Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad er UFO-religion? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er UFO-religion?

Mange religiøse bevægelser beskæftiger sig med forestillinger om UFOer, og med at rumvæsener forsøger at kontakte jorden for at overlevere vigtige budskaber. -

- Foto: Wikimedia Commons.

16 debatindlæg Hold mig opdateret

Forestillinger om UFOer og rumvæsener hører ikke kun hjemme i fiktionen. Over hele verden findes religiøse bevægelser, som tror på, at væsener fra det ydre rum påvirker menneskeheden

Første gang, begrebet UFO (uidentificeret flyvende objekt) for alvor kom på dagsordenen, var i 1947, da den amerikanske pilot Kenneth Arnold fortalte til pressen, at han havde observeret ni uforklarlige flyvende objekter fra sit fly.

Snart derefter blev flere og flere UFO-observationer rapporteret, både i og uden for USA, og dermed blev grunden lagt til fremtidens UFO-religioner.

Hvem interesserer sig for UFOer?
Der er i store træk to måder, hvorpå UFO-interesserede beskæftiger sig med de flyvende tallerkner. Den ene gruppe forsøger at finde naturlige årsager til observationerne og undersøger, om det for eksempel kan være en vejrballon, der er blevet set.

Den anden gruppe er religiøst funderet. Mange religiøse bevægelser beskæftiger sig med forestillinger om UFOer, enten som et centralt troselement, eller som et mindre element i deres mytologi. Det drejer sig ofte om forestillinger om, at rumvæsener forsøger at kontakte jorden for at overlevere vigtige budskaber. Budskabet er som regel, at en ny og bedre verden er på vej.

Annonce
Der findes et utal af disse bevægelser, men her skal kun beskrives fire.

1. Heaven’s Gate – endte med masseselvmord
Denne UFO-religions eksistens fik en noget tragisk afslutning, da 39 af medlemmerne begik kollektivt selvmord i 1997. Gruppens selvmord hang sammen med kometen Hale-Bopps fremkomst. Gruppen mente, at kometen skjulte en UFO bag sig, og at hvis de efterlod deres kroppe på Jorden, ville deres sjæle kunne flyve op til UFOen, som kunne tage dem med til et højere niveau.

Bevægelsen tog sin begyndelse i starten af 1970'erne, og havde hovedsæde i Californien i USA. Den blev ledet af Marshall Appelwhite (1931-1997) og Bonnie Nettles (1927-1985). Marshall Appelwhite havde en nærdødsoplevelse, hvor han fik viden om, at han og hans sygeplejerske, Bonnie Nettles, var ”De To”, altså de to vidner, som der tales om i Johannes’ Åbenbaring i Bibelen. Det førte til, at de kombinerede den kristne doktrin om frelse og dommedag med troen på, at der findes andre verdener og dimensioner, som man kan rejse til.

Bevægelsen troede, at jorden var på vej til at blive udslettet, og at den eneste måde at overleve på var at forlade den. Deres mål var at fortælle andre om, hvordan man nåede til Det Næste Niveau, og dermed redde dem. Et andet mål var at forberede sig på at træde ind i det, de kaldte Kingdom of Heaven.

Tilhængerne opgav alle deres personlige ejendele, når de trådte ind i bevægelsen, og levede et meget asketisk liv, hvor alt var fælleseje. Syv af de mandlige medlemmer af gruppen, inklusiv Appelwhite, blev frivilligt kastreret for at opretholde den strikse, asketiske livsstil.

Læs mere om Heaven’s Gate på deres hjemmeside fra 1997.

2. The Aetherius Society
Denne bevægelse blev grundlagt af George King (1919-1997) i England i 1955. King hævdede, at han havde telepatisk kontakt med rumvæsener, og at han var i stand til at kommunikere mentalt med væsener fra andre planeter.

Ifølge bevægelsen har disse ikke-jordiske væsener (De Kosmiske Mestre) holdt øje med Jorden i umindelige tider, og de har løbende vejledt os. Kun hvis menneskeheden lytter til de erklæringer, som De Kosmiske Mestre kommer med, kan vi redde os selv fra udslettelse. På et tidspunkt, når mennesket er udviklet og næstekærligt nok, vil vi træde ind i en ny tid, og den næste Mester vil komme. Det er også startskuddet for menneskets endelige udvikling.

Bevægelsens trosforestillinger er primært baseret på traditionelle teosofiske trosforestillinger blandet med egne forestillinger. Målet er at sprede De Kosmiske Mestres budskab, at yde spirituel healing til menneskeheden og Jorden ved hjælp af kraftfuld ”Karma yoga”, at gøre klar til den næste Mesters komme, at optage og udsende spirituelle energier fra De Kosmiske Mestre, og at danne et broderskab baseret på De Kosmiske Mestres lære.

Læs mere om The Aetherius Society på deres hjemmeside.

3. The International Raelian Movement (Den Raelske Bevægelse)
Denne bevægelse blev dannet i 1974 af den franske journalist Claude Vorilhon (1946-). Bevægelsens tilhængere tror, at Vorilhon, som de kalder Rael, modtager særlig viden og instruktioner fra menneskelignende rumvæsener kaldet Elohimer, som har skabt jorden. Elohimerne har udvalgt Rael til at overlevere denne viden til menneskeheden.

Raels tilhængere tror på, at alt liv på jorden blev skabt videnskabeligt af Elohimer ved hjælp af DNA-teknologi og gensplejsning og tror derfor på intelligent design.

Elohimerne har gennem tiden sendt flere profeter, blandt andet Moses, Buddha og Jesus for at vejlede menneskeheden og forberede os på fremtiden og dommedag, hvor Elohimerne vil sende den sidste budbringer. Rael-bevægelsens tilhængere vil gerne sprede dette budskab og opbygge en ambassade, hvor de kan tage imod Elohim.

Der findes syv niveauer i bevægelsens struktur, og Claude Vorilhon sidder i toppen. Hvis man vil tilslutte sig bevægelsen, skal man gennemgå en optagelsesceremoni, melde sig ud af andre religiøse samfund og anerkende Elohimerne, som skaber af alt liv.

Medlemmer opfordres til at holde sig fra stoffer, tobak og kaffe, og til kun at have et moderat alkoholindtag. Til gengæld er opfattelsen, at sex er naturligt og normalt. Medlemmerne opfordres derfor til at være tro mod deres naturlige seksualitet, hvorfor for eksempel homoseksualitet og biseksualitet tillades.

Bevægelsen anses for at være den største UFO-religion i verden, men medlemstallet er ret usikkert.

Læs mere om Den Raelske Bevægelse på deres hjemmeside.

4. Unarius
Denne bevægelse er, ligesom The Aetherius Society, teosofisk inspireret. Den har hovedsæde i Californien, og blev grundlagt af Ruth og Ernest Norman i 1954. Ruth stod, efter Normans død i 1971, i spidsen for religionen til sin død i 1993.

Både Ruth og Ernest hævede, at de var blevet reinkarneret på Jorden for at hjælpe menneskeheden, og at de havde levet i andre skikkelser før, blandt andet som Jesus og Sokrates.

Hensigten med Unarius var, at Ernest Norman skulle fuldføre det projekt, han var startet på som Jesus, før han blev slået ihjel.

Ifølge bevægelsen har Jorden siden 1973 været medlem af en intergalaktisk konføderation, og menneskeheden bliver vejledt af højtstående intelligenser fra andre planeter gennem folkene bag Unarius. Bevægelsen mente, at en flåde af rumskibe ville lande på Jorden i 2001, og har siden lidt under nederlaget, da rumskibene ikke dukkede op.

Bevægelsen tror på sjælens udødelighed, og reinkarnation. De tror, at vores solsystem engang var beboet af interplanetariske, oldgamle civilisationer. Nogle af bevægelsens tilhængere tror, ligesom the Aetherius Society og Rael-religionen, at der vil komme besøg fra rummet, som vil forbedre menneskeheden, mens andre i bevægelsen mener, at det strider mod bevægelsens principper.

Bevægelsen tror på at alt - inklusiv mennesket - er energi, og at energi ikke skabes eller ødelægges, men blot ændrer form. De mener, at alt, hvad der sker i ens liv, hænger sammen med ens tidligere liv og handlinger. For at udvikle sig er det derfor nødvendigt at udøve flere positive end negative handlinger.

Unarius er meget imod at definere sig selv som en religion, og Ernest Norman har skrevet om sin modstand mod religion i flere bøger. Han mente, som Karl Marx, at religion var opium for folket. I stedet for at kalde sig en religion, kalder bevægelsen sin lære og aktiviteter for interdimensionel videnskab.

Læs mere om Unarius op deres hjemmeside.

Hvorfor opstod forestillinger om UFOer?
En del af UFO-religionernes myter er religiøse fortolkninger af moderne naturvidenskab. Religionerne udtrykker dermed ofte en teknologisering af ældre mytologi, en slags moderne folketro. Ifølge religionshistoriker Mikael Rothstein er UFO-religionernes trosforestillinger ofte opstået i kølvandet af Den Kolde Krig og frygten for atomkrig. UFO-væsenerne skulle frelse menneskeheden fra atomkrig, enten ved at frelse en del af menneskeheden, eller ved at forhindre krigen.

Læs mere om UFOer og UFO-observationer på Skandinavisk UFO Informations hjemmeside.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvad er UFO-religion?

Verner Christiansen, publiceret d.10/06 09:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Der kunne skrives meget om u-f-o er,Men det er med dette emne,ligesom disk. om Gud.Det er et meget varmt ,emne og jeg forstår godt, at vi kun er nogle enkelte her, som bryder sig om at tale om det.Men alligevel er der stor forskel på Gudsforståelsen og u-f-o erne.Gud kan man ikke se fysisk,men det kan man med ufoerne.Der er taget mange tusinder billeder af disse.Millioner af mennesker verden over har set dem.Ja selv Obama er orienteret om dette,og alle lederne derovre hved besked,og det er da også ved at komme frem nu.
Og nu tror jeg også på kanaliseringer bla. a. fra Plejaderne.Vær forberedt på overraskelser i den nærmeste fremtid.Nu affyrer Nord.korea den ene raket efter den anden,og jeg tror at de er ved at komme alarm.beredskab deruden.Det var grunden til den megen aktivitet under den kolde krig,med alle disse prøvesprængninger.Derude tænkte de:Hvad pokker er den tossede jord igang med???
Men der er da også en anden grund til min int. for dette emne.De går indfor åndsvidenskab ligesom mig.Det er lige vand til min mølle,det er klart.Jeg har gået op i sagen lige siden 1957 og har selv set dem
Men jeg ved da godt at jeg bliver nedgjort for dette indlæg,men tro det eller ej.Jeg hører til en af de mange, som er forudbestemt til at skrive om .Og jeg skal hilse og sige, at dem derude tror også på Gud.Jeg vil gerne anbefale hj-siden http://www.igap.dk.Jeg hilser Kristus i jer.

m.v.h Verner.
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

Simon2, publiceret d.10/06 11:39 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?



Hej..

"Det er et meget varmt ,emne og jeg forstår godt, at vi kun er nogle enkelte her, som bryder sig om at tale om det".

- Ja, det er virkelig et kontroversielt tema, tidens varme kartoffel...;-)

"Der er taget mange tusinder billeder af disse.Millioner af mennesker verden over har set dem".

- Okkejo...vi finder endda mennesker der blev bortført af marsmænd - som dog var så søde at aflevere dem igen...

"Men der er da også en anden grund til min int. for dette emne.De går indfor åndsvidenskab ligesom mig".

- Javel ja, så rumvennerne er også glade i "åndsvidenskab", hvilket minder mig om, hvornår du introducerer os for dem...? Nu savner vi Jerry, ik' Verner...? ;-)

"Jeg har gået op i sagen lige siden 1957 og har selv set dem".

- Pust du bare roligt, andre ser lyserøde elefanter - strengt taget mere ufarligt med ufo'er...du er jo ik' blevet bortført endnu, såh...

"Men jeg ved da godt at jeg bliver nedgjort".

- Pjat med dig...ikke nedgjort, men du må selvfølgelig forvente humoristiske svar på den slags. At du opløfter den slags til en uholdbar seriøsitet, må du selv slås med...

mvh
Simon
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

Verner Christiansen, publiceret d.10/06 13:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Hej Simon 2.Tak for din sans for humor.Jeg vidste det ville komme fra dig.Nu nævner du Jerry,hvad jeg ikke ville have gjort,for ikke at såre hans familie.Men de følgere nok ikke med.Der er nemlig sket det mærkelige atn efter at Jerry har forladt ( ære være hans minde) så er jeg ikke blevet nedgjort så meget,hvad der selvfølgelig glæder mig,og derfor sp. jeg Var det ham der hele tiden gav bolden op.Smittede han jer???Lad mig selv svare.Jo det gjorde han.Men ikke mere om det.Vi skal ikke grave i fortiden,på en neg. måde.Vi skal videre.Vi må prøve at forstå hinanden selvom det er meget svært.Jeg hilser Kristus også i dig .

m v.h Verner.
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

Simon2, publiceret d.10/06 15:08 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?



Hej du..

"Nu nævner du Jerry,hvad jeg ikke ville have gjort,for ikke at såre hans familie.Men de følgere nok ikke med".

- Hvorfor tror du du har såret hans familie? - forstod jeg det rigtigt?

"Der er nemlig sket det mærkelige atn efter at Jerry har forladt ( ære være hans minde) så er jeg ikke blevet nedgjort så meget,hvad der selvfølgelig glæder mig,og derfor sp. jeg Var det ham der hele tiden gav bolden op.Smittede han jer?".

- Jerry var den der gav sig tid til at forklare, understrege og underbygge, hvorfor han mente de ting du sysler med efter hans mening havde en anden betydning end den du tillægger den.
Hvad jeg måtte mene om dine sysler har ingen betydning, og du får jo også lidt svært ved at forklare den slags, hvorfor en igrunden ment hyggelig men drilsk kommentar, mere har været mig.

De indlæg fra Jerry jeg læste, handlede nu sjældent om dig. Men jeg forestiller mig, at han kan have opfattet dine ofte fordomsfulde meninger personligt, og derfor forholdt sig personligt i sin kritik af dig, med dine meninger som redskab. Men alene set i dette lys forstår du måske så, hvorfor alder i sig selv er uden betydning - der sad to ældre herrer, og opførte sig som var der frugt på rød stue, ser du komikken, i forventninger til alderen som et saliggørende erfaringspotentiale...? ;-)

Jeg holdt faktisk meget af Jerrys måde at sætte ild i debatter på. Der var saglighed og argumentation bagved, men også et følelsesmæssig dyb jeg intet kendskab havde til - kendte han jo kun herfra. Men det var de humoristiske vinkler der var det fornøjelige.
Du skal lade være med at fraskrive dig ansvaret for den tvist du og Jerry førte med hinanden, det var jeres, ingen andres. Grundlæggende vidste i begge, at ingen med uens livssyn kan forventes at nå til anden enighed, end retten til at udtrykke sig i uenighed. Faconen kan så være forskellig, men vi kan jo alle blie fortørnede, provokerede osv. Men må selv tage ansaveret for det vi gør, siger og skriver - også du, naturligvis.

"Vi skal ikke grave i fortiden,på en neg. måde.Vi skal videre.Vi må prøve at forstå hinanden selvom det er meget svært".

- Det kan jo være vældig fornuftigt at undersøge substansen i forhold vi i nuet tillægger mening og betydning, for på den måde, bedre at forstår hvorfor tingene er som de ér i nuet, og evt. skabe fornuftige ændringer, så nogle ting ikke gentager sig. Vi er jo mennesker der forhåbentlig er istand til at lære af vore fejl og måde at disponere på.
Forøvrigt er det jo altid en god ting at undersøge det man ønsker at udtrykke sine meninger om, og det gjorde Jerry faktisk.

mvh
Simon
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

DanielFraÅrhus, publiceret d.11/06 17:01 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Mærkeligt at artiklen så let og elegant springer hen over den største UFO religion af dem alle: Scientology.

Modsat de andre obskure kulte, som artiklen handler om, er Scientology jo aktivt missionerende. Men den der med at vi allesammen er rumvæsener, den kommer først når du er blevet opslugt i deres hjernevask.
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

Verner Christiansen, publiceret d.05/09 17:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Vi er kommet til det punkt,hvor vi må tage u.f o er meget alvorligt.Det bliver vi nødt til,fordi så vil vi blivet taget på sengen den dag de viser sig i stort tal og ifølge mange hjemmesider er den dag meget nær.
Jeg tænker især på jer som ligesom mig går indfor åndsvidenskab,fordi I forstår mig bedst.Folkene fra andre planeter vil os kun det bedste.De har hjælp til os til at bekæmpe krige-sygdomme og meget meget mere.
Men jeg vil dog sige så meget,at måske sker detr ikke i min tid,men der vil komme en tid,hvor I derude vil sige til jer selv;Jamen den fjollede Verner,med rotter på loftet,han fik sgu ret.Tillykke med denne dag.Hav en god weekendt og tænk.

m.v.h Verner.
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

HBP2, publiceret d.06/09 08:21 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Til Verner som skrev:

"Det bliver vi nødt til,fordi så vil vi blivet taget på sengen den dag de viser sig i stort tal og ifølge mange hjemmesider er den dag meget nær."

Hvorfor sætter du lighedstegn mellem 'ifølge mange hjemmesider' og 'det er sandt'?
Ifølge mange hjemmesder, så vil gud snart udslette menneskeheden. Hvad sker først - at UFOerne kommer og redder os, eller at gud udsletter os?


"De har hjælp til os til at bekæmpe krige-sygdomme og meget meget mere."

Det ville da være rart, men det var sikkert osse hvad de indfødte i Sydamerika sagde da de så spanierne gå i land for 500 år siden...

Smut en tur i biografen og se filmen 'District 9' som handler om den første UFO som kommer til jorden.
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

Verner Christiansen, publiceret d.06/09 08:45 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Hej hbp2.Velkomme her.Jeg ser du er ny.og jeg glæder mig til at lære dig at kende.U f o erne er ingen tro.Det ere en viden som snart vil blive lagt på bordet.
Jeg vil ikke komme med en lang redegørelse men blot nævne de hj-sider som omhandler u-f-oerne.Det er:

http://www.ufo-sandheden.dk http://www.igap.dk http://www.sufoi.dk God søndagsfornøjelse..Hav en god dag.

m.v.h Verner.
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

HBP2, publiceret d.06/09 10:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Til Verner som skrev:

"Hej hbp2.Velkomme her.Jeg ser du er ny."

Nej, jeg er ikke ny, min 'HBP' konto blev spærret (ved ikke hvorfor, måske fordi jeg kaldte taleban-tilhængere for idioter), så jeg måtte få en ny konto og et nyt navn


"U f o erne er ingen tro.Det ere en viden som snart vil blive lagt på bordet."

Hvornår?
Hvis der allerede er nogen som har den viden, hvorfor er den så ikke blevet lagt på bordet for længe siden?
Del Link

Re: Hvad er UFO-religion?

Verner Christiansen, publiceret d.06/09 10:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er UFO-religion?
Hej h p b.2 .Du sp. om viden.Jamen herregud kære ven.Har du ikke læst de hj.sider,jeg ramsede op for dig,ja og ikke kun for dig,men for alle her.Jeg er en enlig svane her på nettet,men jeg er nødt til atskrive,her fordi jeg har besværligheder med at skrive på nævnte hj-sider,fordi jeg er dum ang,at komme på nettet.Aner ikke hvad jeg gør forkert,men en dag lykkes det måske.Jeg vil meget gerne skrive sammen med dem som forstår mig fordi der er ingen nedgørenhed-vi er fælles om vore tanker og viden,og det er pragtfuldt-men her på siden er der ingen samklang og der bliver mindre og mindre,flere og flere falder fra-desværre.Men nu kommer vi ikke til at vente længe før tingene sker,og så kan vi måske tale sammen her også om dem som bor over os.Men det er mit indtryk at flere af jer er bange for dette emne.Der er intet at være bange for.

m.v.h Verner.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​