Mehmet Yüksekkaya |
2. juni 2009
Intolerance, social isolering og udelukkelse af kvinder fra arbejdsmarkedet er nogle af følgerne af den stigende religiøsitet blandt indvandrere, skriver integrationskonsulent og forfatter Mehmet Yüksekkaya
Vi er i disse år vidne til en religiøs vækkelse, en islamisering af masserne i den muslimske verden uden sidestykke i nyere tids historie. De religiøse bevægelser har i dag godt fat i de muslimske befolkninger.
Den religiøse vækkelse og islamisering, som foregår i den muslimske verden, har en meget direkte indflydelse på muslimske indvandrere såvel herhjemme som i resten af Europa.
Religion ikke et problem i sig selvVi har demokrati og religionsfrihed i dette land. Religion og folks religiøsitet er i sig selv heller ikke et problem, så længe det foregår på et sekulært og fredeligt grundlag og i overensstemmelse med de demokratiske spilleregler. Folks har ret til at tro på, hvad de vil, og ret til at dyrke deres gud, som de har lyst til.
Men samfundet har pligt til at gribe ind og sige tydeligt fra, hvis religiøsiteten kommer i vejen for at mennesker, eller grupper af mennesker, kan fungere i samfundet, eller hvis den fører til intolerance, social isolering og marginalisering i form af f.eks. udelukkelse af kvinder fra arbejdsmarkedet.
Dette er desværre nogle af følgerne af den stigende religiøsitet blandt indvandrere.
Tørklædet indikerer stigende religiøsitetDet er svært at sige noget præcist om omfanget af den stigende religiøsitet blandt muslimerne herhjemme. Men væksten i antallet af muslimske kvinder, som bærer tørklæde, er efter min mening en god indikator for hvor, og hvad vi står overfor.
Jeg har fulgt denne udvikling på tæt hold i de sidste 10 år. Gik man tidligere en tur i boligområder og bydele med en stor koncentration af muslimske indvandrere, var kvinder med tørklæde et sjældent syn. I dag tegner der sig et ganske andet billede.
Min holdning til tørklædet er, at alle som udgangspunkt frit skal kunne vælge deres påklædning. Men jeg er imod, at tørklædet bliver gjort til genstand for en politisk kamp eller bliver brugt til at kræve særrettigheder, f.eks. på jobbet.
Kvinden skal holdes nede
Tørklædet er et religiøst symbol. For nogle muslimer er tørklædet den rette hovedbeklædning for den gode og ærbødige muslimske kvinde og symboliserer underkastelse, loyalitet og lydighed i forhold til manden.
Der er ligeledes muslimer, som betragter tørklædet som et religiøst symbol, der udtrykker en mandsdominerende og kvindeundertrykkende samfundsmoral, hvis formål er at holde kvinden borte fra arbejdsmarkedet og fra det offentlige rum.
Kvinden er mandens ejendom. Hun skal være hjemme, føde børn, adlyde og behage sin mand og holde sig fra aktiviteter, som foregår udenfor hjemmet.
Uanset hvordan man vender og drejer, står dette klart: Tørklædets primære funktion er at holde kvinden nede. Kvinden betragtes som det svage køn, et væsen med en skrøbelig personlighed, der skal herskes over. Grundlæggende handler det om kontrol, nemlig mandens ønske om at kontrollere kvindens seksualitet.
Kvinder vælger "frivilligt" tørklædet
Hvad der er mere interessant - og måske heller ikke helt overraskende - er, at mange muslimske kvinder ”frivilligt” vælger at underkaste sig en sådan behandling. Frivillighed betyder ikke nødvendigvis, at kvinderne altid har et afklaret forhold til deres religion.
Nogle bærer tørklæde, fordi de ikke kender til andet. Andre gør det pga. et socialt pres og frygt for at blive stemplet som en ”dårlig muslim”.
Men der er også en del kvinder, især unge piger, som vælger tørklædet, fordi det giver dem frihed til at gå i byen, deltage i fester sammen med skolekammeretaterne eller mødes med kæresten. Tørklædet kan paradoksalt nok også give frihed, men denne frihed er ikke garant for, at kvinden også forbliver fri i fremtiden.
Kampen skal føres af muslimerne selv
Det muslimske tørklæde er uden tvivl kommet for at blive. Men det betyder ikke, at vi skal acceptere, at de kvindeundertrykkende værdier, som tørklædet symboliser, vinder indpas i samfundet. Kampen mod de reaktionære værdier skal først og fremmest føres af muslimerne selv.
Der bor i dag mere end 200.000 muslimer i Danmark, og de fleste af disse er velintegrerede og velfungerende borgere, som ikke uden videre lader deres religion stå i vejen for deres virke i samfundet. Men mange af muslimerne er også i tvivl, og der foregår i dag en kamp i muslimernes egne rækker, nemlig en kamp om at definere den rette måde at være muslim på.
Det er derfor nødvendigt, at vi fra samfundets side viser vejen ved at formulere en klar politik om, hvad vi mener om brugen af religiøse symboler i det offentlige rum. Folk har frihed til at vælge deres påklædning, men tørklædets indtog i det offentlige rum skal stærkt indskrænkes. Tørklædet er trods alt noget, som binder kvinden til manden og ikke til Gud.
Mehmet Yüksekkaya er integrationskonsulent og forfatter