Jeg har desværre haft en del gang på sygehuse,og det er ikke mit indtryk,at der er noget med spiritualitet der.Dersom jeg skulle bestemme,Så skulle det være sådan, at alle sygepersonalet i det mindte skulle være troende mennesker.Der skulle også være nogle som havde kendskab til hvad der sker efter døden,og jeg ser gerne at alle sygeplejersker burde være klarsynede,til hjælp for patienten og familie og venner.Jeg kommer i tanker om da Martnus lå for døden.Hans plejer var meget nervøs.hvad skulle hun dog sige til denne kloge mand.Så kaldte Martinus hende hen til sig,og fortalte hende hvad der nu skulle ske.Hun skulle ikke være nervøs.Dette glemmer hun aldrig.Jeg håber at jeg vil tage afsked med livet på samme værdige måde som Martinus.Det håber jeg.Sov godt Alle.

m.v.h Verner.

Verner - "Dersom jeg skulle bestemme,Så skulle det være sådan, at alle sygepersonalet i det mindte skulle være troende mennesker"

Ville det nu ikke være mere hensigtsmæssig at syghusepersonalet" i det mindste" er veluddannede som læger, laboranter og sygeplejersker? Danmark har mangel på sygehuspersonale i forvejen, og at skulle forlange at de også skal være troende og "klarsynede" for at få job, vil næppe gøre rekrutteringen nemmere (- og iøvrigt er det ulovligt ved jobansættelser at diskriminere ud fra religiøs tro)

Kære Verner og Astor,

Glædelig 2. pinsedag.

Jeg synes, at I begge to har ret i det, I skriver.

I virkeligheden behøver det ene jo ikke udelukke det andet.

Min erfaring fra Hospice er, at det fungerer rigtig godt ved hjælp af en stab af frivillige, som træder til så godt de formår. ...

Jeg tænker på, at det måske også kunne være en god ordning rundt omkring på vore sygehuse og hospitaler med frivillige hjælpere? ... Måske eksisterer det allerede?

I England er det almindelig benyttet, at healere har adgang til hospitalerne og søger at hjælpe og lindre ... om ikke andet så blot ved deres tilstedeværelse. ...

M.v.h.
Esther.

Jeg har kun været indlagt een gang, og det var en oplevelse helt uden spiritualitet: jeg blev bla.a scannet med en (rigtigt meget) materialistisk CT scanner. og senere blev jeg bedøvet med materialistisk bedøvelsesmiddel, og så foregik operationen med materialistiske instrumenter (inden narkosen begyndte at virke bemærkede jeg de temmeligt materialistiske skærme som stod og viste puls og blodtryk - det lignede noget fra en materialistisk TV serie). Efterfølgende fik jeg materialistisk morfin til at dæmpe de materialistiske smerter og en overgang fik jeg endog materialistisk drop! Det værste var dog at jeg en stor del af tiden havde en materialistisk slange oppe igennem næsen og ned i maven - men det sagde de materialistiske sygeplejesker var nødvendigt.

Når jeg tænker over det bagefter, så var det materialistiske aspekt ved sygehuset faktisk ikke så dårligt. Ja, jeg vil gå så vidt som til at sige at det materialistiske aspekt ved sygehuset reddede mit liv, hvorimod det spirituelle aspekt ikke gjorde nogensomhelst forskel.

Hej..

"Når jeg tænker over det bagefter, så var det materialistiske aspekt ved sygehuset faktisk ikke så dårligt. Ja, jeg vil gå så vidt som til at sige at det materialistiske aspekt ved sygehuset reddede mit liv, hvorimod det spirituelle aspekt ikke gjorde nogensomhelst forskel".

- Jeps, dét er hvad det handler om: helse på professionelle vilkår!

Folk kan såmænd nyde deres overtroiske sysler både i og udenfor sygehuset, det er set før, men det må foregå i deres egen forestillingsverden. Anæstesi med JV's små trosbekendelser, jesusvenner i majdans med armene over hovedet, Verners "spirituelle ufo'er", Esthers pludren med afdøde mennesker osv.osv. blir det glade vanvid at forvente sig offentligheden skulle bistå med.

mvh
Simon

Hej..

"I England er det almindelig benyttet, at healere har adgang til hospitalerne og søger at hjælpe og lindre ... om ikke andet så blot ved deres tilstedeværelse".

- Du kan i besøgstiden lege "healer" på hospitaler i England, såmænd også andre steder i verden, dvs. al den tid du ikke forstyrer patienter der restituerer sig!
Men du finder hverken i England eller andre steder "healere" ansat og lønnet af det offentlige - og det ér vel ikke en påstand du søger at luske ind, vel? ;-)

mvh
Simon

P.s.: 'Hospital' kunne etymologisk forklares som 'shelter for the needy'. Det 'spirituelle' kan forklares ved den "åndelige" dimension ved mennesket selv - men er et svagt begreb, fordi der ikke findes nogen udtømmende def. af begrebet 'ånd'. M.a.o. er hospitaler et hus fremmede gæster i nød, og hvor der er hjælp at hente - helse.
Det blev gennem kristendommen tradition, at hospitalers sygeplejersker var religiøse, de habvde et et 'kald' og det var at tjene gud, osv.

Når du anvender ordet "healing", da propper du bare forklaringsmodellen med endnu flere ukendte faktorer - så som historier du godt kan lide om åndelige dimser med alverens attributter (kærlighed er ofte én af egenskaberne), men den slags siger jo hverken noget om hospitaler (som vi kender dem i vores samtid), eller om menneskets tankeverden (ånd), som religiøse mennesker stadig gerne betragter som en 'spiritualitet' der refererer til gamle idéer om et meningsfyldt liv, og gerne efterliv.

Men faktisk foregår der ikke overnaturligt ting på hospitaler, den helingsproces der udføres har sin naturlige forklaring, og ind imellem kender man den så ikke - der sker m.a.o. noget man ikke kan forklare, hvilket ikke betyder, at der ikke findes en logisk og naturligvis forklaring, men bare, at man endnu ikke kender den.

Hospice udfører jo et fantastisk hjælpearbejde, for det er svært at vide man skal dø, og der findes sikkert mange religiøse mennesker på hospice, men ikke alle er detm ej heller ansatte - Theresa var et flot menneske/debattør, der talte meget om dét.
Noget jeg ikke forstår er, hvorfor du partout vil forklare det kendte omkring dig, med din tro og tanker omkring idéer om noget uklendt...får du det bedre, eller blir det bedre at være kendt...hva' sker der egentlig, Esther? ;-)

Godaften Simon:

Du skriver bl.a.:

Du kan i besøgstiden lege "healer" på hospitaler i England, såmænd også andre steder i verden, dvs. al den tid du ikke forstyrer patienter der restituerer sig!
Men du finder hverken i England eller andre steder "healere" ansat og lønnet af det offentlige - og det ér vel ikke en påstand du søger at luske ind, vel? ;-)

og jeg svarer:

Som før tillægger du mig motiver, jeg ikke har, men når du spørger Simon, svarer jeg dig gerne, så du kan blive lidt klogere:

Der findes en sammenslutning af spirituelle healere i UK, som har overenskomst med det offentlige sundhedssystem. Praktiserende læger samarbejder med organisationens medlemmer og henviser til dem, ligesom de arbejder i vid udstrækning på hospices. ...

Jeg har en veninde, hvis søster er bosat i England og arbejder på denne måde ...

Kommer til at tænke på, at jeg nogle gange hørte overlægen på det sygehus, jeg arbejdede på, advare mod, at vi skulle få engelske tilstande. ...

Da vor svigerdatter skulle føde i England, fik vi en ganske anderledes indføring i engelske tilstande på sygehusene. ... Der var besøg af en jordemoder før fødslen i hjemmet - selvflg. under fødslen, og minsandten også ved udskrivningen fra sygehuset, hvor hun sikrede sig, at bl.a. den nyfødte var spændt ordentlig fast i bilen.

Andre oplevelser rundt om i verden har egentlig bekræftet mig i, at idéen om, at vi skulle være i besiddelse af verdens bedste sygehussystem, ikke altid står til troende. ...

Sluttelig: Det var egentlig slet ikke med i mine tanker i mit indlæg, at der skulle overvejelser omkring løn eller ej ved healeres virke på sygehusene. ...

Det vigtigste må være, at det hjælper ...

Jeg kender faktisk mange, som har lært at heale og meget gerne vil hjælpe, og som betragter det som løn i sig selv at se, at den healing, de formidler, hjælper medmennesker på deres vej. ... Men selvfølgelig må indgangsvinklen være positiv overfor healerne fra det etablerede systems udøvere, hvilket vel ikke kan forundre nogen? ... Hvis man derimod vælger at se dem som forstyrrende elementer og møder dem med en så høj grad af mistillid, som du giver udtryk for her, ja så vil entusiasmen, lysten og gå-på-modet naturligvis blive derefter. ...

Ikke mere herfra.


m.v.h.
esther

Til Simon2 som skrev:

"Folk kan såmænd nyde deres overtroiske sysler både i og udenfor sygehuset, det er set før, men det må foregå i deres egen forestillingsverden. Anæstesi med JV's små trosbekendelser, jesusvenner i majdans med armene over hovedet, Verners "spirituelle ufo'er", Esthers pludren med afdøde mennesker osv.osv. blir det glade vanvid at forvente sig offentligheden skulle bistå med."

Jeg er så småt begyndt at tro (eller er det indse?) at nogen gange, når folk taler om spiritualitet, så mener de i virkeligheden blot en samling begreber/oplevelser/funktioner som har en materialistisk baggrund men som man blot har valgt (af en eller anden grund) at påklistre et lille 'spiritualitet' klistermærke. Det gælder f.eks. følelser, omsorg m.m.

I den forstand er spiritualitet jo helt fint og reelt - og mit hospitalsophold var således også en spirituel oplevelse, da det naturligvis var forbundet med følelser, og sygeplejeskerne viste stor omsorg, og vi skal da endelig have den slags spiritualitet på sygehusene - men jeg tror nu ikke helt det er det, den gennemsnitlige fortaler for spiritualitet mener.

Hej..


"mit hospitalsophold var således også en spirituel oplevelse, da det naturligvis var forbundet med følelser, og sygeplejeskerne viste stor omsorg, og vi skal da endelig have den slags spiritualitet på sygehusene - men jeg tror nu ikke helt det er det, den gennemsnitlige fortaler for spiritualitet mener".

- Netop!

"Jeg er så småt begyndt at tro (eller er det indse?) at nogen gange, når folk taler om spiritualitet, så mener de i virkeligheden blot en samling begreber/oplevelser/funktioner som har en materialistisk baggrund men som man blot har valgt (af en eller anden grund) at påklistre et lille 'spiritualitet' klistermærke. Det gælder f.eks. følelser, omsorg m.m. I den forstand er spiritualitet jo helt fint og reelt".

- Jeps, det er nogle forvirrende begreber der anvendes, samtidig ved vi, at udfaldet af kommunkation afhænger af en begrebsforståelse. Tolker vi tanker forkert, får det det betydning for evnen til orientering. Spirutualitet viser noget om egenskaber ved mennesket kognition, måske menneskets tankekapacitet, men er et begreb fattigt på reelt indhold, for kapaciteten kan af mange grunde være vidt forskellig. Måske ville det være bedre at tale om sindet, i hvilken forstand vi jo dagligt erfarer hvordan handlinger udtrykker sig i menneskelige sinde, eller sindelag og mentalitet.
Det er min oplevelse, at religiøse mennesker tillægger menneskets sind egenskaber fra forestillinger man engang tilførte begrebet 'spiritualitet'. Det spirituelle menes at knytte sig til 'noget', både i og udenfor mennesket, hvorved den troende så bygger sig en forståelse af, at det spirituelle skulle være en tankenødvendig sammenhæng mellem mennesker, altså en fælles (spirituel) åndsverden. Dog ved vi, at den ene kulturs mentalhygiejne kan være vidt forskellig fra den anden, hvorfor den ene kulturs sæt af moralbegreber, ikke passer ind i den anden, osv. Og det er netop rigtigt, at når behovet for helse ved indlæggelse på sygehuset er tilfredsstillende, at man er blevet raske og oppegående ved egen kraft igen, da kan dette faktisk spores direkte tilbage til noget ganske materielt. Det spiller ikke den store rolle hvilke idéer patienter tilfører 'spiritualitet', det der har den altafgørende betydning er en fysisk funktionsduelighed. To vidt forskellige "spirits" kan ligge ved siden af hinanden på en stue og tale om deres skavanker, blive rørende enige om hvor elendigt man føler sig, for senere når de føler sig bedre tipas, at rette deres fokus på forskelle i måden at tænke på, men begge "spirits", er dødsensafhængige af et fysisk velbefindende. Derfor er det netop rigtigt, at man ikke kan indrette hospitaler efter favoriseringer af den ene "spirit" fremfor den anden, at det, når alt bundfældes, drejer sig om fysiognomi og biokemi.

Men det er selvsagt en ubehagelig tanke, at den metafysik man har brugt så uanede ressourcer på at efterleve, skulle vise sig at være en religiøs nomenklatur, helt afsondret for menneskets egentlige og grundlæggende behov. Jeg tror det er dét man kan aflæse i reaktioner fra religiøse mennesker, dvs. forsvinder trosgrundlaget ("hov, det var da vist en lille nisse!"), så står man tilbage og skal orientere sig i verden på ny. Det er kort og godt angstfremkaldende.


mvh
Simon

Hej..

"Som før tillægger du mig motiver, jeg ikke har, men når du spørger Simon, svarer jeg dig gerne, så du kan blive lidt klogere".

- Du drømmer ikke om hvor befriende det lyder..;-)

"Der findes en sammenslutning af spirituelle healere i UK, som har overenskomst med det offentlige sundhedssystem. Praktiserende læger samarbejder med organisationens medlemmer og henviser til dem, ligesom de arbejder i vid udstrækning på hospices. Jeg har en veninde, hvis søster er bosat i England og arbejder på denne måde".

- I såfald kan du snildt lægge en link frem til os her på debatten der viser dokumentation for, at offentlige sygehuse i England politisk har indgået samarbejde med healere, for det vil netop sige, at indføre healing i behandling af patienter - jeg venter gerne og spændt?

"Kommer til at tænke på, at jeg nogle gange hørte overlægen på det sygehus, jeg arbejdede på, advare mod, at vi skulle få engelske tilstande".

- Uha-da..;-)

"Da vor svigerdatter skulle føde i England, fik vi en ganske anderledes indføring i engelske tilstande på sygehusene. Der var besøg af en jordemoder før fødslen i hjemmet - selvflg. under fødslen, og minsandten også ved udskrivningen fra sygehuset, hvor hun sikrede sig, at bl.a. den nyfødte var spændt ordentlig fast i bilen".

- Det har skam været almen. praksis herhjemme, at familielægen tog imod de nyfødte. Man er jo ikke syg, fordi man skal føde et barn, hvorimod fødeklinikker kunne anses som et godt alternativ til fødsler på sygehuse. Nogle føder vist alligevel stadig hjemme, jeg er fx. født på en sofa, og jweg er ikke "gammel".
Men der kan jo opstå komplikationer, og da er det naturligvis rart med tilstrækkelige hjælpemidler. Det er den tænketank vi (i flere tilfælde desværre) har fået indrettet os efter, at værge os imod tænkelige følger der kunne opstå og forstyrre vores idéer om tryghed, som samfund betragtet. Men det kan vi takke vore politikere for, og dermed os selv - det var os der valgte dem, imellem de der var at få...

"Andre oplevelser rundt om i verden har egentlig bekræftet mig i, at idéen om, at vi skulle være i besiddelse af verdens bedste sygehussystem, ikke altid står til troende".

- De fleste sygehuse i vesten adskiller sig jo ikke behandlingsmæssigt fra den politik der føres, og den er meget identisk i Vesteuropa. Det er marginaler der adskiller. Flaskehalse og de problemer den slags fører med sig for os som patienter, knytter sig til en økonomiske politiske prioriteter - hvor vi desværre nu kan genopleve store forskelle mellem mennesker der kommer hurtigt og forsent i god behandling. Dem der selv kan betale, og dem der ikke kan. Og dette hænger nøje sammen med måden hvorpå vi skaber og indretter samfund. Man kan måske sige, at dette er et genkendeligt træk ved hele vor civilisations måde at tænke samfund, for der har til alle tider været store forskelle mellem menneskers helse på et godt og et skidt økonomisk grundlag. Det socialistiske projekt er sænket til fordel for økonomisk spekulation, og den der betaler prisen, det er mennesker i nød.

Udvejen er dog ikke mere "spiritualitet" i off. sygehuse, eller mere af den gamle kristne overtro osv. Men derimod en bedre og sundere politik, der dels strækker sig langt længere ud imod generationer der skal komme til, og dels ikke afhænger af økonomisk spekulation. Det kan selvfølgelig ikke være rigtigt, at menesker ikke kan blive behandlet på sygehuse, fordi driftige pengestærke børsfolk og bankbestyrrelser udhuler grundlaget for virksomheders eksistens for egen profit. Men pludselig ér der bare underskud, og der må spares. Og de steder der må spares, det er på de off. institutioner, hvor så lønarbejdere i stigende grad må trække større større byrder - og i sidste ende må ansvare for den måde hvorpå politikere fik indrettet vores samfund. Dette ser du over hele verden, uden undtagelse...

"Jeg kender faktisk mange, som har lært at heale og meget gerne vil hjælpe, og som betragter det som løn i sig selv at se, at den healing, de formidler, hjælper medmennesker på deres vej".

- Jeg har kun set folk med en hobby, der gerbe vil gøre den til et eksistensgrundlag - og jeg kender nogle fine eksempler...;-)

"Men selvfølgelig må indgangsvinklen være positiv overfor healerne fra det etablerede systems udøvere, hvilket vel ikke kan forundre nogen?".

- Joda, for hvad har de reelt at bidrage med, hvad skal folk betale dem for, hvad yder de egentlig der gør en faktisk forskel?

"Hvis man derimod vælger at se dem som forstyrrende elementer og møder dem med en så høj grad af mistillid, som du giver udtryk for her, ja så vil entusiasmen, lysten og gå-på-modet naturligvis blive derefter".

- I må ganske enkelt bare opfylde de evidenskrav som alle andre der fremme påstande, det kan du ikke blive ved med at surmule over...;-)

mvh
Simon