Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dan Brown: En balance mellem tro og videnskab til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dan Brown: En balance mellem tro og videnskab

1 / 3

Dan Brown til vrede katolikker: Man kunne lige såvel argumentere, at det ikke er kirken, men videnskaben, der er under angreb og kritik. -

- ALESSIA PIERDOMENICO/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Forfatteren til ”Da Vinci Mysteriet” og ”Engle og Dæmoner” afviser, at bøgerne er et angreb på katolicisme og kristendom

Premieren på filmen ”Engle og dæmoner” har på ny rejst mange protester mod forfatteren Dan Brown. Bl.a. i Indien, hvor den katolske kirke har rejst hård kritik. Det indiske nyhedsbureau DNA (Daily News and Analysis) i Mumbai bringer et interview, hvor Dan Brown totalt afviser, at bøgerne og nu filmatiseringen er skrevet som et angreb på den katolske kirke.

- Man kunne lige så vel argumentere, at det ikke er kirken, men videnskaben, der er under angreb og kritik, siger Dan Brown og fortsætter:

- Jeg er stadig overrasket over, at ”Da Vinci Mysteriet” blev så kontroversiel, som det skete. Det vil helt sikkert også ske med ”Engle og Dæmoner”, men det behøver ikke være nogen dårlig ting. Kontroverser får folk til at tænke, siger Dan Brown.

- Selv er jeg opvokset i en kristen familie, og jeg sang i kor i den episkopale kirke, hvor min mor var kirkens organist, så kristendommen var en stor del af mit liv. En ting, der fra bogen ”Engle og Dæmoner” er fastholdt i filmen, er dens omhyggelige afvejning af skrappe modsætninger. Intet er sort eller hvidt i mødet mellem tro og videnskab, siger Dan Brown.

Annonce
Dan Brown fortæller også i interviewet, at han var betænkelig ved filmatiseringen af de to romaner. Han tøvede længe med at give tilladelsen. Selv mener han, at kritikernes nedladende holdning til ”Da Vinci Mysteriet” for ham mere end opvejedes af, at publikum tog godt imod den. Bogen var da allerede solgt i mere end 80 millioner eksemplarer, så kritikken bed ikke rigtig på.

Om sin interesse for koder og kryptografi, som spiller en så stor rolle i romanerne og filmene, mener Dan Brown, at det stammer fra hans fars interesse for matematik. Faderen er matematiklærer og har skrevet lærebøger om emnet. Særligt koder interesserer ham, for da Dan og hans søster var børn, arrangerede faderen altid en skattejagt med poster om morgenen på juledagen, hvor de gennem tydning af koder nåede frem til årets julegaver.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock