Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ikke for analfabeter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke for analfabeter

- Alt, hvad der foregår i folkeskolen, er baseret på den grundtanke, som har udviklet sig af det lutherske menneskesyn, at al menneskelig oplysning er gavnlig for enkeltmennesket og for samfundet, skriver Ricardt Riis. -

- Foto: sxc.hu

Emneord for denne artikel

Luther | skole
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Med den lutherske kristendom blev det nødvendigt at lære at læse. Bibellæsningen flyttede sig nemlig fra præste- til lægmandsregi, skriver pens. sognepræst Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hvilken betydning har luthersk kristendom haft for folkeskolens
værdigrundlag, og hvilken betydning har den i dag?

Benedikte Krogh

Svar:

Kære Benedikte Krogh!

Min gamle lærer, Hal Koch, beskrev det engang på følgende måde:

Luthersk kristendom krævede, at man kunne læse; bibellæsning blev nemlig flyttet fra præsteregi til lægmandsregi. Men, føjede han til, da først folk havde lært at læse, kunne kirken jo ikke forhindre dem i at læse andet end Bibel og andagtslitteratur.

Annonce
Jeg véd såmænd ikke, om kirken prøvede at forhindre det; med Gutenbergs billiggørelse af bøger var der jo kommet meget andet på markedet end Bibelen.

En anden ting af betydning har nok været Luthers visitationsrejser i
slutningen af 1520erne. På rejser rundt i Saksen opdagede han, hvor lidt folk i almindelighed vidste om kristendom.

For at råde bod på denne uvidenhed var det, han skrev sine katekismer, den lille og den store katekismus. Især fik den lille katekismus stor betydning for folkeoplysningen.

Så det er ikke mærkeligt, at da skolegang i 1800-tallet blev almindelig,
eller man kan vel også sige: da folkeskolen blev født, da tog den det samme værdigrundlag, som efter reformationen havde været det almindelige værdigrundlag i det danske folk, nemlig luthersk kristendom.

Medvirkende dertil var også Grundtvig. Med ham var oplysningsidealet ikke længere, at børnene kun skulle høre om kristendom og kirke, nej, nu gjaldt oplysningen hele menneskelivet i alle dets krinkelkroge.

Så på den måde kan man sige, at alt, hvad der foregår i folkeskolen, er baseret på den grundtanke, som har udviklet sig af det lutherske menneskesyn, at al menneskelig oplysning er gavnlig for enkeltmennesket og for samfundet.

Ikke just sådan, at folkeskolen var afhængig af folkekirken. De bånd, der var mellem de to institutioner, er jo for længst brudt itu, og folkeskolen står i dag helt på egne ben. Men på den måde at forstå, at det værdigrundlag, der er fælles for hele folket, naturligvis også deles af både folkekirke og folkeskole. Og dette værdigrundlag har rødder i luthersk kristendom.

Venlig hilsen
Ricardt Riis
Pensioneret sognepræst

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock