Et interreligiøst venskab kan være særdeles frugtbart
Lars Mollerup-Degn, der er dialogsekretær for Areopagos, mener, at religionsdialogen ikke bare skal blive en udveksling af ligheder og forskelle. 

- Man skal dele sin erfaring, både om tro og tvivl, på den måde bliver man mere reflekteret og funderet i sin egen tro. Desuden kan man få nye vinkler på sin egen tro, siger Lars Mollerup-Degn.

I et venskab opstår der en særlig tillid. Når den tillid er til stede imellem to parter, er der størst mulighed for refleksion og at opleve sin egen tro udfra nye vinkler. 

-  Når man er i et tillidsforhold, er det først at man på det personlige plan kan opnå en trosudvikling. På det personlige plan er interreligiøst venskab særlig frugtbar, siger Lars Mollerup.

Samarbejdet handler om at finde fælles etiske værdier
Fra Kirkernes Verdensråds konsultation i Hong Kong, hvor deltagerne, der alle arbejdede med interreligiøs dialogarbejde, repræsenterede alle verdensdele, skrev Lissi Rasmussen en artikel, hvori hun forklarer, at dialog ikke er en fusion, men en relation. 

- Det handler ikke om at fusionere i en fælles teologi, men om at udvikle nogle fælles etiske værdier, uden at den særlige betydning, disse værdier har indenfor helheden af de enkelte religiøse traditioner, afskrives, skriver Lissi Rasmussen. 

Hun fortsætter:

- Den særlige betydning kan ovenikøbet bidrage til en berigelse af den interreligiøse dialog og handling og gøre respekten for forskellig tro dybere. Samtidig kan den også føre til selvkritik indenfor de forskellige religiøse grupper. På lang sigt vil et sådan samarbejde åbne op for forståelsen af, at interreligiøst samarbejde er både nødvendigt og meningsfuldt, skriver Lissi Rasmussen. 

Fred og forsoning gennem interreligiøs dialog
- Mange internationale, interrreligiøse initiativer har set dagens lys. Disse initiativer forholder sig til en række aktuelle og påtrængende emner så som fattigdom, fred, miljø, vold, menneskerettigheder etc. Mange initiativer har til hensigt at fremme virkeliggørelsen af det potentiale for fredsskabelse og forsoning, de forskellige religioner indeholder, skriver Lissi Rasmussen.

Baggrunden for mødet var, at interreligiøs dialog gennem de seneste årtier, og i stigende grad efter den 11. september, er blevet mere og mere synlig. Behovet for fredskabelse og forsoning er særlig presserende efter katastrofer, krige og andre konflikter. 

Da Dalai Lama i 2006 besøgte Pave Benedikt XVI, blev der på et efterfølgende pressemøde fremhævet af Dalai Lama, at han og afdøde pave Johannes Paul II havde delt ønsket om at sikre harmoni mellem religionerne.