Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Hizb ut-Tahrir - bevis på vores demokrati?
Vores demokrati tør acceptere den forskellighed i holdninger som er demokratiets absolutte forudsætning, skriver en læser. -
- Foto: sxc.hu
Hizb ut-Tahrir er et udemokratisk parti, mener en læser. En anden påpeger, at partiet er et levende bevis på vores velfungerende demokrati
Fadi Abdullatif siger det selv, han hører ikke til i et vestligt demokrati. Hvorfor er han her så? Fadi Abdullatif udtaler, at partiet ikke er voldeligt, alligevel opfordrer han til drab på danske jøder.
Artiklen påpeger, at Hizb ut-Tahrir ikke har grebet til vold. Men vi ved, hvad det talte ord kan fører til. Hitlers propaganda førte til Anden Verdenskrig, så Fadi Abdullatif bør tages mere alvorlig. Fadi Abdullatif er med til at stille alle muslimerne i et dårligt lys.
Derfor mener jeg, at alle muslimer med samme indstilling til demokratiet som Fadi Abdullatif har, bør rejse til et andet muslimsk land med samme holdninger som dem selv.
Venlig hilsen
Anette
Hvad Hizb ut-Tahrir er for en aparte rapand giver artiklen bag debatten et udmærket overblik over og svar på.
Frem for at gå i chok og hysteri over dette lovlige islamiske politiske parti, bør vi se disse muslimske mørkemænd som et levende bevis på, at vi faktisk har et rimeligt velfungerende demokrati her i landet.
Et demokrati der tør acceptere den forskellighed i holdninger som er demokratiets absolutte forudsætning, og som tør holde fast ved dets grundlæggende principper, også når de udfordres af kræfter, der arbejder for et radikalt anderledes samfundssystem end det demokratiske.
Når jeg læser Rigsadvokatens seneste redegørelse fra 2008, med en vurdering af, om Hizb ut-Tahrir har et ulovligt formål, og derfor kan opløses efter grundlovens paragraf 78, stk. 1, bliver jeg lidt i tvivl om, hvorvidt der overhovedet kan tænkes at eksistere foreninger med et ulovligt formål.
Rigsadvokaten skriver nemlig:
”Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at det efter gældende ret i almindelighed ikke er ulovligt for en forening (eller for enkeltpersoner) at have som formål at arbejde for en ordning eller retstilstand, der forudsætter ændringer af lovgivningen eller eventuelt grundloven.
Det anførte gælder, selv om der er tale om at arbejde for ordninger, der er grundlæggende forskellige fra den gældende samfundsorden.
Så længe der anvendes lovlige midler – f.eks. politisk præget argumentation og agitation – er der således efter gældende ret ikke noget ulovligt i at arbejde for, at der f.eks. indføres censur, at den private ejendomsret afskaffes, eller det gældende demokratiske flertalspartisystem erstattes af et styre baseret på religiøse normer og værdier.
På dette punkt kan gældende ret siges at bygge på et princip om, at det ikke bør være lovgivningen, der sætter grænser for foreningers (eller enkeltpersoners) adgang til at udtrykke holdninger og overbevisninger, heller ikke selv om der er tale om holdninger mv., der er grundlæggende i strid med de værdier, som den eksisterende samfundsorden bygger på.
Efter gældende ret er det således i almindelighed ikke op til retssystemet, men til den frie debat og meningsdannelse at modarbejde og bekæmpe synspunkter til støtte for f.eks. opgør med samfundets grundlæggende normer og værdier."
Derfor mener Rigsadvokaten, i lighed med, hvad han nåede frem til i sin tidligere undersøgelse af mulighederne for et forbud mod Hizb-ut-Tahrir, at der ikke ville kunne føres det nødvendige bevis for, at Hizb-ut-Tahrir har et ulovligt formål.
Debatten i Folketinget omkring Dansk Folkepartis beslutningsforslag om opløsning af Hizb-ut-Tahrir har da heller ikke drejet sig om, hvorvidt foreningens formål er ulovligt, men alene om hvorvidt der af foreningen er anvendt voldelige metoder eller ulovlig påvirkning af anderledes tænkende.
Der er dog ikke enighed blandt de juridiske eksperter om denne vurdering, men det kan jeg evt. vende tilbage til, såfremt jeg modtager en begavet og relevant reaktion på dette indlæg.
Hilsen
Gator
Artiklen er redigerede og forkortede indlæg fra læserdebatten mellem ”Anette” og ”Gator”
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation