Det er interessant og mærkværdigt at blive spurgt om en kommentar til noget, man absolut ikke har forstand på. Det sætter tanker i gang.

Hvordan i al verden skulle jeg som almindelig avislæser kunne give en vurdering af, hvordan en amerikansk præsident har klaret sit hverv i de første 100 dage? Jeg kan dårlig nok give en rimelig vurdering af, hvordan jeg har klaret mit eget job i de forløbne 100 dage. En sådan vurdering kan dygtige samtidshistorikere måske give om adskillige år.

Det siger noget om, hvordan den moderne medievirkelighed fungerer. Hvis tilstrækkelig mange i medierne eller i en Gallup-rundspørge giver udtryk for, at de synes han har klaret sig godt – ja, så har han klaret sig godt! Reelle resultater kan dårligt nå at have vist sig på 100 dage. Og er de der, er det på et niveau, så de er svære at få hold på for en almindelig avislæser og nyhedsmodtager.

Jeg vil vove at påstå, at ethvert svar, der foregiver at kunne vurdere, hvordan Obama har klaret sig, er et svar, som alene forholder sig til overfladen: Hvordan har han virket i medierne? Hvad har han sagt? Har han kunnet holde den karismatiske damp oppe? Har han holdt blændende taler? Har der vist sig svaghedstegn?

Obama blev valgt på en bølge af entusiasme, en formentlig mere typisk amerikansk end europæisk bølge, der ind imellem fik én til at sige: det må ende med skuffelse, når det viser sig, at han ikke er en frelser fra alt det onde under Bush, men bare et almindeligt menneske, der har en anden tilgang og andre holdninger end Bush, men ikke af den grund kan gå på vandet.