne give denne værdifulde kærlighed videre i uspoleret form til deres børn ….. Hvorfor end ikke alverdens bønner og ofringer til Gud om hjælpe, vil hjælpe noget, dersom mennesket bryder disse basale lovmæssigheder!

For Gud er fundamentalist, og skal fortolkes som sådan!


Hilsen Bjørn

montgomery


Da det er en dialog mellem mig og en anden debattør på en JP-blogs, samt at jeg selvtænkende, og derfor står ved alt jeg skriver, her og alle andre steder, da finder du mig aldrig gemt bag nogen andens dialog. Har nogen anden derimod brug for at gemme sig bag en rettolkning af Guds vilje, da vil de blive retledet tilbage mod Gud.

Hej Bjørn

Tak for svaret. Det får for mig nemlig at tænke på at her drejer det sig ikke om en selvbestaltet Jesus men om en selvbestaltet Gud.

Jag kan godt lige når du siger: ”Skal man forstå islam kræves fordomsfrihed på alle niveauer. For islam dækker alle niveauer i ét stort sammenhængende system.”

Men når du taler om ”at Islam har en ophøjet forståelse af det primitive ubevidste og at Gud dermed har tilkendegivende en meget betydelig indsigt i psykologiens love”. Og fra det slutte sig til ”at Islam således ikke er en ideologi baseret på den menneskelige magtsyge.” da syns jeg virkelig du begynder at gøre dig til Guds ligemand.

Videre siger du: ”Muslimerne nyder ikke fra min side nogen venlig beskyttelse, dersom de fejltolker. Og det uanset deres status!”

For at forstå koranens Budskab er man nødt til at have klart for sig forskellen af begreberne Ayat Muhkamat og Ayat Mutashabihat som forekommer i vers 3:7 i Koranen.


Betragter man Koranens indhold kan det opdeles i tre emneområder.

Det første handler om fortiden, om forskellige Budbringere som Gud sendt til menneskene og hvordan de er blevet behandlede og konsekvensen af at acceptere eller afvise Hans budbringere. Den anden del udgøres af verser som lægger fast regler, forordninger og love som de troende skal overholde i sin omgang med hinanden og fremmede. Dette tilsammen udgør Ayat Muhkamat og defineres af Muhammed som den del af teksten som indeholder entydige vers og som er skriftens moder.

Den sidste del udgøres af allegorier og symboler som kan tydes på mange måder, den indeholder også forudsigelser om fremtiden. Dette er den del som benævnes Ayat Mutashabihat. Den indeholder mangetydige vers og begreber som ingen med sikkerhed kan tyde. Kundskaben om dette findes kun hos Gud. Vedrørende denne del advarer Muhammed de troende og siger: ”De der i hjertet er vigende, følger det deri som er flertydigt i ønsket at friste til frafald og fortolke den. Men kun Gud kender dens fortolkning.”

Gennem hele Koranen løber Muhammeds advarsler til de troende at ikke gentage den samme måde at agere på, som når Gud sendte sine tidligere Budbringere. De forkastede hans Budbringere den ene efter den anden og udsatte dem for uudsigelige lidelser og visse slog de ihjel. En ummah(religiøst samfund) bliver ikke straffet før end der er kommet en Apostel til dem og gentaget Guds tegn og de derved har forkastet ham. Derved vil Guds sammenholdende kraft forlade den gamle religion og overgå til den næste åbenbaring. Den gamle åbenbarings himmels stjerner vil falle til jorden og ledningens lys vil forsvinde fra den. Der findes imidlertid stadig individer indenfor den gamle religion som har overgivet sig til Gud hvorfor den endnu vil eksistere en tid men den sammenholdende kraft er der ikke mere.



Du skriver videre: ”Med min tilgang til at forstå verden tillades ingen manipulering af nogen art. Tager man, som jeg, alene udgangspunkt i at rettolke naturens love, så er det heller ikke muligt for mig at manipulere. For mange kender til de biologiske lovmæssigheder, på samme måde som mange kender til de psykologiske lovmæssigheder. Fejltolker jeg disse naturens love det mindste, så vil jeg kunne afsløres med største lethed.
og videre: ”Der er én Gud at forstå!
Gud er fundamentalist, og skal konsekvent fortolkes som sådan! Naturens love er fundamentale, og skal konsekvent fortolkes som sådan! Reglerne er således ens for alle, om man tror eller ikke tror, og det uanset hvad man tror!”

Her gør du dig ligeledes til Guds ligemand. Du påstår noget om Gud som du ikke har mulighed at kende noget om. Lige så lidt som billedet har mulighed at beskrive vare sig hvem kunstneren er eller hvilket mål han havde med at lave billedet kan du forklare at Gud er fundamentalist.
Du skriver videre: ”Gud handler ALDRIG i modstrid med det han skabte. For da vil han handle i modstrid med det fuldendte, hvorved det ikke længere er fuldendt!”

Det kan det være noget om men det gør mennesket og menneskene til gengæld. Det du egentlig har glemt er det som motiverer en sand muslim. Kærligheden til Gud. Og at denne kærlighed tager sig udtryk i ophøjede handlinger. Når denne kærlighed ikke findes længere hos individerne og i samfundet sender Han en ny Budbringer med et nyt Budskab. Dette har altid været Guds måde at vejlede sin skabelse på, at befri det fra dets egen ukyndighed. Guds hensigt med at sende sine budbringere har været at redde mennesket fra sig selv. Sjælen er en mine med ædelstene af uvurderligt værdi. Uden hjælp fra Gud gennem Hans Budbringere vil de forblive skjulte.
Du nævnte en del psykologiske termer. Uden Guds åbenbaringer ville der ikke være nogen idé at tale om et menneskes identitet. Fra den første Budbringer har Hans Ord været den forvandlende kraft som har skabt mennesket og trin for trin hævet det over den materielle tilværelsen og væk fra naturens love. Menneskets inderste væsen er åndeligt. Sjælen har en begyndelse men intet slut. Vi er her et stykke tid og har en mulighed at selv påvirke vores åndelige udvikling, men til syvende og sidst er alt afhængigt af Guds Nåde. Hvis vi skulle bedømmes med retfærdighed efter hvad vores liv har været, ville ingen af os være i stand at opnå Guds nærvær.

Du skriver videre: ”Alle fortolkninger, der er fravigende dette princip, er ubetinget fejlfortolkninger! Således skal alle fortolkningen af Gud kunne bekræftes at de lovmæssigheder, Gud skabte med skaberværkets tilblivelse.”

Herefter skaber du en lommefilosofi for at forklare en del religiøse fænomen. Du skriver: ”Dette kan illustreres:

Tager man et stykke papir og på dets midte sætter en prik. Da er prikken repræsenterende Guds basale vilje med alt han skabte. Tegn udenom prikken en cirkel. Denne cirkel er repræsenterende det ”spillerum” i forhold til Guds basale vilje, prikken, som mennesket må handle indenfor uden at komme i konflikt med Guds vilje.”

Hvad skal dette betyde. Lader du det uendelige repræsenteres af et punkt som er omgivet af en cirkel som udgøres af menneskenes handlinger noget som er begrænset. Det er denne tænkemåde som har givet ateisterne vind i seglet og forklaret Gud for død. Den Gud du skaber her lyder den menneskelige vilje ikke omvendt.

Med hjælp af din model bliver herefter din egen gud som mener at du udefra din viden bliver i stand at afgøre sandt og falskt. Du gør dig her til guds ligemand og bedømmer i Guds sted hvem som har ret og fejl. Prøv at forstå koranens nøgle 3:7.

Jeg syns du skal bede Gud tilgive dig for dine tanker og at bede Ham om at åbne dine øjne for de virkelige muligheder du har som en åndelig skabning. Hvad du er ude på er at skabe mere splittelse og måske prøve at få andre at tro på din måde og derigennem få lidt personlig status. Syns du ikke Islam er splittet nok?

Bahá’u’lláh skriver om menneskets vilkor:

4. O MENNESKESØN!
Jeg elskede din skabelse, derfor skabte jeg dig. Elsk da Mig at Jeg kan nævne dit navn og fylde din sjæl med livets ånd.


5. O TILVÆRELSENS SØN!
Elsk Mig at Jeg kan elske dig. Hvis du ikke elsker Mig, kan Min kærlighed på ingen måde nå dig. Vid dette, O tjener.

Med venlig hilsen
Jacob

Gab

Hej Jacob

Indledningsvis skal du vide, at jeg som ung kun fik læst skabelsesberetningen i Bibelen, og med hensyn til Koranen, da har jeg end ikke holdt den i min hånd, og har derfor aldrig fået læst i den. Da jeg ikke har læst de hellige bøger, fortolker jeg ikke i sagens natur heller ikke ud fra dem. Hvorfor dine henvisninger til skriftsteder ingen indflydelse har på mine fortolkninger af naturens love.

Desuden skal koranen forstås i sin helhed, som også naturen skal forstås i sin helhed.

Ligeledes skal du vide, at naturens biologiske og psykologiske lovmæssigheder er ens gældende for alt levende..

Således skabte Gud ens vilkår for alle mennesker, og det uanset om de kalder sig kristne, muslimer eller ateister. For Gud er ikke din Gud, eller min Gud, de kristnes Gud eller muslimernes Gud. For Gud er Gud for alt og alle, hvorfor hans lovmæssigheder, og dermed hans vilje, er ens for alt og alle.

Som skaberværket er fuldendt, således er også Gud fuldendt!

Enhver anden tolkning, der modstrider dette forhold, vil som konsekvens fremstille den almægtige Gud, som værende en ufuldendt Gud, der skabte et ufuldendt skaberværk, og derfor, som en anden mindreværdig stakkel, i sin ufuldendthed nu har et evigt behov for at få sit tilsyneladende selvværd bekræftet af sine skabninger. At tillægge Gud at være narcissistisk grandios på et opstyltet grundlag er at tillægge Gud en ufuldkommenhed, som alene er at finde hos mennesket!

(Narcissisme er en meget alvorlig psykisk personlighedsforstyrrelse, der indebærer følelseskold overfladiskhed i forhold til alt andet, end sig selv)

Når du som vantro i din forvirring ikke kan skelne mellem hvad der er rettolkning, og hvad du kalder: ”ligestilling” eller ”I Guds sted” i forhold til skaberen, da understreger det blot din mistolkning af skaberen. Ved at fortolke dét, som Gud ubetinget selv har skabt, naturens love, da bliver tolkningen i forhold til Guds vilje 1:1. Derved opleves der en tilsyneladende ligestilling med skaberens vilje, idet Guds vilje med skaberværket nu aflæses uden nogen forvrængninger, og uden den mindste tvivl. Hvorfor rettolkning af Guds vilje i logisk konsekvens betinger, at fortolkeren efterfølgende vil kunne fremsiger dét, som Gud vil have sagt - i forholdet 1:1.

Således lades mennesket ikke i tvivl om deres skabers vilje. Den tvivl der hersker blandt mennesket omkring, hvad der er Gud vilje, skyldes alene fejlfortolkninger. Derfor siger det sig selv, at disse fejlfortolkninger i de hellige bøger skal rettes, om det da er Guds vilje man vil fortolke. Hvilket er grunden til jeg altid understreger, at enhver fortolkning af Guds vilje skal være i overensstemmelse med det Gud skabte…. Naturens ufravigelige biologiske og psykologiske love!

Gør det, og alle religioner vil smelte sammen omkring en eneste rettolkning af Guds vilje…

Nemlig Guds egen!



Bjørn Holmskjold