Bryllup blev anset for et verdsligt anliggende blandt de første buddhister, skriver buddhist Birgitte Kolby Jensen til en læser
Spørgsmål:Hvad siger buddhismen om skilsmisser? Hvilket syn har buddhismen på samlivet mellem mand og kvinde?
Og til sidst vil jeg gerne vide lidt om, hvordan buddhisterne holder bryllup? Tak på forhånd,
Hilsen Line
Svar:Den første buddhistiske menighed var et samfund af munke og nonner. De levede i cølibat, og derfor er der ikke noget buddhistisk bryllupsritual. Bryllupper blev anset for et verdsligt anliggende.
Der findes nogle regler for lægfolk, som man kan aflægge løfter om at overholde. Et af dem har betydning for samlivet mellem mand og kvinde, nemlig at undgå dårlig opførsel på det seksuelle område, som f.eks. utroskab eller sex med mindreårige.
Samlivet i en familie vil variere efter forholdene i den lokale kultur, som jo er meget forskellige i de lande hvor buddhismen findes.
Nu hvor buddhismen har vundet indpas i Vesten er der sket ting, der tager hensyn til behovene i vores samfund.
Her i Danmark har forskellige grupper indenfor den tibetanske buddhisme fået officiel anerkendelse som religiøse samfund, og dermed har de fået bemyndigelse til at foretage vielser. Der er ikke noget fastlagt ritual i forbindelse med vielsen. Jeg har fået oplyst, at den der foretager vielsen, aftaler med brudeparret, hvilke ønsker de har til ceremonien.
Jeg ved ikke om nogle af de andre buddhistiske traditioner foretager vielser og hvordan de bærer sig ad.
Venlig hilsen
Birgitte Kolby Jensen
Buddhist og bibliotekar