Mohammad Al-Jizani |
12. juni 2009
Islam er en skøn ting, som du ikke skal vælge for andres skyld, men for din egen, skriver muslimske Mohammad Al-Jizani til en læser
Spørgsmål:Jeg har mødt en skøn fyr på en internetside. Jeg skrev sådan lidt med ham i begyndelsen. Og det skal lige siges, at han er fra Indonesien, og kan derfor kun tale engelsk med mig.
Nå, men han begyndte at blive lidt forelsket i mig, jeg blev også forelsket i ham, og så skrev han, at han ville giftes med mig. Jeg blev meget overrasket, for vi har aldrig mødt hinanden, kun skrevet sammen og lagt nogle videoer ud.
Nå, men så skrev han, at han selvfølgelig var muslim og troede på islam. Og det var okay for mig, at han var det. Men han ville også have, at jeg blev muslim, og jeg sagde okay. Men jeg ved, min mor ikke vil kunne lide det.
Jeg har så nogle spørgsmål:
1) Er der bestemte regler for kvinder i islam?
2) Er det okay, jeg gifter mig med én der også er 6 år ældre end mig (jeg er 15 og han er 21)?
3) Jeg har lidt jødisk blod i årene, og har fortalt ham det, men ville det påvirke?
4) Jeg vil gerne giftes med ham, selvom han er muslim og så videre.
Min mor vil ikke have, jeg rejser ned til Indonesien og besøger ham. Jeg har også kun kendt ham i 2 måneder og har ikke fortalt hele sandheden om ham. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil så gerne ned til ham.
Hilsen "hende der ikke ved, hvad hun skal gøre"
Spørgsmålet er forkortet (red.)Svar:
Kære "hende der ikke ved, hun hvad skal gøre"
Jeg har haft svært ved at komme med en nogenlunde god besvarelse til din situation, da det er meget svært at skulle hjælpe (og forholde sig til) to ukendte personers forhold til hinanden, da en masse små og store ting kan spille ind.
Islam er en meget skøn ting. Men du skal ikke vælge at være muslim for mandens skyld, men derimod for din egen. Derfor vil jeg råde dig til at væbne dig med tålmodighed og samtidig studere islam, for derefter at afgøre om det er noget for dig.
Har du undervejs spørgsmål eller noget, du undrer dig over omkring islam, er du altid velkommen til at kontakte mig igen.
Jeg vil nu besvare dine fire punkter:
1. Der er bestemte regler i islam, for både kvinden og manden. Jeg vil råde dig til at læse
denne artikel om kvindens status i islam: samt
disse andre artikler vedrørende kvinden i islam.
2. Aldersforskellen er underordnet i islam. Islam ser mere på personens modenhed og forståelse for livet, frem for alder. Profeten Mohammad (saws) blev gift med kvinder, der både var en del ældre og yngre end ham selv. I islam er piger myndige, når de får deres første menstruation.
3. Vores blodlinie har ingen betydning i Islam og derfor vil dine forfædres valg/stamme ikke påvirke noget islamisk set.
4. Jeg har måske allerede besvaret dette punkt, men vil understrege, at det er meget vigtigt, at du har tålmodighed, for at sikre dig selv for, at du ikke træffer valg, du senere vil fortryde.
Ser du dig selv moden nok til at træffe et så stort valg? At rejse ned til et fremmede land og starte et seriøst forhold med en mand du kun har mødt gennem nettet, er ikke nogen lille ting. Det er som at starte et helt nyt liv, væk fra familie og bekendte. Det kræver nøje overvejelser. Ser du dig selv klar til det?
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen
Mohammad Al-Jizani
Redaktør på
www.shiaonline.dk
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk