Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Første afroamerikanske kvinde bliver rabbiner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første afroamerikanske kvinde bliver rabbiner

Lørdag den 13. Juni blev Alyssa Stanton rabbiner og dermed den første afroamerikanske kvinde, der blev ordineret af et anerkendt jødisk seminarium, skriver New York Times. -

- colourbox

Emneord for denne artikel

USA | jødedom | ordination | rabbiner | Barack Obama
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den afroamerikanske og tidligere kristne Alyssa Stanton er nu blevet rabbiner og dermed den første kvinde, der er blevet ordineret af et anerkendt jødisk seminarium, skriver New York Times

Ifølge planen skal Stanton lede en synagoge i Greenville i New York, hvis menighed fortrinsvis består af hvide amerikanere.

Stantons ordination falder sammen med valget af Obama
I diverse interviews hæfter mange amerikanere sig ved parallelerne mellem Alyssa Stantons ordination og valget af Præsident Barack Obama tilbage i november måned.

- Det er yderst vigtigt at notere sig, at hendes ordination falder sammen med valget af Barack Obama. Det giver håb om, at verden kan blive et bedre sted, udtaler rabbiner David Ellenson, som er præsident ved Hebrew Union College, der lørdag ordinerede Stanton.

Stantons menighed sætter pris på forskellighed
Stanton selv og medlemmer af hendes synagoge, Congregation Bayt Shalom, fortæller, at de er overraskede over den overvældende nationale interesse.

Annonce
For menigheden er Alyssa Stantons køn og race nemlig bagateller i forhold til det faktum, at en rabbiner og en menighed fandt ud af, at de passede glimrende sammen.

- Jeg er blot en lille person, der forsøger at betale mine regninger, opfostre min datter og hjælpe andre på deres spirituelle rejse, udtaler Stanton, der er enlig mor til en pige, som hun adopterede som spæd for 14 år siden.

Menigheden i Greenville er lille og sætter pris på forskellighed. Menigheden er én ud af en lille håndfuld jødiske menigheder i USA, som har tilknytning både til den reformvenlige og til den konservative del af jødedommen.

Kun få jødiske menigheder er afroamerikanske
Kun tre til fire ud af de i alt 60 jødiske menigheder er afroamerikanske, forklarer Michael Barondes, der er præsident i Bayt Shalom-menigheden.

Han fortæller, at det selvfølgelig er bemærkelsesværdigt at have en afroamerikaner til at lede en jødisk menighed, men fortsætter:

- Men da hun kom hertil og talte fra prædikestolen, virkede det overraskende naturligt, siger han.

Menigheder inden for den reformvenlige såvel som den konservative del af jødedommen i USA begyndte at ordinere kvindelige rabbinere helt tilbage i 1970’erne og 1980’erne.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock